Om kurset/arrangementet:

Få uventede vinkler på grønne løsninger, hvad sandet kan gemme og en debutants enestående bud på byggeri.

Kom på en inspirerende udflugt med TL Sydøst til tre vidt forskellige destinationer.

DAKA Hedensted.

 
Mange forbinder virksomheden i Hedensted med lugtgener og behandling af døde dyr.
Vidste du at DAKA er førende på andengenerations biodiesel, organisk gødning til økologisk landbrug og planteavl, indsamling og genanvendelse af madaffald og animalske biprodukter, og højkvalitets ingredienser til kæledyr og husdyrsfoder. Er DAKA grøn?
Få syn for sagen og ryk på din viden om virksomheden. 
Maintenance Manager Brian Madsen vil sammen med sine kolleger fortælle om vejen fra landmanden til fabrikken og guide om vejen igennem fabrikken, hvorefter vi går en tur rundt og møder operatørerne i kontrolrummet og udleveringsstederne. Som indledning giver Brian kaffe og kage.

 

Den genfundne bro.
Den Genfundne Bro blev oprindelig bygget som en del af jernbanen mellem Horsens og Bryrup i 1899. Ved indvielsen var det den længste bro i Danmark og ovenikøbet højeste i norden. Da banen i 1920’erne skulle bygges om til normal sporvidde, blev broen til et problem. Løsningen blev en dæmning der ville begrave broen, da en skrotning af broen ville blive meget dyr.
Dette arbejde begyndte den 18. november 1925, og siden 1925 har broen været pakket væk i grus, indtil den i 2014 igen kommer frem i dagens lys som et smukt monument over 1800-tallets brobygningskunst. Guide Jesper Sandgaard vil fortælle os om broens historie og restaurering og TL er vært for en udendørs frokost i det spirende forår.

Fjordenhus Vejle
Fjordenhus er Olafur Eliassons ikoniske bygning på Vejles havnefront og hovedsæde for Kirk Kapital A/S. Bygningen er den verdenskendte kunstners første bygningsværk og allerede et kendt vartegn for Vejle. Bygningen er usædvanlig på et utal af måder, buede åbninger, samspil med fjorden i alt slags vejr, specialglaserede murværk og et hav! af detaljer, der nærmest råber efter en specialrundtur med kvalificerede guide. Det får du som afrunding på denne forhåbentlige

 

Tid og sted: Onsdag den 22. april 2020 kl. 8.45-15.30, opsamlingssted TL SydØst, Vejle

Sidste frist for tilmelding fredag den 3. april  2020

Gratis for medlemmer af TL /øvrige 750,00 kr.