Vær opmærksom på bord, stol, lys, skærm, mus og tastatur.

Din arbejdsplads skal passe til dit arbejde, så de fysiske rammer fungerer i det daglige.

  • Gode råd til siddende arbejde
    • Indstil dit bord og din stol, så det passer til dig.
    • Skift ofte siddestilling, og skift mellem at sidde og stå, hvis du har et hæve-sænkebord.
    • Sørg for, at der er mulighed for at hvile hænder og underarm, hvis du arbejder med tastatur.
    • Skråtstil bordpladen og tastatur, hvis det er muligt.
    • Husk pauser, hvor du rejser dig og strækker kroppen.

     

  • Lys, syn og skærm

    Er lyset ikke optimalt, eller står skærmen forkert, kan du risikere dårlige arbejdsstillinger.

    Vær opmærksom på at der skal være:

    • tilstrækkelig belysning i rummet.
    • en passende særlig belysning på den enkelte arbejdsplads.
    • en synsafstand til skærmen på 50-70 cm.
    • en højde på skærmen, hvor du ikke bøjer nakken.
    • mulighed for at bruge skærmbriller, hvis det er nødvendigt.


    Husk også at behovet for lys stiger med alderen.

  • Valg af mus og tastatur

    Der findes mange typer af mus og tastaturer på markedet, og det er meget individuelt, hvad der fungerer bedst for dig. Derfor er du nødt til at prøve dig frem.

    Men selv det bedste udstyr forebygger ikke nødvendigvis arbejdsskader i form af musearm. Det er vigtigt at du også lytter til din krops signaler – og tager dem alvorligt.

  • Vær opmærksom på museskader

    Du skal være særlig opmærksom på museskader, hvis du:

    • arbejder mere end 20-25 timer om ugen med musen ved computerskærmen.
    • arbejder under tidspres.
    • er kvinde, der bruger musen til konstruktions- og layoutprogrammer.

    Museskader opstår typisk ved arbejde, der kræver mange gentagne bevægelser. Derved spændes musklen over længere tid, hvilket kan forårsage skader. Symptomerne er bl.a. smerter, ømhed og snurren i musklen og nedsat bevægelighed i f.eks. arm og skulder.

  • Forebyg museskader
    • Hold jævnligt pauser i musearbejdet.
    • Arbejd max 20 timer om ugen med intensivt musearbejde.
    • Skift mellem stående og siddende arbejdsstilling.