Gitas blog

Jeg tror, at vi med det nye lønsystem, der nu er forhandlet på plads inden for arkitektbranchen, har skabt muligheder for, at vores medlemmer i branchen kan få en reel lønudvikling, også selv om det er krisetider.

En omlægning af lønsystemer er altid svært, ikke mindst i en periode med plads til meget små lønstigninger, men vi har med omlægningen efterkommet et massivt ønske fra Danske Ark om, at lønsystemet blev gjort mere individuelt, og jeg forventer derfor, at arkitektvirksomhederne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre det nye system til en succes.

Jeg synes, det er positivt, at det nye lønsystem vil sætte mere fokus på medarbejdernes efteruddannelse og den individuelle, faglige udvikling. Et emne der fra medarbejderside har været kraftigt efterspurgt.

Pensionsordningen inden for arkitektområdet har længe haltet bagefter, og jeg synes derfor også, det er meget positivt, at vi har fået en aftale om, at det samlede pensionsbidrag i denne overenskomstperiode bliver forhøjet med 1,51% til i alt 13%.

Det glæder mig også meget, at vi har fået overenskomstdækning af designere med kandidatuddannelse. En aftale vi har lavet i fællesskab med Arkitektforbundet, og som betyder at TL's overenskomst nu omfatter denne gruppe, og at de får en startløn, der svarer til arkitekters.

Endelig har vi fået en aftale om en særlig aflønning af voksenelever inden for teknisk design, som gør det til en reel mulighed for de voksne elever at gennemføre uddannelsen med en uddannelsesaftale inden for arkitektbranchen.

Gita Grüning


Læs mere om de enkelte elementer i forliget:
Nyt lønsystem på Danske Ark-området
Den videre udvikling af lønsystemet
Designerne bliver omfattet af overenskomst
voksenelevløn
Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter
Overblik over overenskomstperioden
Pensionsforhøjelse i DANSKE ARK

Urafstemning og medlemsmøder

Læs hele forliget

Åbent brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Kære Mette Frederiksen!

Du skal snart i gang med trepartsforhandlingerne og efterlyser gode ideer til at få mere kvalificeret arbejdskraft til det private arbejdsmarked og dermed sat gang i etablering af nye virksomheder. Her er et forslag til dig.

Vi har en række ledige med en uddannelse inden for bl.a. de kreative fag, f.eks. designere, der særligt i disse tider kan have vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ledigheden for disse grupper er over 20 procent.

Vi ved fra disse ledige medlemmer, at mange af dem gerne vil i gang med at starte egen virksomhed. Motivationen er der, men der mangler mulighed for en håndsrækning til dem under ledighedsforløbet. Med en videregående uddannelse er de afskåret fra at få hjælp som ledige til at kvalificere sig til at bruge uddannelsen som selvstændig. Det burde kunne ske under regelsættet om 6 ugers selvvalgt uddannelse. Vi tror på, at der på det private arbejdsmarked er brug for kreative virksomheder, der kan sikre, at dansk eksport fortsat udvikler sig.

Ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse er jo netop beregnet på at give de ledige de supplerende kvalifikationer, der skal til for at de kan blive selvforsørgende. Det er helt irrationelt at have et regelsæt, der pr. definition holder bestemte uddannelsesgrupper udenfor.

Det bør laves om, så man i stedet for et regelsæt om uddannelsesgrupper, får et regelsæt, der giver alle denne mulighed for supplerende opkvalificering, når der er gode chancer for at bringe ledige i arbejde.

Derfor et helt konkret forslag fra Teknisk Landsforbund:

Etablèr et slags iværksætterhus i alle større byer med tilknytning af en coach, der kan hjælpe/vejlede ledige, der ser en fremtid som iværksættere/selvstændige. Giv den ledige mulighed for at bruge sine 6 ugers selvvalgt uddannelse til at afdække fremtidige jobmuligheder som selvstændig.

Jeg håber, at du vil bruge forslaget og deltager gerne i en dialog herom.

