Energimanager i børnehøjde

Et kvarters tid inde i mødet rejser Louise Sejer Christensen sig pludseligt og skrider målbevist hen mod stikkontakten ved døren.

”Vi sparer så meget på energien her, at vi helt glemmer at tænde lys, når vi har gæster,” siger hun nærmest undskyldende, mens hun tænder de nye LED-lamper i daginstitutionens loft.

Men på sin vis er den nøjsomme tilgang til lyset et tegn på, at det arbejde, som Louise Sejer Christensen og Kristian Rønnest i fællesskab har sat fut under, så småt bærer frugt.

Hun er konstitueret daglig leder i daginstitutionen Grenen, han er såkaldt energimanager i Aalborg Kommunes bygningsforvaltning, og de har sat hinanden stævne i Aalborg-forstaden Gistrup for at følge op på det EU-støttede projekt Green Building A-Z, som Grenen er en del af sammen med 17 andre institutioner i Aalborg Kommune.

Et kvarters tid inde i mødet rejser Louise Sejer Christensen sig pludseligt og skrider målbevist hen mod stikkontakten ved døren.

”Vi sparer så meget på energien her, at vi helt glemmer at tænde lys, når vi har gæster,” siger hun nærmest undskyldende, mens hun tænder de nye LED-lamper i daginstitutionens loft.

Men på sin vis er den nøjsomme tilgang til lyset et tegn på, at det arbejde, som Louise Sejer Christensen og Kristian Rønnest i fællesskab har sat fut under, så småt bærer frugt.

Hun er konstitueret daglig leder i daginstitutionen Grenen, han er såkaldt energimanager i Aalborg Kommunes bygningsforvaltning, og de har sat hinanden stævne i Aalborg-forstaden Gistrup for at følge op på det EU-støttede projekt Green Building A-Z, som Grenen er en del af sammen med 17 andre institutioner i Aalborg Kommune.

Svært at få nye vaner 
På bundlinjen går det da også fint, kan Kristian Rønnest konstatere ud fra de forbrugstal, som Louise Sejer Christensen hver måned aflæser på Grenens el- og varmemålere.

Institutionen, der har plads til i alt 49 børn i alderen 0-5 år, har indtil videre brugt godt 20 procent mindre elektricitet i år end budgetteret.

Fjernvarmeforbruget er ifølge målingerne blevet barberet med næsten 75%, men det tal stoler Kristian Rønnest ikke helt på. Til gengæld er der blevet brugt 10% mere vand i år, end der er budgetteret med, men det kan for eksempel skyldes et toilet, der løber, mener han.

Det kan dog stadig knibe med at få de nye vaner ind under huden i en travl hverdag. F.eks. at huske at aflæse elmålerne.

Fra køkkenaffald til gulvvarme

Som Louise Sejer Christensen udtrykker det, er det ikke hende og hendes kollegers kerneydelse at spare på energien. Så det handler om at gøre det så let for personalet som muligt.

Kunne Grenen ikke få nogle bedre sorteringsmuligheder direkte i køkkenet, så det var lettere for køkkendamen at sortere det organiske affald?

Eller kunne Kristian Rønnest ikke være behjælpelig med at skaffe nogle gennemsigtige rør og nogle tennisbolde, så pædagogerne lettere kan illustrere over for børnene, at energiforbruget altså formindskes, hvis man husker at slukke lyset – eller bruger det lille skyl frem for det store, når man er på toilettet?

Helt lavpraktisk er der også problemer med at finde den rette temperatur i nogle af rummene, forklarer hun Kristian Rønnest, som lytter og noterer ned på sin computer. Det skyldes, at gulvvarmen er langsomt regulerende, forklarer han.

”I skal endelig bare lufte ud i lokalerne, men pas på ikke at gøre det for længe ad gangen,” lyder energimanagerens råd.

Det unødvendige forbrug skrabes væk

Det er essensen af Kristian Rønnests arbejde: At motivere og inspirere til mere miljø- og energi­rigtig adfærd via helt konkrete, lavpraktiske fif.

Det kan være at huske at fylde opvaskemaskinen helt op, samle madvarerne i ét køleskab frem for to eller huske at slukke lyset, forklarer han. Alt det man let glemmer i en travl hverdag.

En vigtig del af øvelsen er at give vanerne videre til institutionernes børn. Her kommer pædagogerne i spil.

