Benjamin Bjerg Hertz

• Accountmanager hos Hilti Danmark
• Uddannet elinstallatør

 

Hvilke tendenser holder du øje med?

Jeg læser artikler om f.eks. solcelleteknologi, energi, elbiler og den slags.

Hvor henter du inspiration?
Jeg bruger LinkedIn, og er med i en del grupper, og får dér tit inspiration til ny viden og faglige aktiviteter. Jeg har en del kontakter og rydder jævnligt op i dem, så mit netværk primært består af nogen, jeg har eller kan få en faglig interesse i at kende og dele noget med.

Jeg har tidligere været aktiv i flere af TL’s faglige netværk, bl.a. formand i netværket for energibranchen. Det var også en god kilde til netværk og sparring.

Har du være på efteruddannelse inden for det seneste år?
Jeg har været igennem et ret intensivt introprogram i mit nye job med træning i salg og viden om vores produkter. I alt fire ugers kursus, der foregik i Manchester. Det var super fedt. Jeg brugte ikke engelsk i mit seneste job, så jeg skulle lige genfinde ordene.

Jeg er også i gang med at efteruddanne mig. På sigt vil jeg gerne arbejde med ledelse og medarbejderudvikling, så jeg tager en akademiuddannelse i ledelse og HR.