Sygdom

Her finder du svar på de mest relevante spørgsmål om sygdom.

  • Hvad er sygdom?

    Hvis du er syg og ikke kan udføre dit arbejde, har du som funktionær ret til fri med løn. Men der kan være gråzoner, hvor det er svært at finde ud af, hvad der defineres som sygdom. Og derfor om en tur til lægen skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.

    Her er nogle eksempler på, hvad der gælder hvornår.

    Behandling hos lægen tæller som sygdom, hvis du har behov for at blive behandlet nu, og du ikke har mulighed for at lægge lægebesøget udenfor arbejdstiden. Almindelige helbredstjek eller vaccinationen inden ferierejsen giver dig ikke ret til betalt fravær. Det samme gælder almindeligt tandeftersyn og en behandling af huller i tænderne.

    Hvis dit fravær skyldes et indgreb i et ellers sundt legeme, alene med det formål at ændre udseende, regnes fraværet ikke som sygefravær. Det vil sige, at en operation for større bryster ikke giver dig ret til frihed med løn. Heller ikke fjernelse af rynker, hårtransplantation, kosmetisk tandretning med mere giver ret til betalt frihed.

    Hvis der er tale om en så alvorlig ”skavank”, så det offentlige betaler indgrebet, så er fraværet klassificeret som sygdom. Det kan for eksempel være fjernelse af ganespalte, kønsskifteoperationer eller skavanker i udseendet, der giver dig store gener i det daglige.

    Fravær på grund af fertilitetsbehandling regnes også som sygdom, for den der skal behandles.

    Øjenoperationer for nærsynethed giver som hovedregel også frihed med løn, uanset om det er dig selv eller det offentlig, der betaler. Et nærsynet øje er nemlig ikke raskt, og indgrebet sker ikke for at ændre patientens udseende.

    Vær opmærksom på, at der godt kan være andre aftaler eller være andre kutymer på din arbejdsplads. For eksempel kan det være, at der eksisterer en aftale om, at du har betalt fri til for eksempel tandeftersyn eller et sundhedstjek hos lægen.

    Er du i tvivl, så kontakt Teknisk Landsforbund

  • Skal jeg give min arbejdsgiver besked, når jeg bliver syg?

    Du skal med det samme give din arbejdsgiver besked, hvis du er syg og derfor ikke kan komme på arbejde. Ellers risikerer du, at din arbejdsgiver ender ansættelsesforholdet på grund af udeblivelse.

    Er din sygdom grundet operation eller andet, der vides før selve sygdommen opstår, skal du give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt.

    Følg de anvisninger din arbejdsgiver har givet dig om sygemelding. Det kan være, hvem du skal meddele sygdom til, og tidspunktet du skal meddele sygdom på.

  • Har min arbejdsgiver krav på en lægeerklæring?

    Ja, din arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at du er syg. Ved sygdom på tre dage eller mindre kan arbejdsgiver kræve, at du underskiver en tro og love erklæring om sygdom.

    Hvis du er syg mere end 3 dage kan din arbejdsgiver kræve en lægeerklæring som dokumentation for din sygdom. Din arbejdsgiver kan bede om tre typer lægeerklæringer:

    1. Mulighedserklæring

    En mulighedserklæring består af to dele. Første del udfylder du og din arbejdsgiver i fællesskab ved et møde eller over telefonen. Du har pligt til at deltage i udfyldelsen. I første del angiver I hvilket arbejde, som du ikke kan udføre pga. sygdommen, samt dit og arbejdsgivers forslag til, hvilket arbejde du kan udføre og hvordan. Herefter besøger du lægen. Han skriver så i anden del af erklæringen, hvilket arbejde, som du efter lægens vurdering kan udføre.

    Hvis du har problemer med at møde op hos din arbejdsgiver i forbindelse med en mulighedserklæring, anbefaler vi, at du kontakter Teknisk Landsforbund.

