TL har bedt kommuner og regioner om at præcisere deres lockoutvarsler.

Tekst: Morten Terp

De lockoutvarsler som kommuner og regioner har sendt til Teknisk Landsforbund er for upræcise.

Derfor har TL nu bedt arbejdsgiverne om at præcisere, hvem de har udtaget til lockout.

”De upræcise varsler betyder, at vi ikke kan give medlemmerne præcist svar på, om de er udtaget til lockout eller ej. Det er uacceptabelt, og derfor har vi bedt om præcise svar. Hvis ikke, vi får det, kan næste skridt være Arbejdsretten,” forklarer Karen Poulsen, forhandlingschef i Teknisk Landsforbund.

Mange har fået upræcise varsler

En lang række andre fagforeninger har også modtaget upræcise lockoutvarsler, og står derfor i samme situation som TL.

”Det er frustrerende, at vi skal bruge tid og kræfter på at få præciseret lockoutvarsler i stedet for at bruge det på forhandlinger om, hvad det hele drejer sig om: Nye overenskomster, der skaber gode offentlige arbejdspladser,” siger Karen Poulsen.

På statens område var varslerne præcise, og statsansatte medlemmer har derfor fået direkte besked, om de er udtaget til lockout.

LÆS OGSÅ: Se om du bliver lockoutet

LÆS OGSÅ: Spørgsmål og svar om konflikten