"Energieffektivisering af landets bygninger skal være tema til kommunalvalget"

Eksperterne udråbte folketingsvalget i 2019 til danmarkshistoriens første klimavalg, men vi er slet ikke færdige. Kommunalvalget i november skal også være et grønt valg, for vi er nødt til at sætte farten op – også i kommunerne - hvis vi skal nå de klimamål, vi har sat os for.

I Teknisk Landsforbund har vi mange medlemmer ansat i de tekniske forvaltninger i kommunerne, men det er sjældent dem, der stjæler rampelyset, når kommunalvalget nærmer sig. Men måske burde de. For de er en vigtig brik i den grønne omstilling.

Ofte er det standarden på plejehjemmene eller undervisningen i folkeskolen, der rydder forsiden. Og ældrepleje og folkeskole ligger da også i top blandt vælgernes foretrukne kommunalvalgsemner i Epinions måling for Altinget og DR.

Men der er gode grunde til at kippe med de grønne bæredygtige flag, for både ”klimaindsatser” og ”miljø og natur” ligger i top fem i målingen. Og det er et vigtigt signal til de mange politikere, der skal udgøre de kommende byråd. Det er nu, der skal handles.

Stort efterslæb

Et af de områder, politikerne med fordel kan opprioritere, er energieffektiveringen af kommunale bygninger, der har et stort efterslæb og ligger langt efter den øvrige bygningsmasse, når det gælder energimærkning.

I en rapport fra sidste år fremhævede Klimarådet energibesparelser i eksisterende bygninger som en meget billig vej til reduktion af udledninger, og Det Internationale Energiagentur anslår, at hvis vi skal tage den bedste og billigste vej til at nå målene i Paris-aftalen, så skal 44 procent af reduktionerne komme fra energieffektivitet.

Der er derfor god grund til at sætte ekstra turbo på energieffektiviseringen i kommunerne, og vi hjælper gerne til.

Vores medlemmer er blandt andet energiteknologer, teknisk designere, bygningskonstruktører og byggekoordinatorer, der vil elske at finde energibesparelser i kommunerne. En del af dem gør det faktisk allerede.

Et af vores medlemmer – Louis – overvåger energiforbruget på Københavns skoler og institutioner, og på bare en skole skar de energiforbruget med 155 megawatttimer om året svarende til 100.000 kroner i el.

Det gjorde han blandt andet ved at indstille ventilerne, sænke varmekurven og indsætte temperaturmålere i alle lokalerne.

Et kærligt skub

Et kommunalt fokus på energibesparelser vil betyde en billigere grøn omstilling, og mange projekter vil kunne betale sig også økonomisk, men vi kommer ikke uden om, at det handler om en politisk prioritering.

Derfor er mit håb, at politikerne efter valget i november husker at prioritere energieffektiviseringen af de kommunale bygninger. Nogle kommuner er allerede i fuld gang med mærkbare resultater til følge. Andre kunne måske godt klare et kærligt skub.

I dag er staten omfattet af et krav om årligt at energiforbedre tre procent af de statslige bygninger, men det er først, når vi får de kommunale bygninger med, at det for alvor rykker.

Lad os derfor lave samme bindende målsætning for kommunerne, så vi får alle med.