”Det er min opgave at ødelægge tingene”

Den let syrlige duft af tomater finder vej til næseborene. Den kommer fra hjørnet, hvor fire gryder med tomatblandinger står og snurrer på nogle kogeplader. Fugten har sat sig som perler af vand på undersiden af glaslågene.

”Her er én af de test, jeg udfører,” siger Ian Talmark, mens blikket vandrer mellem gryderne.

Der er intet tilfældigt over forsøget. Tværtimod. For når kvalitetskoordinator Ian Talmark fra SCANPAN tester gryder, pander og andet kogegrej foregår det under helt kontrollerede forhold.

”Vi arbejder efter internationale standarder, der gør, at man kan sammenligne produkterne i forhold til blandt andet slidstyrke, non-stick-effekt og korrosion,” fortæller han.

For eksempel indeholder tomater meget syre. Derfor indgår tomatblandingen i den såkaldte ’Corrosion Resistance Test’, der bliver brugt til at undersøge for, hvad der svarer til rust på for eksempel jern.

”De test, jeg udfører, er så ekstreme, at slutbrugeren under normale omstændigheder aldrig vil opleve noget lignende derhjemme. Men for os er det jo afgørende at vide, hvad produkterne kan holde til. Det er min opgave at ødelægge tingene.”

Øldåser bliver til stegepander
Ian Talmark går hver morgen sin runde på fabrikken på Djursland.

Han løber listerne igennem, som operatørerne skal udfylde i produktionen. Ser det rigtigt ud? Tjek. Han kigger på pallerne med gryder og stegepander. Ser de ud, som de skal? Tjek. Maler robotterne jævnt og i den rigtige tykkelse? Tjek.

”Som produktionsteknolog fungerer jeg som en slags schweizerkniv. Jeg udfører indgangskontrol, kalibrerer måleudstyr, laver kvalitets- og procesopfølgning og følger op på mulige afvigelser,” siger Ian Talmark om nogle af de opgaver, som han har ansvar for.

Den 49-årige kvalitetskoordinator skridter hen til nogle paller med stabler af aluminium i den del af fabrikken, hvor støberiet ligger.

Aluminiumsklodserne minder mest af alt om forvoksede guldbarrer. SCANPAN’s guld.
”Det er 100 procent genbrugsaluminium, bl.a. gamle øldåser. De bliver så smeltet om, kørt hertil og støbt til køkkenudstyr,” siger Ian Talmark, der også fortæller, at SCANPAN modtager flere vognlæs genbrugsaluminium om måneden.

Støbere med flere års erfaring
I støberiet er én af støberne i færd med at smelte aluminiummet om til bradepander.
Iført en blå kedeldragt hælder han det flydende aluminium i en særlig trykform, hvorefter bradepanden bliver støbt med et tryk på 250 tons.

”Da jeg begyndte herude, besluttede jeg at gå i selvvalgt praktik for at få en fornemmelse af processen. På to dage lavede jeg to eller tre pander, der kun lige kunne accepteres. De erfarne støbere kan lave en pande på få minutter,” siger Ian Talmark.

Han scanner hurtigt de støbte bradepander, der står på en palle.

”Det er vigtigt at opdage eventuelle afvigelser så hurtigt som muligt. En fejl i støbningen, der måske først bliver opdaget i pakkeriet, kan blive en dyr omgang, fordi produktet så allerede har været igennem flere produktionsled. Det skal vi helst undgå,” fortæller Ian Talmark og tilføjer:

”Der er jo ingen, som med vilje laver fejl, men det er helt naturligt, at der indimellem opstår fejl. Vi er jo bare mennesker.”

Tester slidstyrke på overfladebelægning
Når Ian Talmark går i testkøkkenet, udfører han også den såkaldte shakertest. Her undersøger han, hvor lang tid man kan slide på en stegepande med non-stick belægning, før aluminiummet bliver synligt.

”Vi bruger en blanding af korrund (aluminiumsoxid, red.) og små metalkugler, der via en maskine bliver slynget rundt i et bestemt mønster, som om det var en skuresvamp. Det giver os viden om slidstyrken på stegepandens overfladebelægning,” siger Ian Talmark.

Han griber fat om håndtaget på en stegepande og løfter den fra bordet.

Overfladen minder mest af alt om et fysisk lagkagediagram, hvor skiverne fremstår i forskellige nuancer af sort maling.

”Se her,” siger han og peger.

”Jeg har brugt gaffatape til at inddele panden i forskellige skiver, så jeg kan sammenligne slidstyrken ved forskellige tidsintervaller. For hvert tidsinterval piller jeg en stribe tape af. Én skive repræsenterer for eksempel nul minutter, mens den sidste skive er blevet slidt i 70 minutter.”

Robotter maler produkterne
Den seneste non-stick belægning fra SCANPAN hedder Stratanium +. Den bygger ovenpå teknikken Stratanium og er blevet udviklet i samarbejde med professionelle kokke.
Det er også på fabrikken på Djursland, at den nubrerede belægning bliver påført.

”Når vi har støbt produkterne, bliver de sandblæst med korrund for at fjerne urenheder, så belægningen kommer til at stå knivskarp. Det handler om, at få malingen til at sætte sig på den rigtige måde, så produktets ydeevne lever op til vores kvalitet,” siger Ian Talmark.

Bagefter får produkterne påført flere forskellige lag, blandt andet maling. Det er den unikke sammensætning af lagene, der giver produkterne den rigtige balance mellem slidstyrke og non-stick-effekt.

”Det er robotter, der påfører de forskellige lag,” siger Ian Talmark og kigger ind til det aflukkede maskinrum, hvor en robot er ved at sprøjte maling på en ordre med stegepander.

Gensidig respekt og god holdånd
Ian Talmark trækker i et håndtag, så døren til pakkeriet glider op. I samme øjeblik tøffer en kollega forbi i en gaffeltruck.

”Hende, skal man passe på, ellers bliver man bare kørt ned,” siger han med et glimt i øjet om chaufføren, som smiler tilbage.

Den frie omgangstone og den særlige ånd hos SCANPAN er afgørende, hvis man spørger Ian Talmark.

”Vi har det grundlæggende godt med hinanden og respekterer hinandens arbejde,” siger han og tilføjer:

”Det gør også, at vi kan gå til hinanden, når noget skal påtales, for eksempel i forhold til afvigelser i normalbilledet. Det kan være, at en kollega ikke har taget nogen produkter fra på sin vagt, mens andre har gjort det på deres vagter. Hvordan kan det være,” spørger Ian Talmark retorisk.

Han fortæller, at hver enkelt operatør løbende udfører egenkontrol og skal tage produkter fra, hvis der for eksempel er ujævnheder i belægningen.

”Når vi kan gå til hinanden, når det går godt og skidt, betyder det også, at vi kan fastholde det høje kvalitetsniveau, vi er kendt for.”