Studerende
Alle studerende kan blive medlem af a-kassen. Man skal blot være fyldt 18 år, og have haft ophold og bopæl i DK lige før studiestart.

Hvis du melder dig ind i A-kassen som studerende senest 12 måneder før uddannelsens afslutning, får du som hovedregel dagpengeret fra første dag som nyuddannet.

Der kan dog tidligst opnås dagpengeret 18 måneder efter uddannelsens start (gælder for uddannelser der er normeret til 3 halvårlige semestre).

Dimittend
Som dimittend kan du som hovedregel få ret til dagpenge 1 måned efter, du er blevet færdig med din uddannelse, hvis du melder dig ind senest 14 dage efter, din uddannelse er afsluttet.

Hvis din uddannelse er gennemført på 3 halvårlige semestre af under 18 måneders varighed, kan din uddannelse tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter uddannelsens start.

Lønmodtager
Er du i arbejde, kan du melde dig ind i a-kassen ved at bruge vores elektroniske indmeldelse. Vær opmærksom på at du skal være medlem af a-kassen og haft arbejde i 1 år, før du kan få dagpenge.