Herning

TL MidtVest

Smalltalk - så let er det faktisk

Stil åbne spørgsmål
For at få gang i en samtale - hvor smalltalket den end må være - er spørgsmål den helt rigtige metode. Du stiller et spørgsmål og lader den anden stå for snakken. Hvis altså du stiller det rigtige spørgsmål - det vil sige et åbent spørgsmål.

Et åbent spørgsmål kan ikke besvares med et 'ja' eller 'nej', men kræver et længere svar. Et åbent spørgsmål starter typisk med et hv-ord, altså 'hvordan', 'hvor', 'hvorfor' osv. Så kommer samtalen i gang.

Start småt
Lad være med at tro, at dit indledende spørgsmål skal være i 'meningen-med-livet'-størrelsen. Specielt når vi networker, kan vi starte småt - det hedder jo ikke smalltalk for ingenting.
Du kan for eksempel spørge: 'Hvad har du fået ud af mødet indtil videre?' - ja, selv: 'Hvordan bliver vejret mon resten af dagen?' fungerer. Så er samtalen i gang.

Tal om et fælles interesseområde
Indrømmet - det er lettere, hvis du taler med nogen, som du deler interesser med. Det sikrer, at den ene part ikke føler, at vedkommende intet har at bidrage med, og derfor klapper i.
Fælles interesse kan såmænd bare være om det indlæg, I lige har hørt - eller at I deler samme branche eller måske ligefrem speciale. Måske har I gået på samme skole eller bor i samme by.
Et fælles emne gør samtalepartnerne lidt tryggere

Lad vær med at øve smalltalk for meget
Kommunikation er vigtigt, og derfor kan det være godt at forberede, hvad man vil sige.
Men kommunikation - og måske smalltalk mest af alt - skal falde naturligt for at virke troværdig. Medmindre du er en trænet taler kan din forberedelse let komme til at virke for robotagtig, og det kan gøre alle ubehageligt til mode, hvis en samtalepartner taler om selv de mest ubetydelige ting på en stiv måde.

Det er bedre at hakke og stamme, så tage en dyb indånding forsøg at slappe af og sige noget.

Det er ikke kun dig der er nervøs

For de fleste kræver smalltalk med fremmede faktisk lidt overvindelse. Og ikke kun introverte skal overvinde sig selv for at komme i gang.

Så når du kaster dig ud i det, så husk, at alle føler det lidt akavet til at starte med. Du kan faktisk få folk til at føle sig bedre tilpas, hvis du åbner - også selv om du åbner på et mindre interessant emne.