Lær, hvordan du kan reparere ting, der er gået i stykker



Niels Monberg fra Reparationsværkstedet lærer dig at reparere i stedet for at købe nyt.

Værkstedet
Niels Monberg fortæller:

"Værkstedet tilbyder at reparere alting. Det er fordi, jeg gerne vil have variation i mit arbejde. Noget som det kneb med, da jeg i mit sidste job arbejdede som IT-specialist. Selv om det var godt betalt, var arbejdet alligevel utilfredsstillende, fordi det havde karakter af ensidigt gentaget arbejde.

Ved standen til fagfestivallen vil jeg lave et arbejdende værksted, og medtage nogle ramponerede eller istykrede ting, som jeg vil gøre mit bedste for at fikse. Gerne i samarbejde med gæsterne.

Jeg vil også invitere til en snak om ressourcer, arbejdsglæde, selvstændig virksomhed og hvor stor betydning man skal tillægge penge."

Om Reparationsværkstedet
Reparationsværkstedet er en enmandsvirksomhed ejet af Niels Monberg. Virksomheden bygger på en vision om at styrke den cirkulære økonomi ved at tilbyde at reparere ting, der er gået i stykker, så folk ikke behøver smide ud og købe nyt - med deraf følgende ressourcespild.

Besøg Reperationsværkstedets hjemmeside