De er unge og de er vokset op med en mobiltelefon i hånden. Søren Schultz Hansen fortæller, hvordan du skal forstå "de digitalt indfødte".

Teknikere #02 2016
Tekst: Henrik Ploug

Hun er 20 år.

Hendes mobil er på lydløs. Hun mærker vibrationerne, da der kommer en besked. Det er som at blive prikket på skulderen. Hun er nødt til at reagere. Det ville være uhøfligt og respektløst at ignorere den. Så hun tager mobilen frem og svarer på beskeden. 

Han er 50 år. De er til et møde. Pludselig tager den kvindelige praktikant sin mobil op og begynder at skrive en besked.

Han mærker varmen i kinderne og en kraftig irritation over, at hun sender tekstbeskeder midt i mødet. Hun er uhøflig og respektløs.

”Ældre generationer forstår ikke den nye digitale generation. For de ældre er det vigtigt, at du er til stede, dér hvor du er. For de unge betyder det fysiske rum ikke så meget. Til gengæld er det vigtigt at være til stede i tiden. Derfor kan de ikke bare vente med at svare på en besked,” siger Søren Schultz Hansen.

Han har forsket i den unge generation, som er vokset op med internet, mobiler og sociale medier og som om få år vil udgøre en fjerdedel af arbejdsstyrken herhjemme.

Vi-vi-vi-generationen

Det er der kommet to bøger ud af. Den seneste har titlen ”Digitale indfødte på job”.

Den handler om de konflikter, som unge mellem 18 og 28 år oplever, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

”Vi taler om en generation, hvor mobiltelefonen næsten er blevet en del af deres krop. De er blevet en slags cyborgs, som altid er i kontakt med deres virtuelle venner,” fortæller Søren Schultz Hansen.

Igennem talrige feltstudier er han blevet klogere på de yngre generationers brug af teknologi.

”Vores generation taler om de unge som mig-mig-mig-generationen. Men intet kunne være mere forkert. I virkeligheden er der tale om vi-vi-vi-generationen. Det er en generation, som aldrig har prøvet at være alene. De er nærmest ikke individer længere, fordi de hele tiden er sammen med andre,” siger Søren Schultz Hansen.

Starter uden fast mål

Den digitale verden udvikler sig med stormskridt, og udviklingen går hurtigere og hurtigere.

”De unge er vant til at skulle sætte sig ind i ny teknologi. Derfor har de udviklet en trial-and-error-strategi, hvor de bare kaster sig ud i det, når der kommer noget nyt. Men den attitude kan virke provokerende på ældre kolleger, som kan føle, at de unge tror, at de ved alt,” fortæller Søren Schultz Hansen.

Når de unge bare går i gang, er det imidlertid ikke udtryk for manglende respekt eller selvovervurdering.

”De har bare en meget kortere tidshorisont end de ældre medarbejdere. For dem er det vigtigere at komme i gang end at vide præcis, hvor de skal ende. Det er lidt ligesom at følge instruktionerne fra en GPS: ’Drej til højre. Fortsæt ligeud 500 meter.’ De tager et skridt ad gangen,” siger Søren Schultz Hansen.

Når ældre kolleger oplever, at de unge bare kaster sig ud i en opgave uden at vide, hvor de skal ende, vil de ældre være tilbøjelige til at trække sig og lade de unge klare sig selv.

”Men de unge har brug for feedback. De er vant til hele tiden at blive bekræftet eller korrigeret på de sociale medier. Derfor vil de opleve det som dårligledelse, hvis ikke de løbende får input til, hvor de nu skal hen,” fortæller Søren Schultz Hansen.

Gensidig disrespekt

Et andet problem er når ældre kolleger afviser de unges idéer.

”Unge kan opleve en mur hos de ældre: ’Det har vi prøvet, det virker ikke!’ Den hold - ning tolker de unge som mangel på respekt for trial-and-error-metoden. På den måde kan der opstå en gensidig disrespekt mellem de to generationer,” siger Søren Schultz Hansen.

For at undgå den slags misforståelser, kan der være brug for, at lederen optræder som mediator imellem de to generationer.

”Hvis lederen forstår, hvordan de to parter tænker, kan han hjælpe med at oversætte, så de lærer at forstå hinanden” fortæller Søren Schultz Hansen.

Kort tidshorisont

Lederen skal også indse, at tidshorisonten hos unge er langt kortere end hos ældre.

”MUS-samtaler en gang om året giver slet ikke nogen mening hos de unge. De forventer løbende feedback. Derfor er det også vigtigt, at virksomheden lærer at bruge de sociale medier i arbejdet. Ellers vil ledelsen blive opfattet som uprofessionel af de unge,” siger Søren Schultz Hansen.

Han anbefaler, at lederen laver en gruppe på Facebook for virksomhedens ansatte.

”De fleste ledere ønsker ikke at være ven - ner med deres medarbejdere, fordi de gerne vil bevare et professionelt forhold til dem. Men den tilgang fungerer ikke for de unge,” fortæller Søren Schultz Hansen.

De unge skelner nemlig ikke skarpt imellem arbejde og fritid.

”For dem virker det uprofessionelt, hvis lederen ikke interesserer sig for deres privat - liv. Så kan han jo ikke vide, hvorfor de har en dårlig dag. Lederen er nødt til at interessere sig for de unge – også uden for arbejdstiden,” siger Søren Schultz Hansen.