TL kan hjælpe, hvis din arbejdsgiver er gået konkurs.

Min arbejdsgiver har meddelt, at han ikke udbetaler løn i denne måned.

Læs mere i pjecen Rekonstruktion og konkurs

 

  • Hvad skal jeg gøre, og hvad nu med mine udgifter?

    Uanset årsagen til at din arbejdsgiver ikke udbetaler dig løn, skal du hurtigst muligt kontakte din lokalafdeling.

    Har du været medlem af TL i mere end 12 måneder vil du meget hurtigt kunne låne den manglende løn fra TL's hjælpefond. Det gælder i reglen også lønnen i opsigelsesperioden, hvis du ikke får den til den tid, du normalt ville. Lånet er rentefrit.

    Er der tale om konkurs, skal dine krav om tilgodehavende løn og feriepenge anmeldes til Lønmodtagernes Garantifond og konkursboet.

  • Skal jeg møde på arbejdet?

    Ja - en funktionær må aldrig udeblive uden varsel fra arbejdet.

    Du skal møde på arbejdet og afvente, at der bliver afsagt et "konkursdekret" i Skifteretten. Skifteretten vil udpege en advokat, som tager stilling til, om du skal arbejde eller ej. Advokaten skal i det hele taget sørge for at du og de øvrige ansatte får besked om, hvad der sker.