Hvad er det rigtige arbejdsliv for dig?

Tilmeld

Om kurset/arrangementet:

Formål

Drømmer du om at kaste dig ud i noget nyt, men ved ikke hvad eller hvordan?

Tag det første skridt og gå med på en inspirerende "walk and talk" i Dyrehaven med Sigga Birkvad, der er en erfaren proceskonsulent og erhvervscoach.

Målgruppe

Alle TL-medlemmer

Indhold

Et arbejde er ikke kun et sted, det er en pakkeløsning bestående af indhold, relationer, temperament, tid og meget andet.

Du er måske i job og har gjort karriere eller er ledig for en stund. Du ved, hvad du kan, men er i tvivl om, hvad du vil. Det er ikke fordi, at du ikke trives i tid arbejdsliv - du keder dig bare lidt. Du drømmer om noget andet eller mere, men kan ikke finde de rigtige ord til at sige det højt og handle på det. Måske tænker du, at det ville være nemmere, hvis du var yngre og ikke var bundet op på økonomi! Eller hvis du var ældre, og havde realiseret dig selv fagligt. Opnået noget du kunne læne dig tilbage i. Hvis du var mere udadvendt og bedre til at sælge dig selv eller bare mere ligeglad og i stand til at ignorere den konstante fornemmelse af at ville noget mere og andet.

Kan du genkende dig selv i dette, så kom til "walk and talk" i Dyrehaven og del din tvivl, usikkerhed og lyst til at se på dit arbejdsliv med nye øjne og udvikle den pakkeløsning, som passer til dig, der hvor du er lige nu.

Om turen

Efter en kort introduktion går vi sammen i ca. 1,5 time. Mens vi går, taler vi om, hvad vi kan næres af og længes efter. Vi vil tale om, hvad der skal til for, at vi kan konkretisere vores længsler til ideer og måske ligefrem føre dem ud i arbejdslivet. Samtalerne vil ske i små skiftende grupper og tage afsæt i spørgsmål og korte reflektionsøvelser, ligesom vi vil eksperimentere med positioner. Dette suppleres med udvalgte tekster fra litteraturens og filosofiens verden.

OBS  Medbring tøj til vejret og noget at drikke til gåturen. Du kan med fordel medbringe et let tæppe til at sidde på, når vi skal spise ved stranden.

Forbehold

Ved regn eller for få tilmeldte er vi desværre nødt til at aflyse arrangementet.

Info om oplægsholder

Sigga Birkvad er uddannet cand.scient.soc. fra 2006 og har arbejdet som konsulent i 16 år i det private offentlige. Først på et reklamebureau, så i en kommune og sidenhen i et konsulenthus. I dag arbejder Sigga som selvstændig erhvervscoach og proceskonsulent. Hun har stået i spidsen for projekter med stor politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed.

Metode + GDPR

Walk and talk.

Ved tilmelding giver du samtidig accept af, at TL må dele dit navn, e-mail og dit telefonnr. med de kursusansvarlige.

Kursussted, periode + tidspunkt

Tirsdag den 23. august 2022 kl. 16.45-19.00

Dyrehaven, Klampenborg. Vi mødes ved porten ved S-tog stationen. 

Forplejning

Vi spiser lidt pizza sammen efterfølgende ved Bellevue Strand

Husk at melde dig til. 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til din tilmelding så kontakt Susanne Lindberg - ArrangementerMC@tl.dk 

Tilmeldingsfrist
8. august 2022