Her kan du læse om nogle af de begreber, som bliver brugt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

  • Forligsinstitutionen

    Hvis forhandlingsparterne (arbejdsgiverorganisation og fagforbund) ikke kan blive enige om en overenskomstfornyelse ved forhandlingsbordet, vil de blive indkaldt af forligsmanden. Iflg. forligsmandsloven har de pligt til at møde op i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at mægle og fremsætte sit forslag til et overenskomstforlig (forligsskitse). Forligsmanden forsøger at finde så mange enighedspunkter som muligt, som derefter samles i en mæglingsskitse (se herunder)

  • Fredspligt

    I løbet af en overenskomstperiode, må man ikke starte en konflikt. Arbejdsgiver må ikke iværksætte en lockout og lønmodtagerne må ikke strejke. De har pligt til at holde fred og overholde aftalerne i overenskomsten. Hvis lønmodtagerne alligevel strejker, er der ofte tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som kan resultere i en bod idømt af Arbejdsretten.

    Derimod kan begge parter iværksætte en konflikt i den periode, hvor overenskomsten er opsagt/udløbet, og der endnu ikke er enighed om en ny.

  • Fritvalgsordning

    Fritvalgsordningen er en opsparing, der giver den enkelte lønmodtager mulighed for at bruge nogle penge til det, som passer til den aktuelle livssituation. Pengene indbetales på en særskilt konto af arbejdsgiveren. De kan bruges til seniorfridage og børneomsorgsdage, udbetaling i forbindelse med ferie eller ekstra indbetaling til pension. Det er overenskomsterne, der har sikret dig friheden til at vælge mere selv, og indbetalingen til fritvalgskontoen er sat op ad flere omgange.

  • Gennembrudsforlig

    Det er to såkaldte gennembrudsforlig, som skaber rammerne for alle de øvrige overenskomster. Det første er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, som forhandles mellem DI og CO-Industri. Når dette forlig falder på plads, hvilket typisk sker i midten af februar, så begynder forhandlingerne på alle de øvrige overenskomster på minimallønsområdet.

    Det andet gennembrudsforlig er Fællesoverenskomsten, som forhandles mellem DI og 3F Transport, og som lægger linjen for de øvrige overenskomster på normallønsområdet.

  • Hovedaftale

    Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov. Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899. Principperne i aftalen er stort de samme i dag.
    Hovedaftalen beskriver de helt overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked, herunder fredspligt i overenskomstperioden og retten til at iværksætte strejke eller lockout.
    Det er på grund af Hovedaftalen, at vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed forhandles samtidig.

     

  • Hovedorganisationer

    En hovedorganisation er en paraplyorganisation for en samling fagforbund. Der er to hovedorganisationer for lønmodtagere:

    • Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)
    • Akademikerne (AC). 
  • Industriens overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

    Industriens Overenskomst – også kaldet Industriens Timelønsoverenskomst indgås af DI og CO-Industri, og er den største overenskomst på det private arbejdsmarked. Den dækker alt arbejde af håndværks- og produktionsmæssig karakter på virksomheden, men ikke funktionærarbejde.

     

    Industriens Funktionæroverenskomst dækker funktionærer med tekniske arbejdsopgaver og opgaver inden for handels- og kontorområdet og laboratorieområdet. Det er netop denne overenskomst, som er gældende for et stort antal TL-medlemmer.

     

  • Konflikt

    Hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, så bliver der konflikt. Lønmodtagernes konfliktvåben er at nedlægge arbejdet – strejke. Arbejdsgivernes konfliktvåben er at afvise lønmodtagerne – lockout.

    Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag.

    Der vil dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding, det såkaldte nødberedskab.

  • Konfliktunderstøttelse

    I tilfælde af strejke kan fagforbundet vælge at støtte sine medlemmer økonomisk. Størrelsen af konfliktunderstøttelsen varierer fra forbund til forbund, og der kan være tale om støtte eller lån. Ofte vil en periode med konfliktunderstøttelse være efterfulgt af en periode med forhøjet (konflikt)kontingent.

  • Konfliktvarsel

    Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.

    Første konfliktvarsel udsendes som en formalitet, og ikke nødvendigvis fordi forhandlingerne er gået i stå. Andet konfliktvarsel derimod er mere alvorligt, da det betyder, at en konflikt kan iværksættes syv dage senere.
    Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Og hvis han eller hun skønner, at der er muligheder for forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage. Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt. Selvom overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt derfor ofte først kunne bryde ud omkring en måned senere.

  • Lockout

    Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout.

    En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

    Fordelen for arbejdsgiver er, at de slipper for at betale løn til alle de medarbejdere, som er omfattet af lockouten. Ansatte som ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er dog ikke omfattet af lockouten, og skal således stadig have løn, ligesom lærlinge og elever ikke må omfattes af en lockout.

  • Kravsindsamling

    Et års tid inden parterne sætter sig til forhandlingsbordet, begynder arbejdet med at formulere de krav, som parterne ønsker gennemført i den nye overenskomst. I TL spørger vi de medlemmer, som er omfattet af overenskomst, hvilke ønsker de har til ændringer. Denne indsamling af krav foregår ved udsendelse af et spørgeskema som bl.a. omhandler emner som arbejdstid, seniorvilkår, fritvalg, pension, arbejdsmiljø og uddannelse.

  • Minimallønsområdet

    På det private arbejdsmarked er det mest almindeligt, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt. Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet.
    Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads for hver enkelt medarbejder.
    Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher.
    På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn.
    Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.

  • Mæglingsforslag

    Overenskomstforhandlingerne slutter som regel med, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag. Forslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Forslaget samler også de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

    Mæglingsforslaget sendes til urafstemning, hvor medlemmerne stemmer ja eller nej til forslaget.

  • Normallønsområdet

    På normallønsområdet aftaler parterne lønnen i overenskomsten. Der er således ikke tradition for at lave lokale aftaler om højere løn, og derfor kender medarbejderne lønudviklingen i hele overenskomstperioden.

  • Sammenkædning

    Når forligsmanden udfærdiger et mæglingsforslag på baggrund af alle overenskomstforhandlingerne, sendes det til samlet afstemning. Det betyder, at medlemmerne stemmer om hele forslaget og hvis mere end 50% stemmer ja, så er hele forslaget godkendt, forudsat at mere end 40% af alle stemmeberettigede har stemt.

    Er det ikke tilfældet kan mæglingsforslaget forkastes, hvis mere end 25% af alle stemmeberettigede har stemt ”nej” – ellers er det godkendt.

    Der kan således være nogle områder, som isoleret set har forkastet deres overenskomst, men pga. sammenkædningsreglen bliver hele forslaget godkendt, hvis det efter ovenstående regler har blevet et ja.

     

    Sammenkædningsreglen forhindrer, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.

  • Strejke

    Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være overenskomststridig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

  • Urafstemning

    Når der er indgået forlig om en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning. De enkelte fagforbunds medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomstforliget er godt nok.

    Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, skal den godkendes med almindeligt flertal. Men oftest er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, som er udarbejdet i Forligsinstitutionen – og så er reglerne lidt anderledes.

    Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne regel skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.