Energiens vogter i Hovedstaden
De grønne øjne stirrer koncentreret på målerens ventil. Blot et enkelt forkert ryk i et af varmerørenes håndtag kan betyde kolde klasseværelser eller hede hoveder. Som energimanager i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har 30-årige Louis Jacobi godt styr på energiforbruget i byens cirka 600 institutioner og 80 skoler.
Det er formiddag i et lille betonindpakket rum på Tagensbo Skole, hvor kommunen siden 2019 har kørt et energibesparende forsøgsprojekt sammen med DTU:
”Tidligere brugte Tagensbo Skole op mod 1020 megawatt-timer om året, men med projektet, har vi fået skolens samlede energiforbrug ned på 865 megawatt-timer om året. Det svarer til en besparelse på 20-25 procent eller cirka 100.000 kroner om året,” fortæller Louis Jacobi.
En perfekt temperaturbalance
Udenfor blæser en kold martsvind, men i den lille varmecentral bag Tagensbo Skoles gymnastiksal breder en lun varme sig til den summende lyd fra rørene, hvorpå ventiler og håndtag helst skal danse tango i energivenlig takt:
”Rummet er motoren i mit arbejde. I skolens varmecentral bliver vandet styret og sendt ud i radiatorerne, og her kan jeg optimere energiforbruget ved blandt andet at dreje på de røde håndtag,” siger Louis Jacobi.
Projektet består i, at der er sat målere op, så energimanageren kan følge med i, hvad vandtemperaturen er, når det løber fra varmecentralen og ud i radiatorerne, og hvad temperaturen er, når det kommer tilbage. Et afgørende forhold:
”Fremløbstemperaturen, altså den temperatur vandet har, når det løber ud til radiatoren, er styret efter den aktuelle udetemperatur. I dag løber der 40 grader ud i radiatorerne. Når det så løber tilbage, er det syv-otte grader lavere, fordi radiatorerne har afgivet varmen til rummet. Jo bedre, de to temperaturer er i forhold til hinanden, og jo lavere temperaturen er på tilbagevejen, jo gladere er vi, for så har vi brugt mindre energi på at transportere det rundt. Og så ved vi, at energien bliver i de rum, der har behov for varme,” siger Louis Jacobi og fortsætter:
”På Tagensbo Skole er det lykkes at opnå den massive varmebesparelse ved at indstille ventilerne og sænke varmekurven. Vi satte også temperaturmålere i hvert lokale, så vi kan følge med i, at temperaturen altid er minimum 21 grader, når eleverne er i skole, og at den aldrig kommer over 23 grader,” forklarer Louis Jacobi.
Energiforbruget skal passe
Når den 30-årige energimanager cykler hjemmefra om morgenen, går turen de fleste dage til Børne- og Ungdomsforvaltningens kontor i Nyropsgade. Størstedelen af hans arbejde foregår nemlig foran computeren.
”Når vi nærmer os den sidste tredjedel af året, er en af mine store arbejdsopgaver at sikre, at institutionernes energibudget passer til det forbrug, de har. Hvis en institution har fået 300.000 kroner til energi, men den har brugt 350.000 kroner, så er det min opgave at finde ud af om energibudgettet er for lavt, eller om institutionen har haft fuld knald på radiatorerne, mens vinduerne har stået åbne hele vinteren. Intuitionen skal kun have flere penge, hvis forbruget har været fornuftigt,” forklarer han.
Gårdmændenes sparringspartner
Som energimanager er Louis Jacobi en del af kommunes gårdmandskorps – dem der tidligere blev kaldt pedeller. Korpset rummer 200 gårdmænd, som ofte har brug for energimæssig sparring:
”En af vores vigtigste opgaver i energiteamet er at servicere gårdmændene. De har mange opgaver i forhold til driften, og hvis en radiator ikke virker, skal gårdmanden i varmecentralen og fejlfinde. Ofte har gårdmændene dog ikke en teknisk uddannelse, så de ringer ind til os, og så sender vi en tekniker ud,” siger Louis Jacobi.
Uventet læk
Selv sidder han mest og overvåger, at energiforbruget er, som det skal være. Det går generelt godt med energien i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og langt de fleste arbejdsdage ender med, at Louis Jacobi kan slukke computeren efter en rolig dag. Heldigvis. Energimanageren elsker dog, når uventede ting sker.
Som da han opdagede, at tallene på en vandmåler var unaturlige. Da teknikerne undersøgte forholdene på skolen, viste det sig, at et underjordisk vandrør var sprunget. Tidligere ville man ikke have opdaget uheldet, før det var gået galt, og jorden måske var skyllet væk.
”Overvågning handler ikke kun om at spare på energien, det handler også om at opdage, når det går galt, for det kan have store konsekvenser. I dag har vi godt styr på vand og varme i Børne- og Ungdomsforvaltningen, men før vores energiteam kom til for cirka seks år siden, har jeg hørt skrækhistorier om, at ansatte havde termotøj på for at holde varmen, fordi dem, der skulle drifte bygningen, ikke vidste, hvad de skulle gøre. Det hjælper vores teknikere med i dag,” siger Louis Jacobi.
Den vigtige forskel
Selv ved energimanageren godt, hvilke dage der er de bedste i jobbet:
”Jeg trives bedst med kaos, for det er fantastisk, når jeg kan se, at mit arbejde gør en forskel. Det er også en af grundene til, at vores projekt på Tagensbo Skole er så fedt. Her jeg kan se, hvordan vi har gjort en forskel i de store besparelser, der er sket ved at energioptimere varmeforbruget. Jo mere forandring, jeg kan skabe, jo gladere bliver jeg,” siger han.
Begejstring i arbejdslivet er noget Louis Jacobi sætter højt. Oprindeligt blev han uddannet møbelsnedker i 2011, men finanskrisen kradsede, og designmøbler blev produceret til lager, så der brændte han hurtigt ud:
”Jeg mistede al glæde, så jeg besluttede at stoppe. En af mine store passioner er cykling, og i en periode arbejdede jeg i en cykelforretning,” fortæller Louis Jacobi.
Tiden i cykelforretningen lærte ham noget vigtigt, når det kommer til karriere, og på en måde blev vejen til en uddannelse som energimanager skabt her:
”Jeg er naturmenneske, og jeg elsker matematik, så jeg besluttede at finde et fag, hvor de to ting hang sammen. I cykelbutikken lærte jeg, at når ens hobby kommer i kontakt med ens job, så bliver man glad. Der findes ikke noget federe, end når man står op mandag og tænker, at det er ligeså fedt, som hvis det var lørdag. Sådan har jeg det ofte i mit job som energimanager.”

Louis Jacobi
- Uddannet energiteknolog på Københavns Erhvervsakademi i 2017
- Afsluttede overbygningen til energimanager i 2019
- Energimanager i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning siden 2019
- 30 år og bor i Valby med sin kæreste og lille søn
En grøn hovedstad
- Københavns Kommune er landets største med over 40.000 ansatte.
- Kommunen rummer syv forvaltninger, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen er den største med cirka 18.000 ansatte.
- Københavns Kommune vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025