Tilmeld

Om kurset/arrangementet:

Vil du have et overblik over de væsentligste ændringer i forhold til AB 92, og hvad disse ændringer betyder i praksis?

Så kom med til heldagskursus, hvor advokat Simon Heising, Nexus Advokater, vil gå i dybden med AB 18, der  trådte i kraft fra januar 2019.

Kurset henvender sig til dig, som er uddannet eller arbejder indenfor byg og energi - typisk bygningskonstruktører, byggeteknikere, energiteknologer, tekniske designere indenfor byg, el- og VVS-installatører m.fl.

Du får et godt indblik i de nye juridiske regler, som regulerer udbud og forholdet mellem bygherren og entreprenøren under og efter byggeprocessen. Derudover får du en solid viden om de nye regler, og hvilken betydning det nye AB-system vil have for dig og din hverdag  i bygge- og anlægsbranchen. Simon Heising vil på kurset fremhæve faldgruber, og du vil blive klædt på til at håndtere konsekvenserne af de nye aftalevilkår. Da der er tale om et heldagskursus, vil du også få et godt indblik i de væsentligste ændringer i alle de reviderede standarddokumenter.

Kurset giver et detaljeret indblik i det nye AB 18 dokument, hvor du bliver skarpere på bl.a. følgende nøglepunkter:
•         De væsentligste ændringer mellem AB 92 og AB 18
•         Projektudvikling
•         Projektoptimering
•         Driftskrav
•         Incitamentsbestemmelser
•         Effektiv planlægning; projekteringsfaser og projektgennemgang
•         Kvalitetssikring og mangler

•         Nye tvistløsningssystemer
•         Digitale byggeprocesser
•         Direkte krav

Der vil være mulighed for kaffe/the og morgenbrød fra kl. 8.45, og der er gratis frokostbuffet.

 

Vi glæder os til at se dig!