Bøvl - et underholdende foredrag om ledelse
Om Nils Villemoes:
Nils Villemoes er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Igennem fire årtier har han revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor. Inden Nils Villemoes blev foredragsholder, var han lektor ved Institut for Organisation og Ledelse på Handelshøjskolen i Aarhus.
Læs mere om Nils Villemoes
Foredraget:
Nils Villemoes er kendt for underholdende, inspirerende og vedkommende foredrag med filosofiske, finurlige og underfundige punch-lines. For som Nils Villemoes siger: Når de griner, så har jeg dem - så kommer tingene på lystavlen.
På Fagfestival 2019 holder han foredraget Bøvl - et foredrag om ledelse. Ledelse handler i bund og grund om at lave en strategi, udvikle organisationen og allervigtigst at skabe de bedste rammer for samarbejde.
Problemet er bare, at det ikke er så let at gøre i virkeligheden - faktisk er det næsten altid ret bøvlet!
Nils Villemoes har henrykt tusinder af mennesker år efter år med sin unikke og jordnære tilgang til ledelse, der tager komplekse problemstillinger helt nede i øjenhøjde, får os til at grine og samtidig giver os dyb indsigt i ledelse som et værktøj til at skabe de rigtige rammer for samarbejde.
For fiasko skyldes næsten altid dårlig ledelse, mens succes ikke altid er resultatet af god ledelse men derimod held. På trods af dette er Nils' konklusion, som man kan læse i hans bog "Led selv", at dårlig ledelse alligevel er bedre end ingen ledelse. Nils giver os alle redskaberne til bedre ledelse, så vi kan skabe bedre rammer for samarbejde og få det bedst mulige ud af "udviklingen" og fremtiden.
Tror du ikke, at ledelse er relevant for dig, så tager du fejl! Du er og bliver en del af ledelse, hvadenten du har en formel lederrolle eller ej. En leder er en, der har ansvar for andre - men den der ikke evner til at lede sig selv, kan ikke lede andre. Kan du lede dig selv er du til gengæld både en både leder, medarbejder, ven eller familie!