Gitas blog

Så kom det længe efterlyste udspil i forhold til at støtte vores udfaldstruede medlemmer.

Der er ingen tvivl om, at det var efterspurgt, og alle havde håbet på en kortere genoptjeningsperiode – altså en nedsættelse af de nugældende 52 uger til for eksempel kun 13 eller max. 26 uger med det formål: at have en ny dagpengeret.

Vi havde også gerne set en reel ret til mere uddannelse på dagpenge. Sådan blev det bare ikke.

I stedet bliver der nu mulighed for at få en slags forsørgelse på mellem 60 og 80 procent af dagpengesatsen – kaldet en midlertidig arbejdsmarkedsydelse – og med krav om aktivering.  Intentionen er naturligvis, at man hellere skal have et job end dagpenge.

Så langt kan vi sagtens blive enige. Problemet er bare, at der ikke findes job nok. Samtidig bliver alle ved med at sige, at der kommer til at mangle kompetencer i arbejdsstyrken om ganske få år. Altså endnu en ubalance forude.

Hvorfor skal vi så ikke bruge disse ledighedsperioder til at dygtiggøre os – til at sikre at mange flere får de kompetencer, erhvervslivet efterspørger om ganske få år?

Nu får vi i stedet en midlertidig forlængelse med krav om aktivering.  Jeg håber ikke, det ender med, at ledige nu skal være løntrykkere, fordi arbejdsgiverne nu kan få de mange ledige i gratis eller næsten gratis aktivering.

Gita Grüning


Læs også:
Fakta om regeringens dagpengeudspil

Regeringen gør meget for at skabe vækst – for virksomhederne! Virksomhederne kvitterer bare ikke med at levere nogle flere job – i hvert fald ikke på den korte bane.

Derfor står vi i et vældigt dilemma: dagpengene blev forlænget et halvt år til udgangen af juni 2013, hvis den ledige tog uddannelse i denne periode. Håbet var, at så ville der vise sig en del jobåbninger afledt af lempelserne for erhvervslivet. Nu er vi tæt på udløb, og der er ikke skabt de nødvendige job. Derfor skal der findes løsninger – og det skal være snart.

Jeg har tidligere peget på, at på ”den anden side af sundet”, altså i Sverige, har de kun tre måneders genoptjening på nye dagpenge, hvor vi i Danmark har 12 måneder. Det kunne være en del af løsningen.

Her er nogle muligheder:

• Giv dagpenge til de ledige, der uddanner sig til områder, hvor arbejdsgiverne ser vækst.
• Gør genoptjeningsperioden kortere – altså 3 måneders arbejde.
• Gør det muligt at optjene dagpenge i jobtræning og lignende beskæftigelsesprojekter.

Hvis man opfylder bare disse tre elementer, vil det løse rigtigt meget for de danske lønmodtagere – og bidrage til, at vi ikke smadrer en masse menneskers liv, fordi vi synes det er vigtigere at understøtte arbejdsgivere end lønmodtagere.

Så kom nu igang - det kan kun gå for langsomt!

Gita Grüning

Endelig – efter mere end en måneds ventetid – godkendte forhandlingsfælleskabet KTO de samlede forlig for det kommunale og det regionale område.

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor der skulle gå så lang tid, men stemningen har samlet set været, at det var vigtigt alle kom i realitetsforhandlinger. Og det skete som bekendt ikke mellem lærerne og KL.

TL har på ingen måde været en del af denne konflikt, men har naturligvis været med til at bakke op om lærernes krav om realitetsforhandlinger.

Nu er situationen den, at lærerne er lockoutet, og der kan kun forhandles, hvis begge parter ønsker at indgå i en fornyet dialog. Dette kan ske uafhængigt af resten af området , og derfor er tiden inde til at stemme - afstemningsmaterialet bliver sendt direkte til det enkelte medlem.

