Læs, hvad der sker, hvis der udbryder strejke eller lockout på det offentlige område.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster har endnu ikke båret frugt, og derfor rykker sandsynligheden for en konflikt tættere på.

Her kan du læse, hvad der sker, hvis en strejke eller en lockout bryder ud på det offentlige område.

Har du spørgsmål til konflikten, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte din lokalafdeling.

  • Hvad er en strejke / lockout?

    En konflikt kan både iværksættes af arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden for at lægge pres på den anden part.

    Hvis lønmodtagersiden starter konflikten, er der tale om strejke, hvor medarbejderne ikke udfører deres arbejde.

    Hvis arbejdsgiver tager initiativ til konflikten, bliver medarbejderne sendt hjem, og der er tale om en lockout.

     

  • Hvem kan starte en strejke / lockout?

    Alle offentlige overenskomster udløber ved udgangen af marts 2018.

    Parterne skulle efter planen være færdige for forhandlingerne med udgangen af februar 2018.

    Hvis fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke kan blive enige om indholdet i de nye overenskomster, kan parterne varsle hhv. strejke og lockout.

  • Hvornår kan en strejke / lockout tidligst starte?

    En strejke eller lockout skal være varslet senest 4 uger før, den træder i kraft (dog 1 måned på statens område).

    I forbindelse med OK18-forhandlingerne kan en konflikt tidligst træde i kraft fra den 1. april 2018, når de nuværende overenskomster udløber.

    Når en konflikt er varslet, kan forligsinstitutionen beslutte, at forhandlingerne skal fortsætte med forligsmanden som mægler.

    Forligsmanden kan udsætte en varslet konflikt i to gange 14 dage.

    Derefter afgør parterne hver især, om de vil respektere en eventuel mæglingsskitse fra forligsmanden, eller de vil gøre alvor af konfliktvarslet.  

    Hvis lønmodtagersiden varsler en konflikt, beslutter TL i samarbejde med de øvrige organisationer, hvilke medlemmer der er omfattet.

    Arbejdsgiversidens svar på en lønmodtagervarslet strejke kan derefter være at lockoute flere eller alle medarbejdere for at gøre konflikten dyr og besværlig for lønmodtagerorganisationerne. 

  • Hvem er omfattet af strejke / lockout?

    Når det gælder TL's medlemmer, så omfatter en strejke eller lockout alene TL-medlemmer, der er ansat på en TL-overenskomst.

    Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer i fleksjob, løntilskudsjob, akutjob og job på særlige vilkår er også omfattet af konflikten på lige fod med andre TL-ansatte.

    Ansatte, der er omfattet af TL’s overenskomst, men IKKE er medlem af TL, skal møde på arbejde.

    En strejke eller lockout omfatter heller ikke elever, tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

     

    Ansatte, der ikke er omfattet af strejke eller lockout, skal udføre deres sædvanlige arbejde.

  • Hvor meget får jeg i konfliktstøtte?

    Træder en konflikt i form af strejke i kraft den 4. april, vil TL-medlemmer, der er udtaget til strejke, få konfliktstøtte svarende til fuld løn, indtil en lockout træder i kraft.

    Når en lockout træder i kraft, vil TL-medlemmer, der er omfattet af enten strejke eller lockout, kunne få konfliktstøtte på 900 kr. pr dag.

    Af de 900 kr. skal der ikke trækkes ATP eller arbejdsmarkedsbidrag, men der trækkes skat. Du optjener ikke feriepenge.

    Konfliktstøtten skal ikke tilbagebetales, men TL kan vælge at udskrive konfliktkontingent til alle medlemmer efter en konflikt.

  • Kan jeg melde mig ind og få konfliktstøtte?

    Konflikten indebærer ikke ændringer i, hvem der kan indmeldes i Teknisk Landsforbund.

    Men i TL er det vedtaget, at konfliktstøtte kun ydes til medlemmer, som på tidspunktet for konfliktens iværksættelse, har været medlem af TL i mindst 3 måneder.

    Dog gælder, at overflyttes medlemmer fra tilsvarende forbund, kan der være mulighed for at få konfliktstøtte på lige fod med andre TL medlemmer.

