
Rikke Borch
- Smykkedesigner
- Uddannet designer i guld og sølv, KEA 2017
Hvad er dit yndlingsmateriale lige nu?
Bæredygtige materialer. Uanset om det er upcycling eller recycling eller materialer med miljø- eller menneskerettighedshensyn. Det er afgørende for mig, at der er en langtidsholdbar og medmenneskelig tanke bag slutproduktet. Derudover har jeg tabt mit hjerte til ædelsten, som er små geologiske mirakler.
Hvilken tendens holder du øje med?
Efter mange år med minimalisme stormer maksimalismen frem, og det elsker jeg. For det giver plads til mere leg og mindre alvor i design.
Hvordan holder du dig opdateret?
Profiler som Inonge Zita, der arbejder med at udvikle smykkeindustrien i Zambia, og Wennick Lefevre, der arbejder med ædelstene.
Hvad er dit yndlingsprogram lige nu?
Microsofts ’To-Do’-app. Den er god til at nedfælde ideer og et godt hjælpemiddel til struktur og arbejdsfordeling.