Når kravene fra vores omgivelser overstiger vores ressourcer, kan det føre til stress.

Vil man stressen til livs og arbejde målrettet med at håndtere sin stress, er det vigtigt at finde kilden og få så meget indflydelse på sin situation som muligt.

Og jo større viden man har om stress, desto bedre kan man være opmærksom på sin egen situation og være med til at forbygge stress.

  • Hvordan belaster stress?

    Ved kortvarig stressbelastning oplever vi igennem en kortere periode et øget pres fra vores omgivelser, men vi føler os samtidig i stand til at håndtere eller fjerne os fra de ting, som påvirker os.

    Den slags stress kan være hensigtsmæssig, fordi den gør os i stand til at klare en verden med nye udfordringer og krav til omstillingsparathed.

    Men udsættes vi for et stort arbejdspres og øgede krav over lang tid, slår den korte stressbelastning over i en langvarig belastning og skader kroppen.

  • Hvad er symptomerne på kortvarig stress?

    Fysiske symptomer:
    Øget svedudskillelse
    Forhøjet puls/hjertebanken
    Forhøjet blodtryk
    Svært ved at falde i søvn/søvnløshed
    Højt energiniveau

    Psykiske symptomer:
    Der kan opleves frygt, vrede eller forvirring
    Der kan opleves følelse af overskud, succes og kontrol
    Øget koncentration
    Skærpede sanser
    Ved meget svære belastninger oplever nogen tab af tidsfornemmelse, angst og panikhandlinger

    Tip: Vær opmærksom på stresssymptomer så tidligt som muligt, så du kan undgå længerevarende stress.

  • Hvad er symptomerne på langvarig stress

    Fysiske symptomer:

    Hovedpine / migræne
    Hjertebanken
    Svimmelhed
    Diarré
    Mavesmerter
    Mavesår
    Muskelspændinger
    Konstant træthed
    Kolde hænder og fødder
    Svedeture
    Nedsat immunforsvar
    Vejrtrækningsbesvær

    Psykiske symptomer:
    Angst
    Ulyst
    Følelse af håbløshed
    Tegn på depression
    Koncentrationsbesvær
    Indlæringsproblemer
    Hukommelsesproblemer
    Rastløshed
    Nedsat humoristisk sans
    Nemmere irritabel og vred

    Adfærd:
    Søvnproblemer
    Stærkt forøget eller formindsket appetit
    Manglende lyst til at social kontakt
    Øget sygefravær
    Øget indtag af stimulanser (alkohol, cigaretter, stoffer)
    Bryder pludselig i gråd over små detaljer

    Langvarig stress kan på sigt føre til et svækket immunforsvar og alvorlige sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme og depression.

  • Hvilke faser gennemgår den stressede?

    Første fase: alarmfasen
    I alarmfasen reagerer kroppen på en umiddelbar fare. Her arbejder den for at holde dig i live i en livstruende situation - eller noget som den tolker som livstruende - og her bliver der udskilt store mængder af stresshormonet adrenalin.

    I denne fase ser man også det morfinlignende stof endorfin blive udskilt, hvilket er med til at dæmpe smerte og skabe en følelse af overskud.

    Alt det, der sker, kaldes samlet for kamp- eller flugttilstanden, fordi kroppen her gør sig klar til at kæmpe mod eller flygte fra en livstruende fare.

    Anden fase: modstandsfasen
    Hvis årsagen til stress ikke fjernes inden for relativ kort tid, går kroppen fra alarmfasen til modstandsfasen. Og nu begynder den at indrette sig på en lidt mere langsigtet overlevelse.

    Nu udskilles endnu flere stresshormoner, som bl.a. har til formål at øge blodsukker og blodtryk.

    I denne fase bliver bl.a. hormonet kortisol aktiveret. Kortisol har bl.a. den effekt, at det på kort sigt kan forbedre immunforsvaret ved at nedkæmpe betændelsestilstande.

    Hvis modstandsfasen fortsætter i lang tid, vil kortisol imidlertid have den modsatte effekt, nemlig en forringelse af kroppens forsvar mod sygdomme og en ringere evne til sårheling.

    Tredje fase: udmattelsesfasen
    Den tredje fase kaldes udmattelsesfasen, fordi kroppen på dette tidspunkt er ved at være drænet for mange af dens ressourcer.

    Den har nu længe forsøgt at opretholde et effektivt immunforsvar og et højt energiniveau, men nu begynder den at løbe tør for kræfter.

    Det vil ofte kunne medføre sygdomme og infektioner.

    En anden langtidseffekt, som kortisol har på kroppen, er en negativ påvirkning af forskellige dele af hjernen, som giver forringet hukommelses- og indlæringsevne og en øget risiko for depression.

  • Hvilke hormoner udløses af stress?

    Adrenalin, kortisol og endorfin er de tre mest aktive hormoner i forbindelse med stress.

    Adrenalin er det hormon, vi oftest hører om i forbindelse med stress. Måske har du hørt om begrebet adrenalin-kick, som beskriver en tilstand med bl.a. høj puls og høj energi – en slags rus.

