Materialer til TR

Så er det tid til afstemning

Nu er det tid til, at TL’s medlemmer skal stemme om OK21-resultatet. Derfor skal vi bruge din hjælp!

 
Vi har lagt rammerne for de næste 3 års løn- og arbejdsvilkår, og som tillidsrepræsentant er det din vigtige opgave at fortælle dine medlemmer, hvilke forbedringer de får – og opfordre dem til at afgive deres stemme.
 
Medlemmerne kan stemme på to måder:
 
D. 6. april får alle stemmeberettigede medlemmer en mail med et unikt link til afstemningen
 
På tl.dk/afstemning kan man afgive sin stemme med NemID
 
Medlemmerne kan sagtens stemme flere gange, men det er kun den sidst afgivne stemme, som tæller med.
 
Vi ved godt, at situationen på jeres arbejdspladser er speciel i øjeblikket. I kan ikke gå rundt til kollegerne med OK21 flyers og TL bolcher og opfordre dem til at stemme. Men I kan sende en mail med link til tl.dk/afstemning og link til netop jeres forlig på tl.dk/ok21, og I kan pynte med de OK21 logoer I finder her på siden.
 
Husk også at se eller gense OK21-webinaret, hvor forhandlerne fortæller om de offentlige forlig. 
 
Vi glæder os til at skyde afstemningen i gang og krydser fingre for en rigtig høj stemmeprocent.
 
Husk at man kan stemme til og med d. 18. april 2021.