Om kurset/arrangementet:

Vi har nok alle hørt om det nye supersygehus i Skejby, og nu vil vi få mulighed for en rundvisning, med fokus på bygningerne og frem for alt teknikken. Brian Østergaard fra Wicotec Kirkebjerg har lovet at vise os rundt. Wicotec arbejder som Facility Managementoperatør på 50.000m2 af hospitalet. I det nye psykiatriske center WK ansvaret for alle de tekniske installationer og det er i denne del af hospitalet vi vil blive vist rundt.

 

Det Nye Universitetshospital er på størrelse med en dansk provinsby, som for eksempel Ribe eller Skagen. Samtidig kommer det til at huse den største arbejdsplads i Aarhus kommune; nemlig Aarhus Universitetshospital.

 

Byggeriet af det store hospitalskompleks er organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel.

 

Hospitalet er tegnet til fleksibelt at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Og det vil give et betydeligt kvalitativt løft for både patienternes oplevelse og personalets arbejdsforhold.