Monica Louise Hartvigsen

• Tekstildesigner, KADK 2020

Hvilke tendenser inden for dit fag holder du øje med for tiden?

”Jeg holder over­ordnet øje med den bæredygtige udvikling inden for tekstildesign, da der sker meget på området i disse år for at forbedre vilkårene for både mennesker og planet. Derudover er jeg særligt interesseret i feltet mellem design, biologi og teknologi og hvordan dette bidrager til den bæredygtige udvikling.”

Hvor henter du ­inspiration?
”Jeg henter inspiration i mit faglige netværk, særligt på LinkedIn, hvor der bliver delt mange interessante artikler om bæredygtighed. Derudover følger jeg en kanal på YouTube, der hedder ’Ferment TV’, hvor man kan se interviews med specialister inden for design, biologi og teknologi.

I disse coronatider har der også været mange fagligt inter­essante webinarer, blandt andet fra ­Lifestyle & Design ­Cluster, som har gang i mange spændende projekter.”