Danskere bag storslået Polar-projekt
Ikke mindst er øen et af de bedste steder i verden at se hvaler.
'The Whale' skal da også fortælle netop hvalernes historie gennem kunst, videnskab og arkitektur, med det formål at indsamle og formidle viden, der kan bidrage til større forståelse af hvalerne og deres unikke levesteder – og dermed bevarelse af begge dele.
Naturmaterialer og udsyn
Både stedet og formålet afspejler sig i Dorte Mandrups ideer til bygningen, der bliver skabt i pagt med den omgivende natur, i en grad så det efter planen vil føles som om bygningen vokser ud af landskabet som en blød bakke på Andøyas stenede kyst.
Taget på The Whale er formet som en kurve, der både leder tankerne hen på en hvalhale og den lille del af hvalens ryg, der ofte er synlig over vandet.
Overfladen på bygningen bliver belagt med ubearbejdede sten fra området, der med tiden vil patineres smukt og i stigende grad udviske grænserne mellem bygninger og omgivelser.
Udover den æstetiske og symbolske funktion, skaber den buede form også en helt konkret bakke, som besøgende kan gå op på, for at få en ubrudt udsigt over havet og, måske, hvis man er heldig, hvalerne og nordlyset.
- The Whale bliver skabt af Dorte Mandrup A/S i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, JAC Studio, Thornton Tomasetti, AT Plan & Arkitektur, Niels Øien og Anders Kold.
- Bygningen forventes at slå dørene op i 2022.
- Dorte Mandrup blev udvalgt til opgaven foran blandt andre BIG, Snøhetta og Reiulf Ramstad.