Artikel_Teknikeren_1980_1305.jpg
Skal vi ikke være total afhængig af oliesheikerne (og de multinationale selskaber), må der ske en hurtig udvikling af de alternative energiformer.

336.000 nye jobs med sol, vind og isolering,

Guld fra arkivet Kombineret energi- og beskæftigelsesplan positivt modtaget af fagforbund, ministerier og forskningsinstitutioner.

Regeringens beslutning om at udsætte atomkraft-beslutningen har forstærket kravet om alternative energiplaner her og nu.

I denne situation kan konsulent Johannes Bremer offentliggøre en kombineret energi- og beskæftigelses-plan, der i to omgange har været til høring i en række fagforbund, ministerier og forskningsinstitutioner og er blevet positivt modtaget hele vejen rundt.

Projektets tilblivelse går tilbage til 1976, da konsulent Johannes Bremer var ansat i Arbejdsministeriet. Tidligere var han uddannelseschef på Kastrup-Holmegårds Glasværker og fik her kendskab til energi.
Et projektforslag på to sider til arbejdsminister Svend Auken har derefter i løbet af et par år udviklet sig til det projekt, der nu er blåstemplet af en række organisationer.

Planen viser, at 336.000 mennesker kan komme i arbejde et år, hvis vi investerer i henholdsvis solenergi, vindenergi og isolering af boligbyggeriet.

Guld fra arkivet

I anledning af TL's 100 års jubilæum har vi været i Teknikerens arkiv og fundet en række gamle artikler, som vi genudgiver digitalt i løbet af jubilæumsåret 2019.

Hvis der investeres 25 milliarder i solvarmeanlæg, vil det svare til en beskæftigelse på 55.000 mennesker i et år. Tilsvarende vil en investering på otte milliarder i store og små vindkraft-anlæg give arbejde til 43.500 i et år.

Ved at isolere loft, ydervægge, gulve, vinduer og utætte fuger i enfamilieshuse beregner Johannes Bremer, at 59.000 mennesker kan komme i arbejde i et år. Det svarer til en investering på 9 milliarder.

Tilsvarende kan 13.750 komme i arbejde, hvis lejlighedsbyggeriet isoleres. Johannes Bremer har beregnet, at det vil kræve en investering på 1,9 milliarder.

Ved at kontrollere ventilationen i bygninger og genindvinde varme kan 15.003 komme i arbejde i et år, hvis der investeres 12,5 milliarder.

Med en investering på 30 milliarder i varmepumper kan 150.000 mennesker komme i arbejde. Alt i alt giver planen beskæftigelse til 336.000 mennesker i et år.

Politisk vilje
I sin konklusion skriver Johannes Bremer, at »projektet forudsætter politisk vilje til at gennemføre de nødvendige styringsmidler, ellers er den megen tale om energiplaner ren teori«.

Derfor konkluderer Johannes Bremer, at lovgivningen må ændres, hvis der skal sikres »udvikling, afsætning og beskæftigelse inden for områderne bygningsisolering og vedvarende energi«.

Det vil også være nødvendigt at ændre de eksisterende erhvervsstøtteordninger, fordi »de ikke har haft den forventede beskæftigelsesmæssige effekt«, skriver Johannes Bremer.

Desuden mener han, at den kommende beskæftigelsesplan for 1981-83 må indeholde uddannelse og beskæftigelse inden for energibesparende foranstaltninger.

En grundlæggende tanke i projektet er, at der skal realiseres decentrale beskæftigelses- og energiprojekter. Arbejdet skal flyttes derhen, hvor de arbejdsløse befinder sig '- og ikke omvendt.

Johannes Bremer mener ligeledes, at forholdet mellem den private sektor og stat skal nyvurderes. Han mener, at kommunerne skal være ansvarlige for projekterne.

En anden grundlæggende tankegang i projektet er, at der i forbindelse med isolering og vedvarende energi skal udvikles en ny erhvervsstruktur, som især understøtter de mindre virksomheder, der er tænkt som underleverandører.

