Siden fredag har arbejdsgivere og fagbevægelse forhandlet i Forligsinstitutionen.

Tekst: Morten Terp

Der forhandles stadig på højtryk om nye offentlige overenskomster for godt 800.000 danskere.

Siden fredag har der været forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Forhandlingerne fortsatte weekenden igennem, og de genoptages i eftermiddag på statens område. Kommunerne og regionerne forhandler igen tirsdag.

”Vi er underlagt tavshedspligt og kan ikke sige noget om forhandlingerne, men jeg håber, at vi kan blive enige om nye overenskomster, så vi undgår en konflik,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.

Strejke kan bryde ud 6. maj

To gange har forligsmanden udskudt en konflikt med to uger.

Det er det maksimale, og derfor vil der iværksættes strejker 6. maj og lockout 12. maj, hvis ikke der findes en løsning senest natten til den 2. maj.

Hvis forligsmanden erklærer sammenbrud i forhandlingerne, kan en konflikt dog bryde ud efter fem dage.

Du kan følge forhandlingerne på tl.dk/ok18

LÆS OGSÅ: Spørgsmål og svar om konflikten

LÆS OGSÅ: Konflikt udsættes indtil 14 dage