Med venlig hilsen

Gita Grüning

Efter møder hele weekenden i Forligsinstitutionen fremlægges der torsdag den 22. marts et forligsforslag udarbejdet af Forligsmanden. Forslaget sendes snarest til urafstemning hos medlemmerne i de berørte organisationer, herunder TL.

En række af TL's overenskomster er omfattet af mæglingsforslaget, og det betyder naturligvis, at vi ikke - ved almindelige forhandlinger - har kunnet opnå enighed med arbejdsgivermodparten om overenskomsternes indhold. Forligsmandens sammenfatning ser dog fornuftig nok ud.

Derfor kan du som medlem forvente at skulle tage stilling til forslaget - og det håber jeg du vil gøre. For det er vigtigt, at vi også i disse sager får hørt medlemmernes mening.

Forslaget kommer til afstemning i løbet af næste uge, og vi skal senest have dit svar lige efter påske.

Forårshilsen - Gita Grüning

Kære Medlemmer!

Industriens Overenskomst, inklusive funktionæroverenskomsten, blev jo afsluttet medio februar 2012. Derefter skulle en række mindre overenskomster på plads, bl.a. BYG og Tekniq. Det har vist sig særdeles svært.

Normalt skal industriforliget omsættes til de øvrige overenskomster, og det plejer at kunne lykkes. Men ikke denne gang. Uanset hvor mange forslag TL er kommet med, er de blevet afvist af modparterne.

Det eneste krav, arbejdsgiverne er gået efter, er mere fleksibilitet. Og fleksibilitet i deres verden er ene og alene, at de enkelte medarbejdere skal lægge noget mere arbejdstid - for den samme løn. Det hverken skal eller vil vi acceptere, så nu må vi erkende, at det ikke kan lykkes for os - af egen drift - at indgå nogen overenskomster under DA i denne omgang. 

Derfor afventer vi nu forligsmandens udspil. Så hav lidt tålmodighed endnu. Der kommer nok nyt en gang i næste uge.

Mange hilsener

Gita Grüning 

Søndag eftermiddag blev forhandlingerne på industriens område afsluttet. Ikke noget prangende resultat, men det bedst opnåelige i år 2012 på dette område. Hvad er så godt, og hvad er mindre godt?

Jeg synes, at det er godt at der er kommet pension af alle løndele, dvs. pension af den skattepligtige indkomst. Derudover er det også et fremskridt, at der er aftalt seniorordninger, hvor den enkelte selv kan bestemme, om man ønsker at købe mere frihed - både fra fritvalgskonto og for den del af pensionsbeløbet, der ikke skal anvendes til at vedligeholde pensionen.

Det er også godt, at den enkelte nu kan spare den individuelle ret til efteruddannelse op, således at det er muligt at holde op til 6 ugers selvvalgt efteruddannelse samlet.

Tillige er det fint at der er kommet lidt mere fleksibilitet med barselsreglerne og en forhøjelse af satsen fra kr. 135 /timen til kr. 140/timen.

Samtidig er der kommet en række administrative lettelser, til gavn for både arbejdsgiver og lønmodtager.

Hvad der er mindre godt er, at vi ikke fik alle TL's nye uddannelses-betegnelser på bachelorniveau med ind i overenskomsten. Vi har jo bachelorniveau i dag, f.eks. konstruktør-uddannelsen. Men prisen for at få alle nytilkomne uddannelsesbetegnelser med var alt for høj, efter min mening. Arbejdsgiverne krævede nemlig, at byttehandelen var jobløn, og det hverken kan eller vil jeg acceptere, uden at have mandat fra alle jer medlemmer.

Vi prøvede at foreslå, at det kun skulle gælde for uddannelser på bachelorniveau, eller at det krævede en månedsløn på min. kr. 35.000. Det ville arbejdsgiverne ikke acceptere.

