OneMed A/S virksomhedsbesøg

Om kurset/arrangementet:

Virksomhedsbesøg på OneMed

OneMed har bygget nyt og vi har fået lov til at komme og se det nye lager, der består af 4000
m2 lager, herunder 350 m2 renrum og 150 m2 depot til brandfarlige væsker. Administrationsbygningen
udgør 1300 m2 og fordeler sig over to plan. Vi får mulighed for at se og høre om, hvordan en
virksomhed kan tænke bæredygtighed ind i et byggeri og i den daglige drift.
Udenomsarealerne vil blive anlagt som et frodigt grønt område efter principperne for ”Vild
med vilje”, hvor naturen får lov til at udvikle sig frit og dyr og planter trives.

 

Lidt om virksomheden: OneMed har udover Danmark afdelinger i Sverige, Norge, Finland,
Holland, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. OneMed Group
er Nordens førende leverandør af medicoprodukter og har adgang til et bredt
produktsortiment fra producenter verden over. De tilbyder skræddersyede løsninger til
borgeren i hjemmet, til hjemmeplejen i kommunen og til personalet på sygehuset.

 

Vi mødes onsdag den 27. oktober fra kl. 16.30 - 18.00 hos OneMed A/S. Adressen er Kappa 3, Søften
8382 Hinnerup

 

 

 

defgo