I projektet præciseres det, at det især er de langtidsarbejdsløse unge og kvinder, der skal i arbejde. Hensigten er, at de efter nogle måneders kompetencegivende kurser skulle være stand til at arbejde på de forskellige projekter, der producerer alternativ energi. Målet er at sikre dem varig beskæftigelse.

Uddannelse og beskæftigelse Konsulent Johannes Bremer forklarer, hvordan han forestiller sig projektet konkretiseret.

»De arbejdsløse skal på beskæftigelsesprojektet i lokalområderne have en kompetencegivende uddannelse inden for produktion af vedvarende energi. I denne ni måneders periode skal de samle forskellige delkomponenter til f.eks. solfangere og vindmøller. Del-komponenterne skal leveres af underleverandører i den lokale industri og håndværk«, forklarer Johannes Bremer.

»Når dette forprojekt, der ledes af stat og kommuner, er afsluttet, skal de unge kunne opsuges i den lokale industri, der skal udvikles omkring produktionen af vedvarende energi«, siger Johannes Bremer.

»Men idegrundlaget er, at der til alle fremtidige bevillinger skal knyttes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forpligtelser. Det kræver, at de eksisterende erhvervsstøtteordninger ændres og gives til de lokale industrier, der vil indgå i produktionen af vedvarende energi. Erhvervsstøtteord-Ringer skal bruges til at lave den nødvendige omstilling af produktionen. Der skal ikke gives nogen bevilling før det lokale område er modnet. - Uddannelsen skal ligge klar, ligesom der skal være en lokal industri og håndværk, der kan opsuge de unge efter de ni måneders kursus. Hvis ikke vi sikrer os, at der er underleverandører, der er interesserede, vil det være at slippe de frie kræfter løs - og det vil ske på bekostning af de arbejdsløse og samfundet«, mener Johannes Bremer.

Positive reaktioner
Både LO-formanden, Thomas Nielsen, og Metal-formanden, Georg Poulsen, udtaler sig i meget positive vendinger om energiplanen.

Formanden for Folketingets energiudvalg, Erik Holst (S), har skrevet et rosende forord til planen.
Det omfattende energi- og beskæftigelsesprojekt indeholder ikke atomkraft. Men på den anden side udgør projektet ikke en samlet plan over hele Danmarks energiforbrug og tager derfor ikke direkte stilling til atomkraft.

Planen viser først og fremmest, at mange mennesker kan komme i arbejde, og at underskuddet på betalingsbalancen kan forbedres, hvis der investeres i vedvarende energi og isolering af boligbyggeriet.

Når dele af fagbevægelsen har erklæret sig som tilhænger af atomkraft, er det bl.a. sket med henvisning til beskæftigelsen. Når Thomas Nielsen og Georg Poulsen nu giver deres tilslutning til projektet, er de med til at tilkendegive, at der er meget mere beskæftigelse i vedvarende energi og isolering end i atomkraftværker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan ligeledes tilslutte sig projektet. I en kommentar skriver det:

»Tankegangen bag forslagene er relativ enkel, nemlig at tilgodese kollektive behov«, eller som rådet skriver, »ydelser som samfundet generelt har brug for, samtidig med en øget beskæftigelse og mindre afhængig af import«.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig i, at der må ske ændringer i »den traditionelle opfattelse af arbejdsdelingen mellem den offentlige og private sektor«. »Vi har tidligere foreslået, at staten bør kunne deltage direkte i fremstillingsvirksomhed eventuelt i samarbejde med private«, skriver Åge Munk og Kai Vangskjær.

Niels 0. Gram i Energiministeriet giver projektet denne kommentar med på vejen: »Så vidt jeg ved, er det første gang - på nær spredte interne notater i handelsministeriet og boligministeriet -at en sådan samlet fremstilling er blevet udarbejdet. Din fremstilling er alt i alt så. korrekt, som det er muligt at lave den med vor nuværende viden«.