At aftale jobløn for alle vores medlemmer ville betyde, at både en nyansat på begyndelsesløn og en på en ganske almindelig løn fik sat overarbejdsbestemmelsen ud af kraft og dermed ville risikere at arbejde op til 48 timer om ugen uden at få så meget som en ekstra krone eller frihed for det. Det var for stor en mundfuld for TL.

Læs også:
OK12: Mere frihed for den enkelte

Jeg er nødt til at stille spørgsmålet: Går du ind for ulighed, hvis du udfører det samme arbejde som din kollega? Går du ind for ulighed, når det gælder din livspartner og dine nærmeste venner og bekendte? Nej, vel. Alligevel sker det hver dag, nemlig på lønnen i Danmark.

Trods en ihærdig indsats med at fremme lige løn for lige arbejde går det nemlig ikke synligt fremad. Der er lavet rapporter, statistikker og kampagner. Lige lidt virker det.

Uligeløn er et problem, der kun kan løses med arbejdsgivernes aktive medvirken – og velvillighed. Desværre er uligelønnen mest udtalt på det private arbejdsmarked. Det er også den del af arbejdsmarkedet, der sætter dagsordnen i disse år. Betyder det så, at vi ikke kan se frem til forbedringer? Desværre ja.

Uligheden opstår nemlig mange steder. Det sker bl.a. ved lønforhandlingerne på jobbet og når kvinder ikke oppebæres fuld løn under barsel.

Som det fremgår af de nye tal her i bladet, så der stadig lange udsigter for ligeløn. Når man tillige kan læse om en urimelig forskelsbehandling mellem kvinder i forbindelse med barsel, stiger undren over arbejdsgivernes ageren til uanede højder.

Er forskellen så stor at det gør noget? Ja, det er den. Ulighed – gennem hele arbejdslivet – betyder nemlig også, at dine pensionsudbetalinger som kvinde kan være helt op til 15-20% lavere end den mandlige kollega, du har arbejdet ved siden af hele arbejdslivet.

Derfor mener Teknisk Landsforbund, at arbejdsgiverne bør tage dette meget alvorligt og gøre en reel indsats for at fjerne uligheden. Det vil være et meget stærkt signal!

Gita Grüning

Læs også om TL's lønstatistik i Teknikeren

Så er overenskomstforhandlingerne gået ind i sin 3. uge. Det er sket uden at der er kommet nogen form for gennembrud. Meget ligger ellers lige for, hvis man skal se tilbage på de forandringer, der er sket bare det sidste års tid med arbejdsgiverne som indspiller med ideer til folketinget.

Blot for lige at erindre om et par områder, vil jeg nævne: halvering af perioden man kan oppebære supplerende dagpenge, afkortelse af dagpengeperiode fra 4 til 2 år, udfasning af efterlønnen.

Alt dette er sket med baggrund i, at arbejdsgiverne mener, der skal være mere arbejdskraft til rådighed og i længere tid, - altså flere år på arbejdsmarkedet.

Nu er det jo en kendt sag, at man ikke kan løbe helt så hurtigt som 65. årig som man kunne som 25.årig. Det gælder måske også i arbejdslivet.

Derfor er der også behov for at se på mere fleksible ansættelsesforhold, når seniorlivet nærmer sig. Det kan f.eks. udmøntes i nedsat tid på enkelte dage, lidt flere fridage eller andet, der er tilpasset den enkeltes situation. Og det skal udmøntes som en ret. Det må ikke tilkendegives som en mulighed, hvor det er underlagt den enkelte virksomheds lyst eller mangel på samme. Så bliver det alt for tilfældigt, hvem der har denne mulighed.

Finansieringen kan være fuldstændig gratis for virksomheden. F.eks. kan man veksle nogle af de midler, der tilgår pensionen eller er afsat i kompetencefondene til at købe sige denne fleksibilitet, når pensionsalderen er tæt på.

Det vil give den enkelte lønmodtager mulighed for selv at tilrettelægge sit sene arbejdsliv og samtidig give en mere blød overgang mellem arbejdsliv og pensionisttilværelse.