Derfor skal jeg – på hele TL’s hovedbestyrelses vegne, anbefale alle offentligt ansatte at stemme ja til det udsendte resultat. Og, ja, resultatet er magert, men det er det bedst opnåelige så længe krisen stadig kradser. Bak op om din faglige organisation – deltag i afstemningen, således at vi kan få et retvisende billede af jeres holdning til resultatet.

Forårshilsen Gita Grüning

Nu er vi inde i februar og der er desværre stadig ikke synlig fremdrift i forhandlingerne.

Seneste nyt er at finansminister Bjarne Corydon har indkaldt statens forhandlere til møde torsdag den 7. februar kl. 09.00. Det har tidligere forlydt, at statens område vil slutte i weekenden 8-10. februar og det kan jo stadig lykkes, hvis parterne finder hinanden her sidst på ugen.   

Det er meget tydeligt, at kommuner og regioner ligger stille, til der er et resultat indenfor statens område, så derfor er der intet at berette derfra i denne omgang.

mvh Gita   

Igennem de seneste år har vi oplevet en konstant reduktion af perioden, hvor man kan oppebære dagpenge. Vi kan alle huske at det er gået fra syv til fire år, og nu fra fire til to.

Det har ramt rigtig mange danske lønmodtagere hårdt, samtidig med at muligheden for genoptjening af dagpenge er blevet forringet. Nu kræver en genoptjening et helt års arbejde.

Politikere elsker at sammenligne Danmark med de omkringliggende lande, uanset at grundforudsætningerne kan være forskellige.

Alligevel kan der være en ganske god grund til at prøve at vende deres blikke mod Sverige. Her har man godt nok kun 18 måneders dagpengeret, men til gengæld skal man kun arbejde i tre måneder for at have genoptjent en ny dagpengeret.

Nu vil nogle måske spørge, om jeg går efter endnu en forringelse af dagpengeretten? Ja, det gør jeg, såfremt genoptjeningen forkortes til ovennævnte tre måneder. For det vil betyde, at uanset hvilket vikariat eller tidsbegrænset job den ledige tager, så har man efter disse tre måneder genoptjent en ny dagpengeret.

Jeg tror, at med en bedre mulighed for genoptjening, og en bedre mulighed for uddannelse i disse kortere ledighedsperioder, kan der komme en anden dynamik i vores arbejdsstyrke – og det har vi brug for, mens vi venter på opsvinget!     

Velkommen til 2013!                                                                 Mvh Gita Grüning

Snart kan vi ønske hinanden godt nytår og se forventningsfuld frem mod 2013, hvad det end må bringe.

Et tilbageblik på 2012 er desværre præget af en række mislyde.

Der kom ikke det opsving, vi alle har ventet så længe på. Det betyder også, at nogle ledige kommer alvorligt i klemme, når deres dagpengeret ophører i 2013. Selv om der er igangsat en række initiativer, har vi endnu til gode at se, at det også hjælper vores ledige kollegaer.

Her på faldrebet af 2012 er flex- og førtidspensionsreformen også blevet endeligt vedtaget. Heller ikke her er der grund til at hejse flaget. Det bliver om muligt endnu vanskeligere for personer, med en eller anden lidelse, at finde beskæftigelse under denne reform. Det kræver i den grad at arbejdsgiverne vil det og her er måske den allerstørste anke. Man kan ikke mere komme i flexjob i ens eksisterende job, - det kan man tidligst 12 måneder efter, at man er visiteret til et flexjob.

Der er også stadig alt for mange unge, der slet ikke kan komme i gang med at bruge deres uddannelse. Et meget stort ressourcespild at de ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet og udnytte deres nye kompetencer, at vise at de både er innovative og kreative og det er med deres nye viden og kundskaber, vi kan generere nye arbejdspladser indenfor miljø, vedvarende energi mm.  