    Dimittender, som har indmeldt sig senest 14 dage efter uddannelsens afslutning, får konfliktstøtte som alle andre.

  • Hvordan forbereder TL sig på konflikt?

    TL’s strejkevarsler ramte 10-15% af medlemmerne på det offentlige område. Dette varsel blev besvaret med et omfattende lockoutvarsel fra de offentlige arbejdsgivere.

    Lockoutvarslerne var ikke tydelige på alle områder. Derfor har TL haft et udredningsarbejde med, hvem der er omfattet af konflikt, og hvem der ikke er.

    Din lokale TL afdeling er ved at planlægge forskellige aktiviteter, hvis en konflikt bliver en realitet.

    Det er derfor vigtigt, at du holder tæt kontakt til din afdeling i en konfliktsituation.

  • Kan jeg melde mig ud af TL under en konflikt?

    I henhold til Teknisk Landsforbunds love (§ 4, stk. 1) kan der ikke ske udmel­delse fra for­bundet i den periode, hvor der er varslet konflikt, eller sker opkrævning af konfliktkontingent.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?

    Medlemmer, der er omfattet af konflikten, og som er sygemeldte inden konfliktens start, har ret til sygedagpenge fra kommunen. Disse medlemmer skal den første dag konflikten er iværksat kontakte sygedagpengekontoret i deres hjemkommune.

    Forbundet vil udbetale supplerende konfliktunderstøttelse, svarende til forskellen mellem maximal konfliktunderstøttelse/fuld løn (eksklusiv eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag) og sygedagpengene.

    Medlemmer, der bliver syge under konflikten, har ikke ret til sygedagpenge, men vil i stedet få konfliktunderstøttelse af forbundet.

    Medlemmer, der er sygemeldte ved konfliktens ophør, skal omgående meddele dette til ar­bejdsgiveren, og de er berettiget til løn under sygdom.

    Også medlemmer, der var sygemeldte inden konflikten starter og som er sygemeldte når konflikten slutter, skal sygemelde sig på ny overfor arbejdsgiveren, når konflikten slutter.

  • Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg er deltidssygemeldt?

    Er du omfattet af konflikten, og var du inden konfliktens start deltidssygemeldt, får du efter konflikten starter ikke længere løn under sygdom. Men du har ret til sygedagpenge fra din hjemkommune for den del af tiden, du er sygemeldt.

    Derfor skal du den første dag, konflikten er iværksat, kontakte sygedagpengekontoret i kommunen.

    Forbundet vil udbetale supplerende konfliktunderstøttelse svarende til forskellen mellem sygedagpenge og den vedtagne konfliktunderstøttelse.

  • Kan jeg holde ferie under en konflikt?

    Ferie påbegyndt før konflikten afholdes som aftalt. Hvis du har ret til løn under ferien, skal den udbetales, når ferien er afholdt.

    Ferie kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. Dette gælder uanset om ferien er aftalt med ar­bejdsgiveren.       

    Hvis det giver store problemer, at ferien ikke kan afholdes som aftalt, bedes du kon­takte dit lokale afdelingskontor.

    Hvis konflikten iværksættes og fortsætter ferieåret ud, dvs. først afsluttes efter 1. maj, skal ar­bejdsgiveren indbetale feriegodtgørelse svarende til den ikke afholdte ferie til Arbejdsmarkedets feriefond.

    Når konflikten er afsluttet, vil pengene kunne udbetales til de pågældende medlemmer efter ansøgning hos Arbejdsmarkedets Feriefond.

    Der optje­nes ikke ret til ferie med løn fra ar­bejdsgiveren eller ret til ferie­dagpenge fra A-kassen for den periode konflikten varer.

     

    Forsikringer dækker ved aflyst ferie

    Forsikringsselskaberne ALKA og TJM har besluttet, at afbestillingsdækningen for deres rejseforsikringer også gælder, hvis kunder må afbestille en ferie pga. konflikt.

    Se nærmere vilkår på selskabernes hjemmesider.

    Læs mere hos ALKA

    Læs mere hos TJM

  • Kan jeg afspadsere under en konflikt?

    Du kan ikke afspadsere under en strejke eller lockout. Du skal afbryde allerede påbegyndt afspad­sering ved konfliktens start.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil sige op?

