M/S Museet for Søfart i Helsingør ligger under jorden. Det giver særlige udfordringer for brandmyndighederne. Teknikeren har været med til et brandsyn på museet.

Allan_Holst_6_HIGH-4.jpg
Allan_Holst_2_HIGH-1.jpg
Allan_Holst_4_HIGH-2.jpg
Allan_Holst_5_HIGH.jpg
Allan_Holst_7_HIGH-5.jpg
Allan_Holst_8_HIGH-6.jpg
Allan_Holst_9_HIGH-7.jpg
Allan_Holst_12_HIGH-9.jpg
Allan_Holst_14_HIGH-11.jpg
Allan_Holst_15_HIGH-12.jpg
[{"href":"/media/7517/allan_holst_6_high-4.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7514/allan_holst_2_high-1.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7515/allan_holst_4_high-2.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7516/allan_holst_5_high.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7518/allan_holst_7_high-5.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7519/allan_holst_8_high-6.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7520/allan_holst_9_high-7.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056440000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7521/allan_holst_12_high-9.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056450000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7523/allan_holst_14_high-11.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056450000000","a":"a","title":""},{"href":"/media/7524/allan_holst_15_high-12.jpg?anchor=center&mode=crop&rnd=131395056450000000","a":"a","title":""}]


Foto: Ricky John Molloy
Tekst: Henrik Ploug

Tæt på Kronborg Slot i Helsingør ligger M/S Museet for Søfart. Museet er placeret i en gammel tørdok, som indtil 1985 blev brugt til at bygge skibe i. I 2013 åbnede det nybyggede museum, der er udført af Maritim Museums Byg i samarbejde med Bjarke Ingels Group og Rambøll.

”Museet ligger under jorden, og det skaber nogle særlige udfordringer i forhold til sikkerheden. I normale bygninger, kan man ved brand bare åbne og lukke publikum ud på en græsplæne. Men fordi museet ligger under jorden, er det sværere at komme væk,” fortæller Allan Holst, der er beredskabsinspektør og indsatsleder hos Helsingør Kommunes Beredskab.

Han skal mødes med museets drift- og sikkerhedschef, Michael Krabbe Kiær, til et varslet brandsyn.

”Vi kalder det et dialogbaseret brandsyn, fordi vi sammen diskuterer, hvordan vi kan forbedre sikkerheden, samt kommer med råd og vejledning,” forklarer Allan Holst.

Dårlig radiodækning  under jorden
De to mænd sætter sig ved et bord for at gennemgå, hvad der skal kontrolleres i løbet af de næste par timer. Allan Holst har en iPad mini med, hvor han har installeret programmet FRIDA, der er udviklet specielt til brandsyn.

”En anden udfordring på museet er, at radiodækningen for beredskabskommunikationen er dårlig, fordi vi befinder os under jorden, og fordi museet har mange tykke betonmure. Så vi skal også tjekke radioforbindelsen,” siger Allan Holst.

Politi og brandvæsen bruger nogle særlige SINE-radioer til at kommunikere med hinanden under en udrykning. For at undgå huller i kommunikationen har museet sat sendere op på de steder, hvor radiobølgerne ikke kan nå igennem.

”Bygningen ved siden af museet har monteret en radiomast, som er forbundet til senderne på museet. På den måde kan de folk, der står oppe på jorden, holde kontakt med dem, der er nede i museet. Det hele er forbundet igennem SINE netværket, som er en standard, man bruger i hele Danmark. I princippet kan man stå i Aarhus og tale med folkene på museet,” fortæller Michael Krabbe Kiær.

Han er uddannet elinstallatør og har derfor et særligt kendskab til de elektriske installationer.

Dobbelt sikkerhedstjek
De to mænd rejser sig fra bordet, og Michael Krabbe Kiær guider Allan Holst rundt i museet. De kommer ind i den nye udstilling, Sex and the Sea.

”Vi havde en udfordring med sprinklerne herinde. Det sikkerhedsfirma, som skulle kontrollere dem, sagde, at loftspladerne skulle være tættere på sprinklerhovedet. Ellers ville sprinklerhovedet ikke blive varmt nok i tilfælde af brand, og så ville sprinklerne ikke blive aktiveret,” fortæller Michael Krabbe Kiær.

Allan Holst kigger op og kan konstatere, at loftspladerne nu sidder, som de skal.

”Museet har hyret forskellige sikkerhedsfirmaer til at tjekke, at sprinklere, brandalarmer osv. fungerer. Når jeg kommer, tjekker jeg, at attesterne fra de eksterne firmaer er i orden. Så det er en slags dobbelt sikkerhedstjek. Desuden skal jeg sikre mig, at de driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler overholdes, og at der ikke er sket ændringer i brugen af bygningen siden det sidste brandsyn,” fortæller Allan Holst.

Han får øje på en brandslukker, som står på gulvet.

