Dagpengene udhules år efter år: "Det er dødurimeligt"

Følelsen af økonomisk tryghed. At vide, at regningerne betales til tiden, at der går penge ind på opsparingen, og at det i det store hele løber meget godt rundt.

Det er en rar følelse, som der desværre ikke skal så meget til at udfordre. Det kræver bare, at vi mister vores arbejde og dermed også vores ­indtægtskilde.

I det lys er dagpenge et trygt sikkerhedsnet. Sådan da.

Den historiske udhuling af dagpengesystemet skaber nemlig et stadig større gab mellem en ­gennemsnitlig lønindkomst og dagpengesatsen, der i dag dækker under halvdelen af en gennemsnitlig indkomst blandt medlemmer af Teknisk Landsforbund.

Det sætter trygheden under et gevaldigt pres. Sådan lyder det fra ekspert i stress, trivsel og arbejdsglæde, Thomas Milsted, der kobler pro­blemet sammen med et andet stort problem i relation til vores arbejdsliv. Stress.

“Trygheden i vores ansættelser er en afgørende vigtig ramme for os. For tryghed og stress hænger sammen. Går vi rundt og frygter at miste vores indtægtskilde, så giver det en følelse af manglende kontrol, hvilket udløser stressresponser i os. Det er ikke sundt,” siger han.

En farlig cocktail

Thomas Milsted påpeger, at de seneste års udvikling i retningen af mere løse ansættelsesformer og generelt set kortere opsigelsesvarsler yderligere har sat en streg under dagpengenes betydning.

“Man har, ved at forringe dagpengene, fjernet det økonomiske fundament, men bibeholdt at ­ar­bejdsgiverne kan hyre og fyre, som det passer dem. Det giver en skævvridning i den danske model, og det er dødurimeligt,” siger Thomas Milsted.

Det er derfor, mener han, bekymrende, at ud­hulingen af dagpengene ikke har fået en ende. Frygt og utryghed er en farlig cocktail, slår han fast.

“Netop tryghed på arbejdet har altid været på dagsordenen, når det gælder arbejdsmiljø. Det er en faktor, der betyder voldsomt meget i forhold til stress. Der er det helt afgørende,” siger han.

En skidt kultur

Går man tilbage til 1995, kunne en tekniker få dækket 60 procent af sin løn under ledighed. Det tal er i dag omkring 45 procent. Ifølge for­bundsformand for Teknisk Landsforbund, Jannik Frank Petersen, er den forringelse ikke acceptabel.

“Når vi har så korte opsigelsesvarsler, som vi har i Danmark, så er det helt nødvendigt med et trygt sikkerhedsnet, der griber én, når man ­rammes af ledighed. Og 45 procent er ikke et trygt sikkerhedsnet,” siger han.

Jannik Frank Petersen mener, at det er med til at skævvride arbejdsmarkedet, fordi vi agerer anderledes, når vi er utrygge.

“Det er med til at skabe en kultur, hvor man er tilbøjelig til at finde sig i mere, fordi man ikke vil risikere at miste jobbet, simpelthen fordi dag­pengene ikke slår til. Derfor venter man måske med at sige fra over for ting som for eksempel et dårligt arbejdsmiljø. Det er skidt.”

Den bekymring deler Thomas Milsted. Og det gør det så meget desto mere paradoksalt, at man politisk ikke har sat en prop i forringelserne for længst, slår han fast.

“Det har altid været grundlæggende for den danske model, at vi har et sikkerhedsnet. Men vi bevæger os jo stille og roligt hen mod noget, der er ringere for ­samfundet. Det er jo helt forkert. Vi bør altid gå efter for­bedringer,” siger Thomas Milsted.