Så nu må vi se hvad der sker? - kan arbejdsgiverne holde til, vedblivende at kræve længere tid på arbejdsmarkedet - uden at være med til at finde fleksible løsninger til seniortilværelsen - gavn for alle danske lønmodtagere?

Et tilsiger alle undersøgelser og det fortæller alle virksomhedsledere, når vi møder dem.

Derfor er det også bidende nødvendigt, at alle får tilgang til nødvendig og relevant efteruddannelse. Det gælder især for de ledige, der står utålmodigt og venter på, at der er et job, hvor de kan være med til at bringe Danmark i front i den nationale og globale konkurrence. Men for at få dette job, skal kvalifikationer være opdateret til fremtidens udfordringer. Og det er de desværre ikke for alle. Derfor er det også nødvendigt, at det bliver langt nemmere og billigere for den enkelte at kunne deltage i relevant efteruddannelse i en ledighedsperiode, kort som lang.

Mulighederne for at kunne tage relevant efteruddannelse er ikke gode nok i dag. Der er begrænsninger på maksimalt 6 uger og alle vores videregående uddannede har ingen adgang til efteruddannelse via AMU-systemet. Det må og skal der laves om på. TL vil i den kommende periode forsøge at påvirke alle relevante aktører - læs ministre - til at bakke op om, at ledige skal sikres bedre muligheder for at blive klogere. For det er uomtvisteligt: uddannelse betaler sig, uanset på hvilket niveau.

Derfor vil jeg også, her som åets sidste blog, slå et slag for, at også medlemmer i arbejde husker at give sig selv muligheden for at blive klogere. Det kan man bl.a. gøre ved at få del i de mange millioner, der ligger i kompetencefondene under de enkelte overenskomster. Det er nemt og tillige din ret at gøre brug af disse midler, der er afsat til netop de uddannelsesgrupper, der er under overenskomsten. Altså også dig som tekniker, designer, konstruktør osv. Hvis du er i tvivl om mulighederne, er din lokale TL-afdeling eller din evt. tillidsrepræsentant klar til at hjælpe dig med at komme i gang.

Glædelig jul og godt nytår med ønsket om, at alle får et spændende og udviklende 2012.

Gita Grüning

Den nye regerings første finanslovsforslag blev i torsdags fremlagt af Finansminister Bjarne Corydon. TL byder mange af de gode initiativer velkommen. Dog mangler flere af de elementer, som TL har højt på ønskelisten.

TL havde gerne set at finanslovsforslaget havde haft fokus på lediges efteruddannelsesmuligheder. VK- regeringen valgte i en tid med stigende arbejdsløshed at forringe de lediges mulighed for relevant efteruddannelse:

• VK –regeringen  indførte et loft over prisen på lediges adgang til AMU-kurser, hvilket ifølge erhvervsskolerne har betydet, at op mod 60 procent færre ledige nu deltager i opkvalificerende kurser, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse.

• Mange TL’ere med videregående uddannelser står desværre uden job, når de afslutter deres uddannelse. VK-regeringen har sparet på Statens Voksenuddannelsesstøtte, så det fra 1. januar 2012 ikke er muligt at få støtte, når man deltager i fagspecifikke kurser, som er den eneste form for efteruddannelse, de nyuddannede på videregående niveau har adgang til.

Den nye regering har desværre ikke brugt finanslovsforlaget for 2012 til at ændre på disse begrænsninger for efteruddannelse. Dermed forpasser regeringen chancen for at forberede de lediges muligheder for at uddanne sig til fremtidens arbejdsmarked!

Håbet lever dog stadig. Finansloven for 2012 er endnu ikke forhandlet på plads, og det kan være forbedringerne kommer til at indgå, når vi har den færdige Finanslov.

Hvis ikke, så er forbedringer af efteruddannelsesmuligheder noget, TL vil arbejde aktivt for, bliver en central del af de kommende treparts-forhandlinger.