Opsvinget må ligge et eller andet sted derude. Danmark er stadig et godt og trygt land at bo og leve i og vi skal blot have overbevist investorer og arbejdsgivere om, at det er nu man skal igangsætte disse nye initiativer, så de er markedsklar når opsvinget for alvor er der.

Det er den måde vi kan få bragt handling ind over den stilstand, der er på både jobskabelse og udvikling.

Det er mit fromme nytårsønske, at nogle vil gribe denne udfordring – og gerne straks i det nye år!

Godt nytår til alle medlemmerne                                                    Gita Grüning      

Det spørgsmål bliver du og mange danske lønmodtagere mødt med i de næste dage, når TL og en række andre fagforeninger går sammen om en oplysningsindsats, som skal gøre opmærksom på en af vores kerneydelser: overenskomster eller i forkortet form: OK

Men spiller overenskomster overhovedet en rolle i dagens Danmark?

Svaret er ja! Overenskomsterne handler om hvordan vi kan leve vores liv. Det handler om hverdagen for danske familier. En overenskomst giver dig tryghed og ret til god løn, løn under barsel, pension, ekstra ferie, uddannelse og en række rettigheder: for eksempel ret til barns sygedag.

Men mange danskere – især 20-40-årige – ved ikke, hvad en overenskomst er. De tror, deres rettigheder er bestemt af politikerne på Christiansborg. Det vil vi gerne gøre noget ved.

I TL bruger vi hvert år mange kræfter på at forhandle overenskomster hjem til vores medlemmer. Vores overenskomster udvikler sig og følger med tiden.

Men ikke alle, der kalder sig fagforeninger, bruger tid og penge på at forhandle overenskomster. Det vil vi meget gerne have, skal blive mere tydeligt. Derfor vil vi i fremtiden bruge det grønne OK-mærke til at vise, at vi som fagforening er OK.

Er du OK? Handler ikke om, at du som menneske ikke er OK, hvis du ikke er medlem af en OK fagforening. Det er et spørgsmål til dem, som måske ikke er klar over, hvilke forhold, de er ansat under eller hvilken type fagforening de betaler kontingent til.

Jeg håber indsatsen vil få mange danskere til at reflektere over, hvilket arbejdsmarked, de ønsker i sig fremtiden.  Hvis alle vælger at stå udenfor, så er alle alene. Budskabet herfra er derfor: Det er OK at stå sammen.

Ikke alle TL’s medlemmer er i dag dækket af en overenskomst. Men vi arbejder på sagen. Det kræver dog, at der møder to parter op, for vi kan ikke tvinge arbejdsgiverne til forhandlingsbordet.

Jeg glæder mig til at høre din mening - er du OK?

Med venlig hilsen Gita

I denne weekend afholder TL kongres. Vi gør status over de fire år, der er gået siden den sidste kongres, og vi ser fremad imod de kommende fire år.

Ser vi tilbage er der et ord, som går igen: krise. Krisen har kostet 200.000 arbejdspladser i det private erhvervsliv, og mange TL'ere er personligt ramt af arbejdsløshed.

Men ser vi fremad er der udsigt til nye jobs. Danmark skal i de kommende år investere mange milliarder kroner i ny infrastruktur.

Kloaknettet skal renoveres, så det kan klare de kraftige regnskyl, som skyldes den globale opvarmning. Den offentlige transport skal udbygges, blandt andet med metrobyggeriet i København. Og så skal der bygges nye store sygehuse, for eksempel i Aalborg, Odense og Hillerød.

Energiaftalen fra foråret betyder også nye investeringer i grøn energi. Planen er at omstille hele Danmarks energiforsyning - el, varme, industri og transport - til vedvarende energi i 2050. For at det kan lade sig gøre, skal der investeres massivt i grønne løsninger, og det vil skabe mange jobs for TL’s medlemmer.

For at få råd til alle de store investeringer kræver det, at Danmark fortsætter med at tjene penge. Derfor skal vi også på kongressen diskutere, hvordan vi bliver mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet, og hvordan globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked.

