Byg ovenpå med træ
I Danmark er vi ved at lære, at træ kan bruges til andet end sommerhuse og spejderhytter. For når danske bygherrer og arkitekter i disse år retter blikket ud i verden, ser de nemlig træ overalt. Det går stærkt - også opad mod skyline.
I 2017 byggede Voll Arkitekter med AB Invest i Norge Mjøstårnet, der dengang med 80 meter og 18 etager var verden højeste træhus. Rekorden er nu i Milwaukee i Wisconsin med lejlighedskomplekset Ascent på 86,5 meter.
En anden trend er at bygge ovenpå eksisterende byggeri.
Et godt eksempel er i Melbourne i Australien, 55 Southbank Boulevard, hvor der er bygget ti etager i CLT (Cross-Laminated-Timber) ovenpå et eksisterende højhus i beton. Her udnyttes træets lethed og formbarhed til at skabe mere plads i det trange byrum.
Træ og CO2
- Træ har som det eneste konstruktionsmateriale et positivt CO2-aftryk, fordi træet optager CO2 under vækst.
- Et højhus i træ i Wien (HoHo-komplekset) har påvist en CO2-besparelse på 2.800 tons CO2 sammenlignet med en tilsvarende bygning i stål eller beton.
- I Helsinki havde to femetagers lejlighedskomplekser i træ et CO2-aftryk, der var 74% lavere end tilsvarende to femetagers bygninger i beton.
Kilde: ’Træ bygger bioøkonomien’, Europakommissionen 2021; VTT Tecnical Reserarch Centre of Helsinki
På vej til Danmark
Hos CLT Denmark, der leverer svanemærkede CLT-elementer fra østrigske KLH, ser man store perspektiver i træbygger. Ikke mindst set i lyset af tidens grønne dagsorden.
”Træ kommer til at penetrere det danske marked på grund af dets suveræne CO2-regnskab og bæredygtigheden. Vi bygger lige nu et etagehotel på Bornholm i CLT, og interessen for at bygge ovenpå eksisterende byggeri forventer vi at kunne fremvise eksempler på i løbet af året. Det er på vej,” fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.
”Jeg tror dog, det er i første omgang, handler om at forstå den klimamæssige effekt, der opnås ved at erstatte tunge og CO2-belastende konstruktionsmaterialer med træ i størst muligt omfang.”
Se animation af Southbank-projektet.