For eksempel anbefaler Kristian Rønnest pædagogerne at opstille regler for miljøvenlig opførsel – når børnene forlader et legerum, skal der ikke kun være ryddet op, lyset skal også slukkes.

”Men personalet skal jo heller ikke føle, at alting skal spares og rationaliseres væk. Så det handler om at skrabe det unødvendige forbrug væk, for eksempel lys i rum, der ikke bruges.”

Fyraftensmøder med forældrene

Grenen er faktisk nået temmelig langt allerede i forhold til de andre institutioner, fortæller Kristian Rønnest, da han senere på formiddagen er tilbage i de normale rammer på AaK Bygningers kontorlokaler øverst oppe under skråvæggene i centrum af Aalborg.

Det er herfra, han koordinerer energiindsatserne i de forskellige institutioner og her, han bruger størstedelen af sin tid.

Men typisk er der minimum ét opfølgningsmøde om ugen med en institution.

Derudover er der tre-fire årlige møder med kolleger i Norge og Sverige, der ligeledes deltager i Green Building A-Z.

På afdelingens toilet hænger en formanende, men humoristisk skrevet manual til korrekt brug af toiletbørsten. Det er nogenlunde samme rolle, Kristian Rønnest har, når han kommer ud til kommunens institutioner. Han skal være fornuftens stemme – men uden løftede pegefingre.

”Folk ved tit mange af de her ting i forvejen, men der kan sådan én som mig komme ind fra højre og gøre dem opmærksom på det igen. Det handler om at skabe nogle rollemodeller og give nogle sunde vaner videre til børnene,” forklarer Kristian Rønnest.

Af samme årsag forsøger han også at arrangere fyraftensmøder med institutionernes forældre, så børnene ikke slipper de gode vaner, når de kommer hjem.

I lære som klejnsmed

Kristian Rønnest er oprindelig uddannet klejn-smed og stod i helt traditionel lære hos en industrivirksomhed, der fremstillede stokerfyr. Men den brokkementalitet, han af og til mødte i faget, bekom ham ikke vel.

”Jeg vil hellere gøre noget ved tingene fremfor at stå og brokke mig over det,” som han udtrykker det.

Adfærdspåvirkning og grøn energi har altid tiltalt ham. Derfor lagde han i 2013 karrieren som klejnsmed på hylden og læste videre til energiteknologi på University College Nordjylland.

Den uddannelse supplerede han efterfølgende med en professionsbachelor i Energy Management.

Et afsluttende bachelorprojekt om netop energirigtig adfærd i børneinstitutioner, og et praktikophold i AaK Bygninger banede vejen for en fuldtidsstilling samme sted, da han i februar 2017 var færdig med sin uddannelse.

Umiddelbart er der langt fra en dagligdag som klejnsmed i en stokerfyrsproducent til en ny karriere som Aalborg Kommunes foreløbigt eneste energimanager, hvor det ikke er en del af jobbeskrivelsen at smække solceller på taget eller montere energirigtige vinduer.

Men teknikken har faktisk heller aldrig sagt Kristian Rønnest det store.

”Du kan energioptimere en bygning hele vejen rundt, men folk kan stadig bruge den dumt. Hvis du derimod kan påvirke folk til at ændre adfærd, har du potentielt langt større rækkevidde – også selvom tilbagebetalingstiden måske ikke altid er lige så let at gøre op,” fastslår Kristian Rønnest.

Det grønne har slået rod

Ugen efter interviewet skal Kristian Rønnest ud og besøge en anden lokal daginstitution, hvor det grønne budskab har slået rod. Her har man etableret en losseplads i miniformat for at lære børnene om genbrug.

”Det er fedt, når institutionerne selv finder på sådan nogle tiltag,” siger Kristian Rønnest.

Han lægger ikke skjul på, at han lægger en del timer i sit arbejde. Nok også mere end stillingsbeskrivelsen officielt fordrer. Men han mener, at de timer, han bruger på at komme ud i netværk og fortælle om projektet, i sidste ende er godt givet ud.

En merindsats avler resultater, mener han. Og dermed er vi på sin vis tilbage ved opgøret med den brokkekultur, der var én af årsagerne til, at Kristian Rønnest i sin tid droppede tilværelsen som klejnsmed.

”Jeg bruger ikke som sådan min baggrund som klejnsmed i det daglige, men den har været med til at forme det drive, jeg har. Og troen på, at man er nødt til at arbejde hårdt for at ændre på tingene.”