Selvstændig - Medlemskab af TL og TL's a-kasse


Kan jeg være medlem af Teknisk Landsforbund (TL) som selvstændig?
TL optager teknikere og designere med eller uden uddannelse, der er momsregistrerede, og som driver selvstændig virksomhed, men som ikke har ansatte i virksomheden. Der er typisk tale om virksomheder som leverer ydelser indenfor områderne forskning og undervisning, konstruktion, produktudvikling, planlægning, produktion, tilsyn og administration.


Hvad betaler jeg i kontingent som selvstændig?
Selvstændige betaler et nedsat kontingent i forhold til lønmodtagere. Du finder kontingentsatserne her.


Hvad får selvstændige hos TL?
Selvstændige medlemmer af TL kan:

Selvstændige medlemmer af TL kan ikke få rådgivning om, hvordan de etablerer eller driver en virksomhed, for eksempel spørgsmål om:
  • skat og moms.
  • markedsføring.
  • forhold for ansatte.

Kan jeg blive i TL's A-kasse, hvis jeg bliver selvstændig?
Hvis du vil starte selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du godt blive ved med at være i Teknikernes Arbejdsløshedskasse, uanset hvad det er for en slags virksomhed du har.


Hvad er forskellen på selvstændigt bierhverv og selvstændigt hovederhverv og hvad betyder det for min ret til dagpenge?
I pjecen Selvstændig virksomhed kan du finde svarene på både disse og en række andre spørgsmål som har betydning for dagpengene når man er selvstændig.
Lovgivningen er umiddelbar meget kompliceret - også på dette område. Og du kan f.eks. godt være lønmodtager i forhold til skattelovgivningen og blive betragtet som selvstændig i forhold til Arbejdsløshedsloven.
Den betydning, det får for den enkelte at starte en eller anden form for selvstændig virksomhed, vil altid bero på en konkret vurdering. Kontakt derfor altid Teknikernes Arbejdsløshedskasse, inden du beslutter dig for at blive selvstændig.

RET TIL DAGPENGE?

Kontakt altid a-kassen, hvis du beslutter dig for at blive selvstændig.