Kreditkortblodhand
Det kan være svært at få pengene til at række for ledige dimittender.

Dagpengeforslag koster nyuddannede 4.000 kroner: "Det bliver svært for mig"

Dagpenge Regeringens plan om sænkelse af dimittendsatsen vil ramme ledige nyuddannede hårdt. Forslaget møder undren fra både studerende og fagforbund, der frygter konsekvenserne.

At gå ud af måneden med underskud på kontoen er en frustrerende oplevelse. For nogle nyuddannede uden job er det ikke desto mindre en tilbagevendende oplevelse.

Og bliver regeringens forslag om at sænke dagpengesatsen med cirka 4.000 kroner om måneden for dimittender en realitet, ser dét underskud kun ud til at blive større i fremtiden.

En af dem, der undrer sig over forslaget, er 25-årige Maria Langkjær Andersen, der til daglig læser en bachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling.

Branchen, hun om lidt bliver en del af, bugner ikke med jobtilbud, hvilket betyder, at hun kan få brug for at søge ufaglært arbejde for at dække de faste udgifter, hvis dimittendsatsen sænkes med 4.000 kroner før skat.

"I den kreative branche, hænger jobbene ikke på træerne. Jeg har egentlig altid troet, at uddannelse var en sikker vej til job. Men realiteten er, at jeg nok allerede efter kort tid som ledig ender med at blive presset til at sidde i et supermarked eller lignende ufaglært stilling," forklarer hun.

Spild af samfundets penge

Og det kommer ikke uden en pris - hverken for hende eller for samfundet, mener hun.

"Det bliver svært for mig at fokusere på at udvikle mig fagligt og søge den rette stilling, når jeg samtidig skal bruge al min energi på et uønsket job. Og det er egentlig spild af samfundets penge, at de betaler SU til unge, for at vi kan bidrage til samfundets udvikling med hver vores kompetencer, hvis vi alle ender med at blive presset til at arbejde ufaglært," forklarer hun.

Ifølge regeringen er forklaringen på forslaget, at man sidestiller dimittendsatsen med den samlede indtægt, som studerende har fra SU og SU-lån. Sænkelsen vil altså hverken stille den nyuddannede ringere eller bedre end under studietiden.

Men ifølge en beregning, foretaget af Nordea for Akademikerbladet, holder det rationale ikke vand. Omvendt vil det i praksis blive mere end svært for en nyuddannet uden job at klare sig på den bebudede dimittendsats.

Langt billigere at være studerende

Forklaringen skal findes i, at dimittender har langt større udgiftsposter, ligesom at studiejobbet og muligheden for et SU-lån ryger. Det er, kort og godt, langt billigere at være studerende.

Sådan ser forskellen ud i kroner*:

Ifølge Jannik Frank Petersen, der er forbundsformand for Teknisk Landsforbund, er der derfor også grund til at sige nej til forslaget, der vil "beskære en i forvejen udhulet dagpengesats" - og stille nyuddannede endnu dårligere.

“Det er bekymrende, at man vil skære et sted, hvor det kan få så store konsekvenser for den enkelte. Dimittendledighed er ikke noget, man vælger, men et uundgåeligt vilkår for nogle. Det skal man ikke straffes for,” siger han.

Farvel til 'hårdt mod hårdt'

Han ønsker, at man gør op med idéen om at køre ‘hårdt mod hårdt’ over for ledige dimittender.

I stedet bør vi kaste fokus og kræfter på at få bragt ledige på kanten af arbejdsmarkedet - og de 45.000 unge uden job eller uddannelse - i beskæftigelse, forklarer han.

“I TL vil vi fortsat kæmpe for, at forslaget ikke vedtages, for det er ikke den rigtige løsning. Ingen kommer hurtigere i beskæftigelse ved at være ekstra presset i slutningen af måneden,” siger Jannik Frank Petersen.

Det er Maria Langkjær Andersen enig i. Hun peger på stress som en af flere uheldige konsekvens af at presse på for at få flere i beskæftigelse.

"Regeringen sender et signal om, at vi unge skal være hurtigere, mere målrettede og skynde os at 'blive noget for verden'. Men hvis man ikke kan have sig selv med i det, medfører det større uarbejdsdygtighed og flere, der går ned med stress. I sidste ende koster det jo også samfundet penge," siger hun.

Det vil regeringen

Regeringen vil skære i dagpengesatsen for nyuddannede under 30 år uden børn. I dag kan de få 13.815 kroner om måneden, hvilket svarer til 71,5 procent af den højeste dagpengesats.

Regeringens ønske er, at beløbet nedjusteres til 9.500 kroner for personer under 30 år og til 12.000 kroner for personer over 30 år.

Samtidig skal dagpengeperioden sænkes fra to år til ét år.

Til gengæld skal de, der har været beskæftiget i en årrække, som pludselig mister deres arbejde, fremover have cirka 5.000 kroner mere i de første tre måneder med arbejdsløshed. Det svarer til en dagpengesats på omtrent 24.000 kroner.

Kilde: “Danmark kan mere 1

Maria Langkjær Andersen

* Beregningen er et overslag, og der kan være stor forskel på den enkeltes livssituation, hvorfor tallene kan være både højere og lavere fra person til person.

Det er dog værd at bemærke, at studerende, modsat dimittender, har mulighed for at tage et supplerende SU-lån for at balancere regnskabet. Hertil kommer muligheden for at tjene penge på et studiejob.