    Er du omfattet af konflikten betyder det juridisk set, at dit ansættelsesforhold er suspenderet.

    Det kan have betydning for, hvad der gælder i en opsigelsessituation – altså både hvis du selv vil sige op eller din arbejdsgiver vil opsige dig under en konflikt.

    Hvis du kommer i sådan en situation, skal du derfor kontakte din lokalafdeling for at få rådgivning.

  • Hvad sker der, hvis jeg er på barsels- eller forældreorlov?

    Under en strejke eller lockout har du ret til barselsorlov på samme måde, som når du er i arbejde.

    Under konflikten er du imidlertid ikke berettiget til at modtage løn fra arbejdsgiveren, idet ansættelsesforholdet formelt betragtes som ophørt.

    Er orloven allerede påbegyndt ved konfliktens start, er du (fortsat) berettiget til dagpenge fra kommunen. Har du hidtil modtaget løn eller dagpenge fra din arbejdsgiver skal du henvende sig til kommunen på første konfliktdag, og ansøge om dagpenge fra kommunen.

    Påbegyndes orloven medens far eller mor er konfliktramt, er lovens udgangspunkt at situationen behandles som sygdom opstået under konflikten, dvs. at faderen og moderen ikke er berettiget til dagpenge.

    Da orlov ikke kan bruges til at omgå reglerne vedrørende konflikt, er det TL's holdning, at du i denne situation også er berettiget til dagpenge. Du skal derfor ansøge om dagpenge kommunen ved orlovens start. Hvis du får afslag skal du kontakte TL, der så vil se på muligheden for at klage.

    Er du på orlov berettiget til konfliktunderstøttelse, og får du ikke dagpenge fra kommunen, eller dækker dagpengene ikke dit krav overfor arbejdsgiver (eks. fuld løn), så dækker TL dit tab op til maksimum for konfliktunderstøttelse.

    Hvis barselsorloven ophører under konflikten, skal du give besked til Tek­nisk Landsforbund, og du har da samme rettigheder og pligter som de andre, der er omfattet af konflikten.

  • Hvad skal jeg gøre som elev?

    Elever (teknisk designer, teatertekniker og audiologiassistent) er ikke omfattede af konflikten. De må ikke udføre konfliktramt arbejde.

    Hvis du er på skole, men skolen er ramt af konflikt, skal du i stedet møde på din arbejdsplads og udføre dit arbejde som normalt.

    Kontakt din lokalafdeling, hvis du er i tvivl.

  • Hvad skal jeg gøre som fleksjobber?

    Du er omfattet af konflikten og skal gå hjem fra arbejde, hvis du er omfattet af enten strejke eller lockoutvarsel.

    Der udbetales ikke fleksløntilskud, når du ikke får løn fra arbejdsgiver, og du er ikke berettiget til ledighedsydelse i en konfliktsituation.

    Du modtager konfliktstøtte fra TL, som andre medlemmer.

    Ansatte i fleksjob genindtræder efter konflikten i deres hidtidige stilling, og der er således ikke tale om et nyt fleksjob efter den nye fleksjobsordning.

  • Hvad er en boykot?

    Når en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation beslutter sig for ikke at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af et konfliktende forbund.

    Når der er varslet boykot, kan arbejdsgiver derfor tillade sig at se bort fra ansøgninger fra teknikere, der kan optages i TL, uanset om den ledige stilling er en teknikerstilling eller ej.

  • Hvad er et nødberedskab?

    Nødberedskabet skal udføre livsvigtigt og nødvendigt arbejde for at undgå helbredstruende følger for borgere og patienter. Der vil eksempelvis typisk være et nødberedskab på sundhedsområdet.

    For teknikere kan det for eksempel være forsyningsfunktioner, der forsyner hospitaler eller audiologiassistenter, der arbejder inden for kræftbehandlingen.

    Det er de centrale parter, der indgår rammeaftale om nødberedskaber, men det er den lokale TL afdeling, der sammen med TR indgår de konkrete aftaler om nødberedskaber.

    Du vil blive kontaktet af din TR eller TL afdeling, hvis du skal være en del af et nødberedskab.