Lone Engberg Thomsen blev i dag genvalgt som forbundsformand for Teknisk Landsforbund.

Tekst: Morten Terp Foto: Thomas Steen Sørensen

Valget skete på forbundets kongres på Konventum i Helsingør, hvor hun blev valgt uden modkandidater.

”Tusind tak for valget! Jeg har glædet mig rigtig meget til denne kongres, og lad mig sige: mine forventninger er blevet indfriet. Vi har fået de debatter, vi gerne ville have, og vi har set fremad i stedet for tilbage. Det har været nogle af mine målsætninger i den korte periode, jeg har været formand. Så til jer alle sammen vil jeg sige: tusind, tusind tak for valget. Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til alle de forventninger, I har,” sagde Lone Engberg Thomsen fra talerstolen, efter hun var blevet valgt.

Lone Engberg Thomsen blev første gang valgt som forbundsformand ved kongressen i 2014. Inden da var hun gennem 14 år afdelingsformand for TL Fyn i Odense, hvor hun også bor.

Følg TL’s kongres