”Den skal op at hænge på væggen,” siger han og noterer det på sin iPad.

”Vi har erfaring for, at hvis brandslukkerne står på gulvet, så vælter de på et eller andet tidspunkt. Og senere er der måske nogle der fjerner dem, fordi det ser sjusket ud. Og så mangler der en brandslukker.”

Brandsynet omfatter bl.a. tjek af:

Automatisk brandalarmering til brandstationen

Røgdetektorer

Sprinkleranlæg

Ildslukkere

Vandslanger

Branddøre og porte

Radiodækning i bygningen

Nøgleboks og indgang til brandmænd

Flugtveje

Opbevaring af letantændeligt materialer

 

Brandporte lukker automatisk ved brand
De to mænd går ned igennem en lang gang med en stor torpedo i loftet. Gangen er dekoreret med store, rustne jernfragmenter, som formodentlig symboliserer de skibsvrag, der igennem tiden er blevet ramt af torpedoer. For enden af gangen er der en brandport, som automatisk lukker ved brand.

”Porten sikrer, at branden ikke breder sig. Vi tjekker alle brandportene en gang om ugen. Men jeg har tænkt over, at vores kontroller måske slider på portene. Derfor vil jeg høre, om vi måske kunne nøjes med at tjekke dem en gang om måneden i stedet,” siger Michael Krabbe Kiær.

Allan Holst er positiv, og de aftaler, at det er noget, de skal tale videre om.

På turen rundt i museet kontrollerer Allan Holst, at der er lys i de grønne skilte, som viser hen til flugtvejene. Han tjekker også, at flugtvejene kan åbnes, uden at man skal bruge nøgler eller særligt værktøj.

Endelig kontrollerer han, at der er brandtryk ved nødudgangene, som kan aktiveres manuelt, hvis der opstår en brand, som sensorerne ikke fanger.

”Heldigvis har vi endnu ikke haft nogen tosser, der har trykket på brandtryk for sjov,” siger Michael Krabbe Kiær.

Falsk alarm førte til brand
”Men vi havde tidligere et brandtryk, som var placeret uheldigt bag en dør. En af vores medarbejdere åbner døren lidt for hårdt med det resultat, at alarmen går. Hun skynder sig op for at fortælle, at det er falsk alarm. Men da hun når op er brandbilerne allerede kommet.”

”Hun fortæller, at det er en fejl, og indsatslederen afblæser derfor alarmen. Men hvad de ikke ved er, at nede i restauranten er alle dørene automatisk blevet åbnet, så folk kan slippe ud – og åbningen af dørene medfører, at vinden har taget fat i en af dugene og blæst den op på et stearinlys. Så nu er der opstået en reel brand.”

”Heldigvis får personalet i restauranten hurtigt slukket branden. Men da vi evaluerer episoden bagefter, bliver vi enige om, at fremover skal vi ikke afblæse en brandalarm, selvom den er sket ved en fejl. Det er lidt af et paradoks, at en falsk brand-alarm faktisk kunne udløse en reel brand,” siger Michael Krabbe Kiær.

Museet har nu fået sikret det brandtryk, som var uheldigt placeret bag døren. Og stearinlysene har fået en ny holder, så de ikke længere kan sætte ild i dugene.

De to mænd går udenfor for at kontrollere, at brandfolkenes særlige indgang til museet fungerer. Indgangen er markeret med en rød lampe, så brandfolkene kan se, hvor den er.

”Jeg ville gerne have haft lampen højere op, så den var mere synlig. Men vi havde en dialog med Kronborg Slot, som insisterede på, at bygningen ikke skulle rage op over jordhøjde. Kronborg Slot er på UNESCO’s Verdensarvliste, og det var grunden til, at lampen ikke måtte blokere for udsigten til slottet. Så vi endte med et kompromis, hvor lampen er placeret cirka en meter over jorden,” fortæller Allan Holst.

Særlig indgang i græsplænen
Han åbner nøgleboksen med en ­universalnøgle, hvilket resulterer i, at der åbner sig en stor lem i græsplænen.

”Lemmen er primært beregnet for brandmænd, men kan også bruges af publikum, som gerne vil ud,” forklarer Allan Holst.

Sammen med Michael Krabbe Kiær tjekker han, at det nøglekort, som ligger i nøgleboksen, også virker.

”Nogle gange oplever vi, at nøglekort bliver omprogrammeret. Og så glemmer man de kort, som brandmændene bruger. Men her fungerer det fint,” fortæller Allan Holst.

Bagefter går de to mænd tilbage til det bord, hvor de først mødtes, for at samle op på brandsynet.

”Jeg har kun én bemærkning, og det er i forhold til brandslukkeren, som skal op at hænge på væggen. Jeg har givet dig en måned til at få det ordnet. Ellers er alt fint. Hvis du vil kvittere her på min iPad, har du brandsynsrapporten på din mail om et øjeblik,” siger Allan Holst til Michael Krabbe Kiær.