- Arbejdsliv
- Karriere
- A-kasse
- Om os
Tekst: Louise Kidde Sauntved
Det er ikke så ligetil at bygge på månen.
Bebyggelser skal kunne modstå atmosfærisk tryk og beskytte mod blandt andet kosmisk stråling. Og så skal de være udformet i materialer, der er så lette at de kan transporteres fra jorden, eller forefindes i det lokale miljø.
Tidligere projekter har arbejdet med oppustelige konstruktioner og bygninger i metal, men BIG ønsker at bygge så bæredygtigt som muligt og undgå al unødvendig transport.
Derfor er ambitionen med Project Olympus at skabe 3D-print af alle bygningsmoduler og -elementer direkte på stedet ved hjælp af robotter og lokale materialer.
Netop nu foretages forsøg med print ud af simuleret jord fra Månen.
Undersøgelserne foregår på NASA Marshall Flight Center i Huntsville, Alabama.
Lykkes det vil det betyde, at alt, fra huse til landingsramper, kan skabes på stedet med minimal produktion af affald.
Effektivt og bæredygtigt
”Det danske ord ’formgivning’ betyder bogstaveligt talt at give form til det, der endnu ikke har en form,” siger Bjarke Ingels fra BIG i en pressemeddelelse.
”Det bliver særligt tydeligt, når vi forlader jorden og begynder at forestille os at bygge og bo i helt nye verdener. Sammen med ICON nedbryder vi nye grænser, både materielt, teknologisk og miljømæssigt.”.
Det er ikke første gang, BIG retter blikket mod rummet. I 2017 stod de bag en simulation af Mars ved navn Mars Science City i Dubai.
Fagforening
Ring 3343 6450
Skriv til fagforeningen@tl.dk eller Mit TL
A-kasse
Ring 8675 4650
Skriv til Medlemsportalen