Computeren ændrede teknikernes hverdag for altid
DASK. Sådan hed Danmarks første computer. Navnet var en forkortelse af Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator.
Man skulle næsten tro, at forkortelsen var en markering af den nye tid, som computeren satte i gang. Som i Dask! Her er den nye verden!
Vidunderet, der stod i en villastue i Valby, blev indviet 13. februar 1958. Den var bygget af den selvlærte teknikerentusiast Tage Vejlø, og indtil 1960 var det den eneste computer i Danmark.
Herefter begyndte informationsteknikken at vinde indpas i resten af samfundet. Således også i teknikernes hverdag.
I første omgang var computerteknologien et tveægget sværd: På den ene side var teknologien hele grundlaget for øget udvikling, konkurrence og vækst, og på den anden side var frygten for, at teknologien skulle skabe massearbejdsløshed blandt teknikerne et omdiskuteret emne i 1960erne og 1970erne.
Nogle af de første teknikere, der skulle navigere imellem de to yderpunkter, var dem der arbejdede indenfor databehandling. I industrien gav de nye værktøjer sig til kende i computerstyret produktion samt administration af databaser.
CAD - en vedvarende revolution
En af de største revolutioner for medlemmerne af Teknisk Landsforbund var Computer Aided Design. De såkaldte CAD-anlæg var – og er – en række af computerbaserede værktøjer, der assisterer arkitekter, ingeniører og andre med designrelateret arbejde.
Anlæggene blev i stigende grad brugt til bl.a. styrkeberegninger, og der opstår hurtigt et billede af bygningskonstruktører og produktionsteknikere som vindere, og tekniske tegnere og assistenter som tabere ved den nye computerkraft. Således det ’tveæggede sværd’ igen.
I 1980erne gør TL derfor en stor indsats for at få alle med i efteruddannelse med computeren i centrum, og en egentlig teknologikonsulent ansættes i forbundet med tilskud fra den daværende Teknologistyrelse.
TL kom på den måde fremtiden i forkøbet, og var ikke blot en spejling af allerede opståede problematikker, som ellers er kendetegnende for mange andre fagpolitiske områder.
I 1985 søsatte forbundet kampagnen ’Danmark har brug for dygtige teknikere’. Målet var at gøre teknikerne og teknikeruddannelser synlige for offentligheden og beslutningstagerne – ikke mindst set i lyset af den rivende udvikling i brug af computerteknik.
IT-support for Marshall-hjælp
1958. Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, DASK, den første danske elektroniske datamaskine, blev finansieret af den amerikanske Marshallhjælp efter anden verdenskrig med 900.000 kroner.
Maskinen som blev bygger af Regnecentralen skulle oprindelig have været en kopi af den svenske maskine BESK, Binär Elektronisk Sekvens-Kalkylator, fra 1953 – men DASK blev tidligt ændret på visse punkter, så den blev mere moderne og dermed ikke længere kompatibel med BESK.
DASK var en binær maskine baseret på radiorør. Det indre lager var et ferritkernelager, der bestod af 1.024 ord á 40 bit, hvilket svarer til 5 kb i moderne måleenheder.
Kilde: denstoredanske.dk
Teknisk Landsforbund fylder 100 år i år
I en serie på seks artikler fortæller Teknikeren historien om forbundets første 100 år, slår ned på historiske temaer og giver indblik i den tekniske faglighed og de specialiserede mennesker, der har været TL’s fundament i 100 år.
Med mindre andet er angivet er denne artikel baseret på bogen ‘Teknikere i bevægelse’ af Kenn Schoop, 1989
Effekten af den 1,5 millioner kroner dyre kampagne var ikke til at tage fejl af.
Medlemmerne af TL fik et forspring i forhold til andre, når det kom til at lande aftaler og diskutere brug af ny teknologi på arbejdspladserne – og computerteknologien som dræber af TL-medlemmer udeblev.
Museskaderne
En af de ting som ingen umiddelbart frygtede, da datamater, EDB og CAD hvirvlede sig ind i teknikernes hverdag var de fysiske konsekvenser.
Men det stillesiddende og monotone arbejde viste sig at have en række ulemper. Især de såkaldte museskader – med slitage i albue og skuldre ved brug af PCens mus – fik opmærksomhed op gennem 1990erne og 00erne.
I starten kunne Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke konkludere en egentlig sammenhæng mellem computerarbejde og udvikling af sygdomme og smertetilstande.
Men det ændrede undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred blandt tekniske assistenter og maskinteknikere”. Undersøgelsen, der er fra 2001, var målrettet 10.000 medlemmer fra Teknisk Landsforbund.
Undersøgelsen afdækkede en sammenhæng mellem computerarbejdet og slid i albuen, og i forlængelse af den store undersøgelse har flere medlemmer af TL modtaget erstatninger for skaderne.
Efter flere år med fokus på problemet og med forebyggelse i fokus er museskader – eller karpaltunnelsyndrom som det rettelig hedder – en nedadgående lidelse blandt medlemmerne af TL.
Hyggehacking i pejsestuen
I de tidlige 80ere stod det klart for de fleste, at computeren var fremtidens værktøj for TL-medlemmerne, og i 1983 blev Teknikernes Efteruddannelses Udvalg oprettet.
Det afstedkom en voldsom udvikling i kurser – især i brugen af CAD-anlæg.
Den dag i dag er der stadig bud efter kurser og opkvalificering – også stadig i CAD – og hvor det tidligere måske var drevet mest af nød, og en angst for ikke at slå til i fremtiden, er der kommet mere lystbetonede facetter ind over.
Således var der i sommer ’Lejr for it-entusiaster’ ved Tjele Langsø for medlemmer af bl.a. TL. Her var der ’hyggehacking i pejsestuen’ for alle med interesse for 3D-printere, programmering, elektronik og sjove, kreative løsninger.
Frygten for at datamaterne ’tog brødet ud af munden’ på TL-medlemmerne, er nu aflyst af tæmning, udnyttelse og fascination af computerens vilde muligheder.
Det er vist ikke for meget at sige, at computeren kom, så og sejrede – ændrede teknikernes hverdag for altid – og blev den kreative specialists bedste ven.
