Sygemeldguide

5 ting, du skal vide, hvis du bliver syg

Guide Du eller din kollega er blevet syg – og der er ikke bare tale om en almindelig influenza. Teknikeren guider her til de vigtigste trin i din længerevarende sygemelding, så du ikke skal bruge unødige ressourcer i en situation, der i forvejen er svær.

Stress, et brækket ben eller måske et cancerforløb. Hvis du bliver syg over en længere periode, kan det være rart at vide, hvad du har ret og pligt til undervejs i forløbet.

”I den første del af din sygdomsperiode kan arbejdsgiveren kræve forskellige former for lægeerklæringer, og hvis man er syg i over én måned, bliver kommunen også inddraget,” siger Byrial Bjørst, som er advokat i Teknisk Landsforbund.

Han fortæller også, at man som sygemeldt ikke har pligt til at fortælle sin arbejdsgiver, hvad man fejler.

”Det kan godt ske, at man alligevel gør det. Men beskyttelsen er indført for medarbejderen, fordi der kan være nogle sygdomme eller lidelser, som en arbejdsgiver måske vil se negativt på.”

Sygemeldinger skal tages alvorligt

Længerevarende sygemeldinger kan være ganske alvorlige for den enkelte, og derfor har Byrial Bjørst også en klar opfordring: Man skal kun melde sig syg, hvis man reelt er syg.

”Det skal forstås på den måde, at man risikerer at skade kolleger, som rent faktisk er syge, hvis man misbruger sygemeldinger,” forklarer han og uddyber:

”Hvis man fx melder sig syg i en opsigelsesperiode, hvor man ikke er syg, kan der i værste fald opstå en forestilling om, at sygemeldinger bruges som undskyldning for at undgå arbejdet.”

1. Meld dig syg

Hvis du sygemelder dig i længere tid, skal du være opmærksom på, at forløbet omkring din sygemelding er anderledes, end du er vant til. Til at begynde med skal du naturligvis melde dig syg, som du plejer. Så langt, så godt. Når du har været syg i tre dage, kan din arbejdsgiver kræve en lægeerklæring. I første omgang er der tale om en såkaldt friattest, hvor din læge bekræfter, at hun har set dig, og at du er syg. Arbejdsgiveren kan også kræve en mulighedserklæring, der beskriver, hvilke opgaver du kan udføre og i hvor lang tid.

Efter 14 dage kan arbejdsgiveren kræve en varighedserklæring, der anslår, hvor længe din sygdom varer. Denne type erklæring skal udarbejdes af en specialist med viden om lige netop din sygdom, fx en psykiater eller ortopædkirurg.

Husk, at det er din arbejdsgiver, som skal betale for lægeerklæringen.
Lægen skriver i lægeerklæringen, hvor længe hun forventer, at din sygdom vil vare. Hvis du stadig er syg efter det tidspunkt, kan din arbejdsgiver bede om en ny erklæring.

2. Deltag i sygesamtalen

Inden du har været syg i én måned, skal du have en i sygesamtale med din arbejdsgiver. Formålet er at sætte ord på, hvordan du kan vende tilbage til arbejdspladsen. Du kan vælge at tage din tillidsrepræsentant eller en bisidder med til samtalen, hvis det giver mening.

3. Så tager kommunen over

Når du har været syg i mere end én måned, begynder din bopælskommune at komme ind over din sag. Her er det vigtigt, at du lever op til kommunens krav og deltager aktivt i forløbet. Ellers risikerer du, at kommunen smækker kassen i og stopper udbetalingen af sygedagpenge. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke længere vil få sygedagpengerefusion, og det vil i sidste ende få konsekvenser for din privatøkonomi.

4. Grænse på 120 dage

Hvis du er privatansat, fremgår det sandsynligvis også af din ansættelseskontrakt, at din arbejdsgiver kan opsige dig med én måneds varsel, når du har været syg i 120 dage. Hvis du skulle være så uheldig at havne i den situation, så kontakt TL. Det er nemlig ikke helt så ligetil at beregne de 120 dage, som man skulle tro.

5. Når du vender tilbage

Hvis du fx har været syg med stress og skal vende tilbage til arbejdspladsen, så husk at mærke efter. Det er vigtigt, at du først vender tilbage, når du er klar, så du ikke bliver mere syg af det. Du kan nemlig risikere at påføre dig varig skade, hvis du vender tilbage for tidligt. Det kan også være, at du oplever, at der ikke er respekt for dig og din sygdom. I det tilfælde bør du overveje, om du overhovedet har mulighed for at blive rask på din arbejdsplads, eller om det vil være bedre for dig at lede efter et nyt arbejde.