Barsel er den store synder
En undersøgelse fra Københavns Universitet i 2018 viser, at kvinder går 10% ned i indtægt, hver gang de får et barn. Og nedgangen i løn er ikke bare midlertidig. Den fortsætter mange år efter, barslen er slut. Mændene oplever ikke den samme lønnedgang, når de får børn.
”Det er børnene, som driver forskellen. Løngabet kan bl.a. forklares ved, at det er kvinderne, som tager barslen. Det er kvinderne, som tager barns første sygedag. Og det er kvinderne, som arbejder på deltid for bedre at få tid til børnene,” siger Jakob Egholt Søgaard.
Han er forsker ved Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og det er ham, der har lavet undersøgelsen.
Flere kvinder på deltid og barsel
TL’s lønstatistik bekræfter, at flere kvinder end mænd vælger at gå på deltid. Blandt de kvinder i TL, som har svaret på undersøgelsen, er det således 19%, som arbejder på deltid, mens kun fire procent af mændene er på nedsat tid.
Billedet er det samme, når det kommer til barsel. Ifølge Danmarks Statistik holder danske fædre i gennemsnit 29,5 dages barselsorlov, mens mødrene holder 296,3 dage. Det svarer til, at kvinderne i snit tager 91% af barslen, mens mændene kun står for 9%.
”En del af problemet er, at kvinder gifter sig opad. De gifter sig med mænd, som er ældre end dem selv, og som tjener mere end dem selv. Når parret så skal vælge, hvem der skal tage barsel eller gå på deltid, kan det bedre betale sig, hvis det er kvinden der gør det. For så er lønnedgangen ikke så stor, som hvis manden gjorde det,” siger Jakob Egholt Søgaard.
Færre penge i supermarkedet
Selvom en stor del af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares med barsel og deltid, ændrer det ikke på, at uligeløn er et problem.
”Uanset hvad forklaringen er, kan man jo ikke bruge den til noget, når man står i supermarkedet og har færre penge at købe ind for,” siger Byrial Bjørst, der er advokat i TL og specialist i ligeløn.
”Når et par flytter efter job, medfører lønforskellen, at det er mandens job, der bestemmer, hvor parret skal bo. Og det er jo heller ikke rimeligt, at kvinderne får mindre i pension, fordi de har taget sig af børnene. Hvis vi skal have reel ligestilling, er vi nødt til at få lukket løngabet.”
Løsningen på problemet ligger lige for:
”Vi kommer ikke uden om, at mændene skal tage et større ansvar for børnene, hvis vi skal gøre os håb om at lukke løngabet,” siger Byrial Bjørst.
Nu er det mændenes tur
Et nyt direktiv fra EU betyder, at to måneder af barselsorloven om få år vil være reserveret til fædrene.
”Det er en god start. Man kan så håbe, at fædrene under barslen bliver mere knyttet til deres børn, så de bliver mere villige til at tage tidligere fra arbejde for at hente børn eller tage børns første sygedag,” siger Byrial Bjørst.
En undersøgelse fra Rockwool fondens forskningsenhed viser, at kvinder faktisk tjener mere efter en fødsel, når deres mænd vælger at tage en større del af barslen. Samtidig er kvinderne mindre udsat for ledighed efter barslen.
Jakob Egholt Søgaard er enig i, at mere barsel til mænd kan være en del af løsningen.
”Det kan være et skridt på vejen, men det er ikke et mirakelmiddel. Det viser erfaringerne fra en række undersøgelser. Hvis vi skal have ligeløn, skal mændene tage langt større ansvar for børnene – ikke kun under barslen, men gennem hele livet,” siger Jakob Egholt Søgaard.
Kilder:
”Children and gender inequality:
evidence from Denmark”, KU, 2018.
“Paternerty Leave and the Motherhood Penalty: New Causal Evidence”,
Rockwool Fonden, 2016.
