Inge-Dorte Graakjær

• Uddannet tekstilformidler
• Arbejder som skrædder

Mit yndlings­materiale lige nu

God frakkeuld. Det er lækkert og forholdsvis nemt at arbejde i - for eksempel kan det dampes, og man kan ligesom forme det i hænderne. Jeg kan også godt lide, at der ikke er kunststof i materialet.

En tendens jeg holder øje med
Oplevelsesdesign, hvor det er kundens oplevelse, der er i ­centrum. Det er vigtigt for mig, at kundens personlighed kommer frem i designet, uden at det nødvendigvis behøver være min smag. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål for at finde ud af, hvad det er for en type, jeg har med at gøre.

Her henter jeg inspiration
Danske kjoledesignere som Lasse Spangenberg. Jeg kan godt lide hans enkle og elegante fortolkning af tidens gallakjoler og ikke mindst hans materialevalg. I forhold til strik og broderi henter jeg inspiration i naturen - for eksempel i ­fotos Færøerne, hvor alt fra fyrtårne til skum­sprøjt indgår i mønstre og farvevalg.