Undervandsrobot1305

Dansk undervandsrobot skal spare millioner i offshore-branchen

Teknik Udviklingen af en undervandsrobot til rensning af offshore-strukturer modtager 15,4 mio. kr. i støtte. Robotten skal kunne klare processen helt uden menneskelig indgriben.

Kan en robot på egen hånd rense fundamenterne på boreplatforme, havvindmøller og andre konstruktioner i havene for alger, tang og muslinger?

Det er det helt store spørgsmål i forskningsprojektet ACOMAR, der nu modtager 15,4 millioner kroner fra den offentlige tilskudsordning EUDP til at finde et svar.

Marinebegroning giver ofte hovedpine og lommesmerter i offshore-industrien, hvor fundamenter til bl.a. olie- og gasplatforme og havvindmøller med tiden gror til.

Belastningen fra bølger og havstrømme er hård ved fundamentet, og den bliver langt værre, når fundamentet også er bevokset med tang, alger og muslinger, som er med til at mangedoble fundamentets overfladeareal. Dermed øges udmattelsespåvirkningen af strukturen i en grad, som med tiden kan ødelægge den.

Den ene løsning er at overdimensionere fundamentet, så det kan modstå påvirkningen. Den anden er at bruge en ROV (Remote Operated Vehicle) - en undervandsrobot, som fjernstyres af en operatør ombord på et skib. Robotten er udstyret med en lanse, der fungerer som en kraftig højtryksrenser.

Begge løsninger koster ifølge projektets parter offshorebranchen et trecifret millionbeløb årligt. For ROV'ens vedkommende er det desuden svært at styre lansen præcist nok:

"Nogle gange rammer du ved siden af, og andre gange rammer du det samme sted, som du lige har renset. Det er ikke særligt effektivt, og det koster også mange penge, fordi du skal have et fartøj sejlet derud," forklarer Tonny Klein, adm. dir. i SubC Partner.

Fuldautomatisk renserobot
SubC Partner leder ACOMAR-projektet (Auto Compact Marine Growth Remover), der har som formål at udvikle en fuldautomatisk undervandsrobot, der kan klare opgaven helt uden menneskelig indgriben.

Så langt er man ikke kommet endnu. F.eks. er det endnu ikke besluttet, hvilken fysisk platform robotten skal baseres på. I den indledende fase af projektet har fire specialestuderende fra Aalborg Universitet Esbjerg lavet forundersøgelser, som har dannet grundlag for det videre projekt.

Med den nye pose penge i hånden skal softwaren bag ACOMAR flyttes ud af laboratoriet til et virkeligt driftsmiljø i Nordsøen.

Planen er at kunne forprogrammere robotten til at vide, hvordan strukturen ser ud. Softwaren skal derefter kunne forvandle input fra en stribe forskellige sensorer på undervandsrobotten til en styring af robotten, så den hele tiden holdes i den rette position trods de svære fysiske arbejdsvilkår.

"Positioneringen er jo vigtig, og du mister den hurtigt, når der er bølger og strøm. Derfor er vi nødt til at have dybdemåler, inklinometer og en masse andet bygget ind i robotten," siger Tonny Klein.

Ifølge direktøren er det planen at gennemføre de første test i sommeren 2021.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter ny teknologi, der kan bidrage til Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

ACOMAR-projektet løber over 2,5 år og udvikles i samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg, Sihm Højtryk A/S, Mati2ilt, TOTAL E&P Denmark A/S og Siemens Gamesa Renewable Energy A/S.