NETVÆRKSDAGE / Teknik - Design - Byggeri

Om kurset/arrangementet:

Dit faglige netværk inviterer til Netværksdage 2023
Netværksdagen er din mulighed for at gå i dybden med din faglighed og samtidig møde kollegaer fra din branche. På Netværksdagen afholder de Faglige Netværk også individuelle landsmøder. Det er her, du kan høre mere om - samt sætte dit præg på - de Faglige Netværks arbejde i TL.

Denne Netværksdag afholdes for hovedfaggrupperne i Teknik-Design-Byggeri og er arrangeret af bestyrelserne i Byggeri/Anlæg, Energibranchen, Form & Design, IT & Elektronik, Procesteknologer, Produktionsteknologer, Teater- og Museumsbranchen samt Tekniske Designere og Assistenter (TDA). I fællesskab har de tilrettelagt en god dag med spændende fagligt indhold og mulighed for netværk.
Dato og program
Netværksdagen afholdes lørdag/søndag den 4. + 5. februar 2023. Programmet starter kl. 10.00 lørdag og slutter søndag ca. kl. 12.30. Der er fælles middag lørdag aften, overnatning og transportomkostninger inkluderet.
Se program her: https://tl.dk/karriere/netvaerksdage-2023-teknik-design-og-byggeri/program/
Sted
Netværksdagen afholdes på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C.
Tilmeldingsgebyr
Ved tilmelding er prisen:

  • Kr. 350 / hvis du er i arbejde eller pensionist.
  • Kr. 175 / hvis du er studerende eller pt. uden arbejde.

TL betaler overnatning i delt dobbeltværelse.
På tilmeldingen har du mulighed for at notere, hvem du ønsker at dele værelse med.
Hvis ikke du noterer et navn, så vil vi i TL fordele værelsespladserne.

  • Hvis du ønsker overnatning i enkeltværelse, er prisen for dette +kr. 500.

Tilmeldingsgebyret bliver opkrævet i forbindelse med din tilmelding.
Bemærk, at beløbet ikke refunderes ved afbud efter tilmelding. Dette skyldes, at der er tale om et tilmeldingsgebyr og ikke et deltagergebyr.
Info om din tilmelding
Når du tilmelder dig, skal du vælge hvilket Faglig Netværk, der har din interesse. Herudover skal du vælge hvilken faggruppe, du ønsker at følge i programmet. Dit valg vil have indflydelse på hvilke oplæg, du vil blive tilmeldt på Netværksdagen. Alle deltagere får individuelt program udleveret. 
Din tilmelding er bindende og kan ikke ændres. Kig derfor tilmeldingen godt igennem, inden du tilmelder dig endeligt.
Din tilmelding er personlig og kan ikke overdrages til andre.
Vi opfordrer til betaling via MobilePay 132816, da dette giver TL mulighed for hurtigt at identificere indbetaleren.
Noter venligst NVD2023 TDB i kommentarfeltet. Du skal først udfylde tilmeldingsformularen og herefter kommer du til betaling.

Forplejning
På Netværksdagen får du fuld forplejning i hele arrangementets varighed inkl. festmiddag lørdag aften.
På tilmeldingen kan du notere eventuelle allergier samt om du er vegetar eller veganer.
Transport og samkørsel
TL dækker din transport tur/retur til Comwell Aarhus efter TL’s gældende rejseregler. TL sender rejseafregningslink til dig efter afslutning af Netværksdagen. Vi opfordrer til samkørsel, så miljøet skånes og transportudgifterne minimeres.  Samkørsel kan du selv aftale nærmere i Facebookgruppen for Netværksdag. Skriv dit ønske – eller tilbyd kørelejlighed og se, om der er en deltager, der skal samme vej.

GDPR-accept
Ved tilmelding giver du samtidig accept af, at TL må dele dit navn, tlf.nr. og din e-mailadresse med arrangementets ansvarlige samt hotel.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til arrangementet eller din tilmelding, så send os en mail via Netvaerksdag@tl.dk.

Vi glæder os til at se dig til Netværksdag.
TILMELDINGSFRIST: 31. december 2022
Begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.