    2. Friattest

    En friattest er et brev fra lægen om at han har set dig, at du efter hans bedømmelse er syg og forventer at være det i en nærmere angiven periode.

    3. Varighedserklæring

    Efter 14 dage kan din arbejdsgiver bede om en varighedserklæring. Hvis din arbejdsgiver beder om det, skal den udarbejdes af en speciallæge – det vil sige en specialist i den type sygdom, som du har.

    I alle tilfælde har din arbejdsgiver ikke krav på at vide, hvad du fejler. Arbejdsgiver skal betale for erklæringerne.

    Læs mere om rettigheder og pligter på www.sygeguide.dk.

  • Får jeg løn, når jeg er syg?

    Når du er funktionær, betragtes dit fravær på grund af sygdom som "lovligt forfald". Det betyder, at du får løn under sygdom.

    Når du bliver syg og ikke kan møde på arbejdet, skal du give arbejdsgiveren besked. Du skal derfor være opmærksom på, hvad der gælder for dig. Det vil du typisk kunne se i din ansættelseskontrakt eller i en eventuel personalehåndbog.

    Får jeg løn, når mit barn er sygt?
    Alle Teknisk Landsforbunds overenskomster giver ret til frihed med løn i forbindelse med barns 1. sygedag.

    Det er ligeledes aftalt i overenskomsten, at hvis skole eller institution ringer til dig, og beder dig hente dit syge barn, så regnes dette ikke som barns 1. sygedag, men betales udover barns 1. sygedag.

    Afhængig af hvilken overenskomst på det private område, du er omfattet af, indtræder retten fra det tidspunkt, du bliver ansat eller efter et bestemt antal måneders ansættelse.

    Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, vil din ret til frihed med løn på barns 1. sygedag være afhængig af, hvad du har aftalt med din arbejdsgiver.

    Hvis du er ansat i stat, region eller kommune, har du ret til frihed med løn i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag. Denne ret har du fra det tidspunkt, hvor du er blevet ansat.

  • Kan jeg blive sagt op under sygdom?

    Du har som funktionær ret til at være syg og få løn under sygdom. Men din arbejdsgiver må gerne sige dig op, mens du er syg.

    Opsigelsen skal dog som nævnt ovenfor stadig være saglig. Sygdom er ikke en saglig grund til opsigelse, med mindre den er langvarig eller systematisk. Opsiger en arbejdsgiver dig uden en saglig grund, har du ret til en godtgørelse.

    Hvis din sygdom er langvarig, men du stadig kan udføre kernefunktionerne - hvis du får hjælp eller nedsat tid - så kan du være beskyttet af reglerne mod opsigelse på grund af handicap.

    120-dages reglen
    På det private arbejdsmarked kan din ansættelsesaftale indeholde en aftale om, at du kan opsiges med 1 måneds varsel, når du har været syg i 120 dage indenfor et år. I den situation vil du normalt heller ikke kunne få en godtgørelse for urimelig opsigelse.

    Hvis 120-dages reglen er angivet i din ansættelseskontrakt, skal en eventuel opsigelse ske lige efter udløbet af de 120 dage, og du skal stadigvæk være syg. 

    I  de 120 dage regnes alle dage med, også søndage og helligdage, under forudsætning af, at du er syg på disse dage og på begge sider af dagene. Børns sygedage regnes ikke med i de 120 sygedage.

    Kontakt Teknisk Landsforbund
    Hvis du har mange sygedage anbefaler vi, at du kontakter Teknisk Landsforbund.

  • Kan jeg få noget udbetalt fra min pensionsordning?

    Hvis du er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning kan du være berettiget til udbetaling fra din pensionsordning, hvis du ikke længere kan passe dit arbejde.

    Bliver du ramt af en række alvorlige sygdomme kan du være berettiget til en engangsudbetaling fra dit pensionsselskab.

    Du kan kontakte dit pensionsselskab, hvor du kan få mere at vide om vilkårene for din invalidepension og kritisk sygdom.