Det gælder om at være opfindsom, når man kæmper mod vejrguderne. Projektchef Jan Rasmussen har ansvaret for at implementere over 300 tiltag, der skal sikre københavnerne mod monsterregn.

Teknikeren #04 2015
Tekst: Rikke Gundersen Foto: Thomas Steen Sørensen

Grønne parker med bassiner, store rør i jorden og dedikerede skybrudsveje.

Det er nogle af de 300 forslag som er med i Københavns Kommunes katalog over skybrudstiltag, som projektchef og miljøtekniker Jan Rasmussen er ved at lægge sidste hånd på sammen med sine kollegaer i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. 

”Efter skybruddet 2. juli 2011 var der forsikringsskader i byen for seks milliarder kroner, og efter flere efterfølgende skybrud over København er regningen formentlig ved at være oppe på syv til ni milliarder kroner. Vi skønner, vi skal bruge seks til syv milliarder på at sikre byen mod skybrud. Derfor er det en samfundsøkonomisk god investering,” siger Jan Rasmussen.

Kloak ville koste 20 mia. kr. 
Beslutningen om at sikre København mod regn blev vedtaget i 2011.

”Vi fandt ud af, at det ville koste over 20 milliarder kroner at forny kloaknettet, så det kan håndtere skybrud. Derfor forsøgte vi at finde billigere løsninger og fandt frem til, at det er meget billigere at indarbejde skybrudsløsninger på overfladen. Samtidig kan løsningerne dermed også have en hverdagsfunktion,” siger Jan Rasmussen.

Park bliver til bassin
Det kan for eksempel være en park som indrettes med et bassin, som kan bruges, når der er skybrud. Jan Rasmussen står for at koordinere indsatsen mellem kommunens øvrige forvaltninger og forsyningsselskabet HOFOR, som skal stå for mange af tiltagene.

Han har stået i spidsen for at udarbejde kataloget med de 300 idéer, som skal politisk godkendes til oktober.

Når det er godkendt, skal Jan Rasmussen sørge for, at projekterne bliver bygget, anlagt, taget i brug og drevet.

Vandet skal forsinkes
De 300 tiltag består overordnet af to slags løsninger. Dels skal der nedgraves store rør, som kan lede vandet væk, dels skal der etableres en række overfladeløsninger som for eksempel grønne områder, som kan opbevare vandet.

”Problemet opstår, når alt vandet på en gang løber mod lavpunkterne. Det giver oversvømmelser i lavpunkterne. Det gælder derfor om at tilbageholde så meget vand som muligt og forsinke dets udløb mod havet,” forklarer han.

Store rør til Øresund
I den nordlige og sydlige del af byen etableres nogle store rør, som skal lede regnvandet ud i Øresund. 

Det første grønne overfladeprojekt er allerede etableret som demonstrationsprojekt på Tåsingeplads i Skt. Kjelds kvarteret, hvor en parkeringsplads er omlagt til et grønt område med et overfladebassin, som kan opbevare regnen, inden den via rør ledes ud i vandet.