Martin Nonbo

  • Frontend developer hos LEGO.
  • Uddannet multimediedesigner fra UCN i Aalborg.

Hvilke tendenser holder du øje med?

Der dukker hele tiden nye værktøjer op, som giver nemmere og bedre måder at skrive koder på. For eksempel React.js. Det kan bruges til at bygge brugergrænseflader og applikationer op på én side. vue.js kan meget af det samme og trender også for tiden.

Hvordan holder du dig opdateret?

Jeg abonnerer på flere nyhedsbreve indenfor programmering. F.eks. React Newsletter fra Tyler McGinnis (tylermcginnis.com), Javascript Weekly (javascriptweekly.com) og Frontend (frontendfoc.us) De skriver om nye værktøjer og mere eller mindre avancerede brugsmønstre.

Hvor henter du inspiration?

Som noget nyt er jeg begyndt at bruge LinkedIn Learning. Her kan man tage videokurser med eksperter inden for eksempelvis software. (Blev grundlagt i 1995 af Lynda Weinman som Lynda.com før det blev overtaget af LinkedIn i 2015, red). Youtube har også flere gode programmeringskanaler.

Javascript Weekly Frontend React Newsletter