    Adrenalin produceres i binyrerne og bliver produceret i store mængder, når vi opfatter en situation som faretruende. I en sådan kamp- eller flugttilstand skal vi bruge mange ressourcer til enten at kæmpe mod en given fare eller flygte fra den, og dette kan adrenalinet være behjælpelig med.

    Hormonet adrenalin har bl.a. andet den effekt, at det forøger pulsen, forbedrer vejrtrækningen samt øger blodtilstrømningen til de muskler, som vi skal bruge til at kæmpe eller flygte med.

    Kortisol er et af de hormonstoffer, som træder til, når stresstilstanden trækker ud. Når kroppen finder ud af, at denne situation kommer til at strække sig over et længere tidsrum, omfordeler den sine ressourcer for at sikre vores overlevelse.

    Forøgelsen af kortisolmængden medfører bl.a., at vores blodsukker stiger, vores fordøjelse mindskes, og styrken af immunforsvaret øges for en kort stund for derefter at falde kraftigt.

    En langvarig forøgelse af kortisolniveauet kan medføre afkalkning af knoglerne, dårligere sårheling, nedsat muskelmasse/muskelstyrke, dårligere nyrefunktioner, negativ påvirkning på syns- og høresans og meget mere.

    Kortisol er uden tvivl et af de farligste stresshormoner. Lang tids stress kan føre til ubalance i kortisolniveauet med store skader på kroppen til følge

    Endorfin minder om stoffet morfin. Endorfin gør, at vi kan holde til enorme belastninger og udfordringer.

    Hvis du for eksempel gennemfører et maratonløb, udskiller kroppen undervejs store mængder endorfin for at bedøve den smerte, der opstår undervejs.

    Endorfin gør, at du kan yde betydeligt mere i kortere perioder, men det medfører også en unaturlig lykkerus. Af og til ser man ekstremt stressede mennesker, som overhører kroppens signaler meget længe og virker fulde af energi for pludseligt at bukke totalt under for stress i løbet af ganske få dage.

    Endorfin kan i nogle situationer medføre, at man overser stresssignalerne hos en kollega, fordi vedkommende virker energifyldt og glad, hvilket i disse tilfælde blot er en falsk hormonrus.

  • Er stress et nyt fænomen?

    Stress er i de seneste år blevet et meget populært emne at skrive og tale om. Men stress er ikke et nyt fænomen.

    Stress er grundlæggende en fysisk tilstand, som gør os i stand til at kæmpe eller flygte fra en fare. Man kan sige, at udviklingen omkring stress er gået fra at se på stress som noget, der blot skete i kroppen til noget, som påvirker mange menneskers dagligdag, og noget man taler om på samfundsniveau.

    Hvis vi kigger tilbage gennem historien, så skete der omkring 1850 et stort skift i vores levevis. Under industrialiseringen flyttede mange mennesker fra landet til storbyen. Det medførte store skift i levevis og arbejdsvilkår. Samtidig blev det populært blandt de bedrestillede at snakke om fysisk og psykisk helse.

    Helt op til 1. verdenskrig (1914-18) fokuserede man dog mest på det fysiske. Havde folk det dårligt, gav man nerverne skylden. Dengang hed diagnosen nervesvækkelse, men mange af symptomerne var de samme, som vi i dag forbinder med stress.

    Helt op til omkring 1960erne var stress forbeholdt overklassen. Først 1960’erne og 1970’erne skete der en ændring i samfund og arbejdsmarked. Hvor det før kun var direktøren, der havde haft fokus på sin mentale tilstand, så begyndte både videnskaben og samfundet at fokusere på medarbejdernes arbejdsmiljø.

    I starten var det primært akkordarbejde og kemikalier, som man koncentrerede sig om, men op gennem 1980’er ændrede det sig til et fokus på den mentale tilstand og dermed stress.

    Hvor det i 70’erne mest var det fysiske arbejdsmiljø, der fik skylden for psykiske lidelser, så er man op igennem 90’erne og frem til i dag blevet mere og mere klar over, at påvirkninger som store krav til fleksibilitet, den øgede globalisering, den hurtige udvikling i teknologi osv. alt sammen er med til at øge vores følelse af utryghed, pres, frustrationer og stress.

    Så hvor det før i tiden kun var forbeholdt de velstillede at få stillet en diagnose, er det i dag anerkendt, at alle kan rammes af stress, og problemet er så stort, at samfundet har fået øjnene op for det.

  • Hvor mange får stress?
    • 20-30 % af alle danskere er hver dag påvirket af stress.
    • 35.000 personer er hver dag sygemeldt pga. stress.
    • Ca. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.
    • 30-40 % af al sygefravær skyldes stress.
    • Ca. 1500 danskere dør hvert år af stress.
    • Det koster ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse.
    • Det koster ca. 300.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder uden akademisk uddannelse.
    • Ca. hver fjerde chef bliver på et tidspunkt sygemeldt med stress.
    • Stress resulterer hvert år i ca. 1.000.000 sygedage i Danmark.
    • Stress resulterer hvert år i ca. 3.000 førtidspensioner.
    • Stress resulterer hvert år i ca. 30.000 hospitalsindlæggelser.
    • Stress anslås at koste 10 milliarder i Danmark hvert år.
      Kilde: StressAkademiet