Jeg glæder mig til kongressen og til at høre de delegeredes tilgang til denne fremtidsudsigt!

Mvh. Gita

Fokus på fremtiden – dit arbejdsliv og din udvikling

Sådan lyder vores slogan til TL’s 48. kongres, som løber af stabelen sidst i oktober. Sloganet er valgt med stor omhu og med udgangspunkt i, at alt, hvad vi arbejder med, skal give værdi for vores medlemmer.

TL arbejder aktivt for at styrke medlemmernes muligheder for efteruddannelse og for at styrke det faglige niveau på uddannelserne. Det sker fordi vi ved, at uddannelse er forudsætningen for et arbejdsliv med gode udviklingsmuligheder.

Lige nu er der krise, og det har sat efteruddannelse på vågeblus i mange danske virksomheder. Det er meget foruroligende. Det er nu, vi burde opruste for at sikre os et forspring.

I dette nummer har vi bedt to eksperter om at udpege fremtidens vinderbrancher. Uafhængig af politisk observans er de enige om, at fremtidens vindere er de virksomheder, der er innovative og konstant har fokus på produktudvikling. Og det er uanset branche.

Samlet set tegner der sig et billede af, at medarbejdernes kompetencer og evne til at skabe innovative løsninger bliver altafgørende for fremtiden. Dette forspring kan kun opnås, hvis vi satser helhjertet, dygtigt og smart på gode uddannelsesmuligheder for alle.

Det gælder både dem, der er i arbejde, og de der lige nu er så uheldige at stå uden for arbejdsmarkedet. Og det kræver ikke mindst, at vi sikrer kvaliteten af den uddannelse, der netop nu foregår på skolerne.

Nu har vi bare den udfordring, at regeringen hidtil og også i den kommende finanslov har prioriteret uddannelse af de ufaglærte/kortuddannede og akademikerne, men har glemt hele mellemlaget.

Det vil sige alle vores uddannelser; teknikerne, designerne og konstruktørerne. Alle jer, der skal binde ideerne sammen og få omsat dem til praksis. I er nøglespillere på det danske arbejdsmarked og der er jer, der skal være med til at sikre de danske virksomheders forspring. Det kan vi naturligvis ikke leve med – og det må og skal laves om!

Med venlig hilsen

Gita Grüning

Regeringen iværksætter nu en særlig indsats for at få de langtidsledige i arbejde, inden de mister retten til dagpenge. TL er glade for indsatsen, men den er desværre utilstrækkelig.

Beskæftigelsesministeren har indkaldt LO til et møde fredag morgen. Formålet med mødet er, at få a-kasserne til at yde en ekstra indsats for at hjælpe de langtidsledige, som er i fare for at miste deres dagpenge fra januar 2013.

Jobcentrene og a-kasserne skal kontakte alle de langtidsledige i farezonen og tilbyde dem ekstraordinær hjælp til at søge jobs. Nogle af de ledige skal have en personlig jobformidler. Og mulighederne for at komme i jobrotation skal forbedres.

Det er godt, at regeringen nu tager de langtidslediges situation alvorligt. Og vi vil gerne gøre, hvad vi kan, for at hjælpe. Men indsatsen er langt fra tilstrækkelig.

Vi tror ikke på, at jobcentrene kan løfte denne opgave alene. De langtidsledige står ikke forrest i køen til at få jobs, når arbejdsgiverne søger nye medarbejdere. Derfor er der behov for, at arbejdsgiverorganisationerne også kommer på banen og bliver forpligtiget til at skabe de jobåbninger, der brug for. Det gælder både i forhold til ordinære job og jobrotation.

I dag er der omkring 165.000 ledige i Danmark. Fra nytår vurderer AK-Samvirke, at cirka 2.400 ledige hver måned vil miste retten til dagpenge.