Aftale for beredskabspersonale i chef/lederstillinger i kommunerne
TL har i dag afsluttet overenskomstforhandlingerne med KL på overenskomsten for beredskabspersonale i chef- lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber
Resultatet af forhandlingerne giver ansatte mere i pension, og med den indbyggede fritvalgsordning, kan det enkelte medlem selv vælge om en del af pensionen i stedet skal udbetales som løn.
Det betyder, at overenskomstaftalen nu også indeholder:
-
Pensionsprocenten hæves til 17,06% med mulighed for at veksle til løn
-
Vagtbetaling både på hverdage og i weekender forhøjes
Det kommer i tillæg til de generelle lønstigninger og andre forbedringer, der allerede er aftalt i den fælles aftale på det kommunale område.
Se den fælles aftale for kommunerne.
Den samlede aftale sendes til afstemning fra d. 22. maj til og med d. 3. juni.