Dansk design bygger på teknisk viden
”Dansk design har altid været karakteriseret af et tæt samarbejde mellem teknikere og designere – og når de gode designprodukter lykkes, er det fordi, der opstår et fælles team om opgaven. Omvendt er mange designprodukter mislykkedes, når en designer ikke har respekteret den tekniske kapacitet og specialisering, som teknikerne kommer med.”
Sådan lyder det fra designforsker og forfatter Lars Dybdahl, når han sammenfatter teknikeres samarbejde med danske designere igennem årene. Et samarbejde, der har været med til at udvikle kreative og nyskabende løsninger, som har fået ’Danish Design’ til at være verdenskendt.
Selvom det danske møbeldesign var forbundet med snedkerhåndværket, er generelt dansk design, ifølge Lars Dybdahl, udviklet på et fundament af nye industrielle teknologier kombineret med ideer om enkelthed, funktionalitet og kvalitetsmaterialer.
I de fleste henseender kommer danske designere til teknikerne og efterspørger løsninger på et æstetisk formproblem. Men det modsatte er også tilfælde – altså at teknikken er udviklet, og blot venter på den rette designer til at udnytte det.
”Det bedste eksempel må være Myren – der er designet af Arne Jacobsen – og som er Danmarks første helt igennem industrielt fremstillede stol. Det var faktisk Søren Hansen, søn til Fritz Hansen (Fritz Hansen Møbler, red.), der henvendte sig til Arne Jacobsen med henblik på nye industrielle stole i formpresset træ. En teknik, der var nyudviklet på deres fabrik. Her åbnede den ny kreative teknik altså for et moderne design,” siger Lars Dybdahl.
Æstetisk formgivning var ikke fint fra start
Ideer til nye designprodukter har ofte krævet høj teknisk indsigt, og det er ofte en glidende overgang fra teknik over materialekendskab til design.
Det var dog slet ikke sådan det startede med medlemmerne af TL. Formgivning var nemlig ikke prioriteret højt, da der skulle findes medlemmer.
For eksempel var møbelsnedkerne slet ikke inviteret til at blive medlem af forbundet, da deres arbejde med materialerne ikke blev anset som høj nok teknisk kunnen. Så selvom TL’s medlemmer fra starten måske nok var kreative i forhold til løsninger, var det udelukkende funktionaliteten, og ikke æstetikken, der drev jagten på godt design. For langt de flestes vedkommende fremstillede de nemlig produktionsmidler til fabrikker.
Men det forhold ændrede sig altså.
Plastik – det magiske materiale
Ifølge Lars Dybdahl var det i høj grad materialer som aluminium, stål og ikke mindst plast, der
gav teknikere og designere en større æstetisk berøringsflade. Dette skete især efter anden verdenskrig, og med indførslen af det industrielle design.
”Plasten og dens fremkomst symboliserer moderniteten og effektiviteten,” siger Lars Dybdahl og fortsætter: ”Det blev kaldt det magiske materiale.”
En af foregangsmændene for plastikkens plads i den danske designhistorie er Verner Panton, der designede den ikoniske S-stol. Aldrig før havde man set en sammenhængende stol lavet i en støbning. Stolen har ingen bagben, og typen blev kaldt for en frisvinger.
”S-formen kan ses i en række skitser, som han tegnede allerede i 1950’erne, og 1960 blev der skabt en model i samarbejde med teknikere på fabrikken Dansk Akrylteknik,” siger Lars Dybdahl og fortsætter: ”I det hele taget står man med et materiale uden fortilfælde – en flydende materie, der ikke har en identitet – og designerne var tvunget i dialog med fabrikkernes teknikere om, hvordan det kunne formes.”
Af andre kendte designsamarbejder med plast i centrum, nævner Lars Dybdahl ’Margrethe-skålen’ fra Rosti.
”Alle danskere kender Margrethe-skålen. Den er produceret i plastmaterialet melamin, der er plastens Rolls-Royce. Teknikerne på Rosti udviklede en særlig formpresningsmaskine i tæt dialog med designfirmaet Bernadotte og Bjørn, hvor designer Jacob Jensen var tegnestueleder,” siger han.
Den samme Jacob Jensen omfavnede også aluminiummet som nyt spændende materiale. Mange kender ham nok for sit designsamarbejde med Bang & Olufsen i Struer. Her kombinerede han sammen med fabrikkens teknikere aluminium, plast og træ i højteknologisk design fra 1960’erne og 1970’erne.
Danish design er en integreret del af TL i dag
I modsætning til tidligere har TL i dag mange medlemmer, der arbejder med design. For eksempel inden for tekstil, møbler, it, lys, illustrationer, adfærdsdesign og medi-tech.
Designbegrebet er blevet anerkendt, og der er således ikke færre end 14 kategorier, du kan være nomineret i til Danish Design Awards, der uddeles en gang om året af Dansk Design Center og Design Denmark.
Blandt andet er der kategorierne ’Better Work’, ’Feel Good’ og ’Healthy Life’.
