Få en grundlæggende forståelse af reglerne for entreprenørprojektering. Kurset Entreprenørprojektering stræber efter, at du som deltager opnår færdigheder og kompetencer, der beføjer dig til at lede byggeprojekter uden unødige udfordringer samt får et praktisk udbytte.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle med tilknytning til byggebranchen, herunder især bygherrer, entreprenører og byggerådgivere.
Indhold
Entreprenørprojektering vælges oftere og oftere på trods af, entreprenørprojektering har sine udfordringer. Kurset vil bl.a. have fokus på projekteringsforpligtelsen og ansvarsforholdene mellem bygherre, entreprenør og rådgiver.
Med kurset vil du blive skarpere på følgende nøglepunkter:
- Entreprisens grænser
- Ansvarsfordeling
- Parternes rolle i forbindelse med entreprenørprojektering
- Ekstraarbejder, tid og mangler
Dato & tidspunkt
Torsdag den 14. november 2024, kl. 16.00 - 19.00
Metode
Foredraget foregår online.
Du vil senest dagen før start modtage link til Zoom, som er den platform undervisningen sker på. Dette kræver ikke nogen forudgående installation af programmet.
Underviser
Simon Heising har igennem flere år specialiseret sig i rådgivning om entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom og fører sager herom ved retterne og voldgiftsnævn. Han beskæftiger sig endvidere med generel rådgivning omkring erhvervslivets forhold.
Derudover underviser Simon Heising løbende ved Forsikringsakademiet, Byggecentrum og JUC, blandt andet i kurserne ABR 18, AB 18, ABT 18, AB Forbruger, Entrepriseret, Byggeriets kontrakter, Køb og salg af fast ejendom, Syn og skøn, Graveskader, Obligatoriske efteruddannelseskurser for beskikkede bygningssagkyndige samt Ejerskifteforsikring for specialister.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til din tilmelding, så kontakt TL via tlarrangementer@tl.dk
GDPR
Ved tilmelding giver du accept til, at TL må dele dit navn og telefonnr. samt din e-mailadresse med de kursus ansvarlige, så du kan modtage linket til onlinekurset.
Entreprenørprojektering
Dato og tidspunkt
Torsdag 14. november, kl. 16.00 - 19.00
Tilmeldingsfrist: Mandag 04. november, kl. 23.59