Stresshåndtering består af en god del sund fornuft og en lille smule viden.

De teknikker, som er nævnt her, kan både bruges til stresshåndtering og forebyggelse. Størstedelen kan sagtens indarbejdes i en almindelig hverdag, uden at du behøver at lægge alle dine vaner om.

  • Kost

    Mange mennesker får lyst til søde sager, når de er stressede. De hurtige kulhydrater fra slik, sodavand og hvidt brød giver hurtig energi.

    Ulempen er, at de hurtige kulhydrater får vores blodsukker til at svinge meget voldsomt. Og med dramatiske sving i blodsukkeret følger blandt andet dårligere koncentrationsevne og dårligt humør.

    Når du er stresset, er det vigtigt at få kulhydrater, men prøv at nedtone de søde sager og i stedet få kulhydraterne fra groft brød og frugt, hvis kulhydrater er langsomt optagelige i kroppen og skaber et mere stabilt blodsukker.

    En god balance i kosten fjerner ikke nødvendigvis al stress, men det er med til at skabe et solidt fundament, så du har mere overskud i pressede situationer.

  • Motion

    Det kan ikke siges ofte nok: 30 minutters motion 3-4 gange om ugen er et fantastisk værktøj i kampen mod stress. Det er der flere grunde til:

    For det første giver motionen lejlighed til at komme af med noget af den overskydende energi, som kroppen har oparbejdet i en stresset situation. Kroppen er i princippet ved at gøre klare til at kæmpe eller flygte for livet, når den stresses, og denne energi er det sundt at komme af med.

    Undersøgelser viser, at personer, der træner fysisk flere gange om ugen, er bedre til at koncentrere sig, bedre til at løse opgaver hurtigt og bedre til at arbejde under pres uden at udskille så mange af de farlige stresshormoner.

    Motion kan altså både bruges i kampen mod den stress, der allerede er til stede i kroppen og i forebyggelsen af fremtidig stress.

    Hvis du gennem motion oparbejder evnen til problemløsning og koncentration, så vil du kunne klare pressede situationer nemmere i fremtiden, uden at din krop skades nær så meget af den farlige, langvarige stresstilstand.

  • Søvn

    Søvnproblemer kan være et tegn på stress. Det skyldes ofte både fysiske og psykiske faktorer. Både krop og hjerne kører i højeste gear og har svært ved at falde til ro.

    Hvis du sover uroligt uden at nå ned i de dybe søvnniveauer, så vågner du om morgenen og er træt og uoplagt. Resultatet er, at du nemt bliver ukoncentreret og irritabel i løbet af dagen – og det kan føre til yderligere stress.

    Her er nogle tips til at få en bedre søvn:
    - Pas på indtaget af kaffe og andre stimulanser hen under aften.
    - Skriv dine problemer og frustrationer ned på papir, når du ligger i sengen. På denne måde kan det være nemmere at give slip på dem.
    - Lad være med at falde i søvn til fjernsynet, hvis det er muligt.
    - Brug eventuelt beroligende musik i soveværelset.
    - Tag en ”powernap” eller to i løbet af dagen. Så vænner du kroppen til, at det er ok at give slip og slappe af.
    - Spis ikke, lige før du går i seng.

    Tipsene her på siden kan selvfølgelig ikke helbrede søvnløshed. Men hvis dine søvnproblemer skyldes stress, er det værd at gøre en indsats for at forbedre søvnen, inden det bliver en ond cirkel, hvor kroppen har brug for flere og flere stimulanser i dagtimerne for at holde sig vågen og medicin om natten for at kunne sove.

  • Alkohol og tobak

    Både alkohol og tobak er kunstige stimulanser, som kan give os en illusion af, at vi kan overkomme mere, eller at vi er afslappede.

    Det kan måles i kroppen, at en enkelt genstand godt kan virke afslappende. Problemet er, at når vi snakker om stress, så er én genstand sjældent nok.

    Et øget indtag af alkohol og/eller tobak kan være et tegn på stress, og det er med til at belaste kroppen i en periode, hvor den i forvejen arbejder på højtryk for at håndtere de mange stressbelastninger, der følger med øget pres på arbejdet eller i hjemmet.

    Det kan være en god ide at føre regnskab med dit forbrug af tobak og alkohol i perioder, hvor du føler dig stresset. Sørg for at få overblik over, om du burde skære ned.

  • Social kontakt

    Du kan sikkert huske engang, hvor du har siddet sammen med nogle gode venner, hygget en hel aften, grinet og slappet af. Efter sådan en aften føler mange sig opladede og positive og med god grund.

    Mange undersøgelser viser, at det at have et godt socialt netværk kan være en glimrende ”lynafleder”. Sammen med gode venner kan man slappe helt af, og man har muligheden for at få fortalt nogle af de ting, som man går og er irriteret, frustreret og sur over.

    Det, der ofte sker, når man er i en travl og presset periode, er, at man begynder at vælge familie og venner fra, idet man ikke kan overskue at sætte tid af til dem. Dette er begyndelsen på en ond cirkel med endnu mere stress og endnu mindre tid til vennerne.

    Det kan anbefales både til stresshåndtering og -forebyggelse, at man prioriterer at bruge tid på sit sociale netværk. Sæt faste tider af til at mødes, sørg for at ringe eller skrive en e-mail, så kontakten bliver holdt ved lige, selv når der er allermest travlt.

  • Meditation og afslapning

    Mange forbinder meditation med noget religiøst eller besværligt. Men i bund og grund handler det om at sætte tid af til at kunne slappe af.

    Meditation/afslapning har været meget undersøgt i de senere år, og alle resultater viser, at det har en positiv effekt på helbredet og på stressniveauet.

    For at kunne slappe ordentlig af er det vigtigt, at man sætter tid af til at kunne være alene, hvor man ikke bliver forstyrret af familie, e-mails, telefoner m.m. Herefter kan du sætte et stykke roligt musik på og sætte dig i en god stol.

    Der findes mange forskellige afslapningsteknikker, som virker godt. En metode er at fokusere på dybe åndedrag, imens en anden går ud på, at du langsomt tæller baglæns fra 100 til 0, imens du prøver at se tallene for dig.

    Uanset metoden, så er det vigtigste at tage sig tid til at være alene engang imellem, tømme hovedet, få taget nogle dybe åndedrag og give slip på alle frustrationer og spændinger.