SVART Hotel 3_1900p.jpg
Et unikt og energivenligt hotel ser snart dagens lys i Holandsfjorden ved foden af Svartisen-gletcheren i Norge.

Arktisk hotel producerer energi til eget behov

Bæredygtighed Norske Snøhetta er kendt for en miljøbevidst tilgang til arkitektur. Nu er tegnestuen klar med planerne for et energipositivt hotel placeret indenfor den arktiske cirkel.

Naturen omkring det norske bjerg Almli­fjellet er imponerende. Svartisen-gletcheren glider ned mod Holandsfjorden, der i vintermånederne spejler nordlyset.

Snart vil den også spejle et helt særligt hotel.

Hotellet SVART er skabt af Powerhouse Collaboration, der udover tegnestuen Snøhetta består af Arctic Adventure of Norway, konsulenterne Asplan Vaak og konstruktionsgruppen Skanska.

Powerhouse har ­specialiseret sig i konstruktion af energipro-ducerende bygninger, såkaldt ’Plus-houses’ og SVART skal efter planen ikke alene producere den energi, hotellet selv bruger, men også give et energimæssigt overskud.

Respekt for naturen

Hotellets energiforbrug kommer til at ligge ca. 85% lavere end ­tilsvarende hotelbygninger. En speciel cirkelformet konstruktion dækket af solpaneler sørger for maksimal udnyttelse af områdets omskiftelige sollys.

De tilbagetrukne terrasser sørger for skygge, så der ikke er brug for kunstig afkøling på varme dage, mens store vinduespartier gør det muligt at udnytte den lavtstående sols varme i de koldere måneder.
Snøhetta er kendt for at bygge med størst muligt hensyn til den omgivende natur, og SVART er ingen undtagelse.

”Naturen i Arktis er sårbar og unik, og det har derfor været en forudsætning at designe en bygning, der underlægger sig de strengeste industristandarder, samtidig med at vi respekterer stedets naturlige skønhed og ikke ødelægger det, der har gjort Svartisen til en attraktion i første omgang” siger Zenul Kahn, arkitekt ved Snøhetta.

Han håber, at hotellet kan inspirere til flere miljøbevidste tiltag i området, der i disse år oplever et massivt boom af turister.

SVART Hotel forventes færdiggjort i 2021.

Om SVART

  • Verdens første energi­positive hotel placeret ­indenfor Polarcirklen.
  • Skabt af Snøhetta og ­Powerhouse Collaboration.
  • Hotellets solceller sørger for energi til hoteldriften.
  • Hotellets energiprocent er 85% lavere end tilsvarende moderne bygninger.
  • Planlagt åbning i 2021
  • Læs mere: Snohetta.com
SVART Hotel 4_1840p.jpg
Arkitekturen er inspireret af lokale byggetraditioner i form af træpæle, der bærer bygningen, og ­forbinder land og vand.
Foto: Snøhetta