Arbejdsgivere skal fremlægge lønoplysninger

Hvis vi vil have lige løn for lige arbejde, må vi være klar til at tage valg, der stiller krav til vores arbejdsgivere.

Sådan lyder meldingen fra Teknisk Landsforbunds advokat og ph.d. i ligeløn, Byrial Rastad Bjørst, i kølvandet på et nyt EU-direktivforslag, der forpligter virksomheder med over 250 ansatte til én gang årligt at offentliggøre tal for løngabet mellem kvindelige og mandlige ansatte.

Et forslag, der, ifølge ham, kan gøre en markant forskel i arbejdet mod mere ligeløn i Danmark.

“Kampen for ligeløn har stået på i så mange år nu, at vi må hilse nye tiltag velkommen - også de mere vidtgående, som tilfældet er her, hvor man sætter virksomhederne stolen for døren og pålægger dem åbenhed om deres lønninger,” siger Byrial Rastad Bjørst.

Det er lønninger, der langt fra er lige. Ifølge tal fra Teknisk Landsforbunds lønstatistik 2021 er kvinder i gennemsnit således 10 år bagefter mænd, når det kommer til årsindtægt. Og de seneste tal fra Eurostat blotlægger et løngab på 14 procent mellem mænd og kvinder

Åbenhed er det mest effektive våben

Skal vi den skævhed til livs, så er åbenhed ikke bare et godt sted at starte. Det er muligvis det mest effektive middel mod ulighed, mener Byrial Rastad Bjørst.

“Det er klart, at når lønninger pludselig er noget, vi skal til at tale åbent om, så vil man som arbejdsgiver ikke bryde sig om at skulle offentliggøre et løngab mellem kønnene. Det ser bare ikke godt ud,” siger han.

Den overbevisning er han ikke alene med. I forbindelse med offentliggørelsen af TL’s lønstatistik for 2021 lød et konkret løsningsforslag fra historiker og postdoc ved Aarhus Universitet, Astrid Elkjær Sørensen:

“Det er rigtig vigtigt, at vi får skabt en mere åben kultur omkring løn. Det gør vi ved at skabe mere synlighed om lønninger ude på arbejdspladserne. Det skal simpelthen være muligt at se, hvad ens kolleger tjener, fordi det vil fjerne meget af den tvivl, vi ofte har omkring løn. Det vil også gøre, at flere arbejdsgivere vil lønne mere lige.”

Briterne har det allerede

Forslaget bygger på en politik fra Storbritannien. Her han man siden 2017, hvor regulativet blev indført, observeret en øget interesse i at debattere virksomheders lønninger - ikke mindst fra medierne, hvilket har gjort gløderne varmere under de virksomheder, hvor løngabet er størst.

Det samme vil vi kunne forvente at se i Danmark, mener Byrial Rastad Bjørst, der dog også slår fast, at forslaget ikke er nogen mirakelkur.

“Man må forvente, at en del virksomheder vil se sig nødsaget til at lave konkrete handlingsplaner for, hvordan de kommer deres lønulighed til livs - simpelthen fordi alternativet er at udstille sig meget uheldigt for kunder og samarbejdspartnere,” siger han og fortsætter:

“Men vi har stadig en udfordring i de sektorer, hvor det hovedsageligt er kvinder, der udgør arbejdsstyrken. I de tilfælde er det her direktiv ingen hjælp”.

Det er dog stadig et stort skridt i den rigtige retning, slår han fast og peger på, at forslaget også indeholder andre effektfulde elementer.

Blandt andet skal arbejdsgivere fremover ikke længere have lov til at spørge ind til, hvad ansøgere tjente i deres tidligere job.